“Når Sverige har været så godt et samfund, skyldes det, at der har været et homogent samfund med konsensus om basale goder. Når denne sammenhængskraft svækkes pga. stigende etnisk og kulturel diversitet, vil også den statslige ingeniørkunst, hvormed konflikter løses, støde på en grænse, og den grænse ligger i naturen: Mennesker vil modsætte sig ”åbenheden”, forsøget på ”tæmning”, de vil ganske enkelt slå fra sig for at sikre sig selv, når deres egne goder kommer under pres. Så får vi et gensyn med ”atavismer” som kampen for territoriet. Ikke blot udlændinge, men etniske svenskere vil blive mindre, skal vi sige: ”civilisationsegnede”!”

Kasper Støvring skriver om tilfældet Sverige, hvor presset på den svenske, tidligere så homogene retsstat vokser i takt med tilvandringen af isærmænd fra Mellemøsten og Afrika. Selvom de svenske myndigheder gør alt for at skjule det, så er kriminaliteten eksploderet i broderlandet og statistikker viser, at 3 ud af 100 kvinder har været udsat for seksuelle overgreb af en eller anden slags alene i 2015. Denne statistik er blot en af de faktorer, der peger i retning af en stigende grad af mistillid i et samfund, der ellers har været båret af og funderet på høj grad af tillid borgerne imellem.

Nu er Sverige spændt til bristepunktet for den sammenhængskraft, der er selve forudsætningen for at rets- og velfærdsstatens opretholdelse,skriver Støvring, hvis indlæg kan læses her:

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/04/11/den-svenske-lektie/