“Mellem fakta og morgenmad ligger vanviddet”. Citatet er Stephen Fry’s for det var det første jeg tænkte da jeg så følgende video:

Ayan Hirsi Ali skulle have været på turne i Australien “but cancelled at the last minute citing concerns about security and the organisation of her trip” skriver The Australian.

While she refused to elaborate on the reasons for the cancellation, Ms Hirsi Ali has told Channel Seven on Tuesday evening she wishes to “defy” her opponents and “come and expose them for what they are.”

“These are people who are far more interested in defending sharia Law, that’s Islamic law, and the doctrine of radical Islam, over human rights,” she said of her opponents, which included a Victorian group called Against Islamophobia who reportedly called venues at which she was booked to speak and threatened mass protests.

Ms Hirsi Ali also hit back at the group of Australian Muslim women who accused her of being a “star” of Islamophobia and stirring up hatred.

“Today you have this horrible alliance between the far left and the Islamists and they’re using the modern media tool to shut people like me out by smearing us,” Ms Hirsi Ali said.

In their video the six woman said Ms Hirsi Ali — who was raised a Muslim but renounced her religion as an adult and became a fierce critic of radical Islamists and sharia law — was a “star of the global Islamophobia industry” and did not speak for them.

Rebel Media gennemgår de åbenlyse absurditeter i, at nogle overvejende tilslørede muslimer bosat i det frie Vesten skoser en sort muslimsk flygtning, der lever under dødstrusler fra muslimer for at være ‘hvid supremacist’. Udskamningen ved brug af venstrefløjens retorik og vokabular er den omvendte logik som muslimske aktivister tyer til, hvis fysisk vold ikke skønnes gavnligt.

Et lidt andet eksempel på, hvor omvendt muslimer argumenterer, når de tror de tænker, kunne man læse i Kristeligt Dagblad, der skriver, at Region Syddanmark behandler et forslag om forbud mod at ansatte bærer religiøse symboler. Quelle surprise, en muslim bliver offer og truet på sit levebrød af en lov der gælder alle

“Lige nu er Nasteha Ali Hussein ansat som projektleder i Odense Kommune, men når projektet slutter, regner hun med at søge arbejde som sygeplejerske igen. Dermed kan hun blive ramt, hvis det forslag, som Region Syddanmark behandler i slutningen af april, bliver vedtaget.

(…)

Forslaget kommer fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige og går ud på at forbyde sundhedspersonale ansat i regionen at bære religiøse, ideologiske og politiske symboler. Argumentet er, at patienter ikke skal konfronteres med, hvad de, de behandles af, mener politisk og ideologisk. Men det argument forstår Nasteha Ali Hussein ikke.

”Når jeg er på arbejde, så handler det om mine kompetencer, ikke mine holdninger. Jeg er sygeplejerske, og så er det lige meget, hvad jeg har på hovedet.”

Hvis det er ligemeget hvad du har på hovedet, hvorfor er forslaget så et problem? Uanset hvorledes man vender og drejer kan hun og hendes muslimske aktivister og venstreorienterede kollaboratører ikke tillægge tørklædet en så stor værdi, at den afgør om en kvinde kan komme på arbejdsmarkedet uden at anerkende at netop den magt der dermed tillægges tørklædet ikke har en betydning for omgivelserne. Det er jo netop taget på til ære for disse omgivelser og ikke i privaten.

Svaret er simpelt, der er tale om et dobbeltsprog, som ikke anerkender det fælles, men kræver forskellige standarder for muslimer og kuffar. Derved er al samtale og debat fra den side kun et spørgsmål om politik indtil andre midler kan implementeres.

Drokles blogger på www.monokultur.dk