Billedet: Den tidligere talsmand for beboerne i Mjølnerparken Mohammed Aslam, der i perioden 2003-2013 for alvor fik sat turbo på radikaliseringen af ghettoen Mjølneparken med bl.a. opsætning af kameraer til overvågning af ghettoens kvinder og udlån af lokaler til Hizb ut Tharir

Siden det kom frem, at terroristen Omar El Hussein blev hjulpet og tilskyndet af flere menings- og trosfæller i Mjølnerparken til at begå sine terrorhandlinger i februar 2015, har Københavns Kommune besluttet, at nu skal der ske noget i Nørrebro-ghettoen.

Kommunen har derfor, med Enhedsliste-borgmester Morten Kabell i spidsen, brugt 800 mio. skatteyderfinansierede kroner på at foretage et “kvarterløft” af Mjølnerparken.

Og man er svært godt tilfreds med resultatet, der bl.a. omfatter nye boliger, “fysisk forandring”, nye cykelforbindelser og etablering af et handelsstrøg. Forskønnende tiltag, der efter de foreløbige meldinger har resulteret i et fald i ledigheden til 43%, mindre bandekriminalitet og større tryghed for beboerne.

Men at kalde kommunens “helhedsplan” for Mjølnerparken for en succes er ikke bare taget med tang – det grænser også til en lodret løgn, og den skatteydende del af kommunens indbyggere bør nok snarere græmme sig over de 800 mio. kr., der er gået til at forskønne ghettoen på Nørrebro.

Selvfølgelig vil de mest optimistiske glæde sig over, at det nu “kun” er ca. halvdelen af ghettoens indbyggere, der forsørges af det offentlige, men det kan på ingen måde opveje, at ingen af de grundlæggende problemer i Mjølnerparken er løst – endsige berørt af det gigantiske beløb, Københavns Kommune har sat i projektet.

Koncentrationen af muslimer i ghettoen er stadig tårnhøj, det samme er modviljen mod at lade sig assimilere, endsige integrere, og bebyggelsen rummer præcis de samme muligheder for radikalisering, som i Omar El Housseins tid – nu blot i for 800 mio. kr. smukkere omgivelser.

Det er faktisk helt utroligt, at Morten Kabell, og flere lokalpolitikere med ham, har fået lov til helt at overse den store elefant i rummet, islam, for i stedet at tale om socio-økonomiske faktorer, som om det var hovedproblemerne.  Det er de så langt fra.

Det helt store og fortsat uløste problem i Mjølnerparken som i Vollsmose og i Gjellerup er islam. Og med islam menes der mere konkret: den fortsatte opbygning af parallelsamfund, der sætter koranen og sharia først, vender det omgivende samfund ryggen – og som skaber grobund for den radikalisering, der ender med terror.

At en kommende terrorist fra Mjølnerparken har både uddannelse og var i arbejde er ingen trøst, når han har udløst en bombe på Nørreport eller mejet en flok skolebørn ned uden for Carolineskolen. De socio-økonomiske faktorer er i den forbindelse fuldstændig underordnede og har ingen effekt i forhold til hverken assimilation eller terror. Både Lars Hedegaards attentatmand, Basil Hassan, og IS-krigeren Rawand Dilsher var veluddannede og havde endda gået i samme klasse på Frederiksberg Gymnasium.

Det er en skandale, at politikerne på Københavns Rådhus har fået lov til at smide næsten en mia. københavnske skattekroner ud med badevandet. For der er i realiteten  det, man har gjort. Man har omdannet en ghetto til at blive en luksus-ghetto, intet andet. Og Morten Kabell har skrevet sig på listen over islams nyttige idioter.