Striden om Gibraltar er blusset op og får nogle til at sammenligne med Falklandskrigen i 1982. Og i dag findes der et EU til at hælde yderligere benzin på bålet, idet EU vil lade spanske territorialkrav på Gibraltar stå i vejen for en Brexit-aftale.

I praksis har Spanien vetoret over samtlige andre 26 EU-landes ønsker og ambitioner, idet Bruxelles’ forhandlingsudkast for Brexit tilsiger, at:

“… efter Storbritannien forlader Unionen, kan ingen aftale mellem EU og Storbritannien være gældende for Gibraltars territorium uden en aftale mellem Det Spanske Kongerige og Storbritannien.”

Udueligt diplomati

Ved at lade et lands territorialkrav blive afgørende for alle andre landes aftaler, inklusive handel og told, blokerer EU i praksis for en mindelig og fornuftig aftale.

Ganske vist vil EU’s alt for højt betalte diplomat-korps kunne forsvare dispositionen med, at Spanien hele tiden har haft vetoret.

Det er en bortforklaring. EU lader den ekstreme spanske regering tale en territorial strid op frem for at dæmpe striden eller endnu bedre: udelade enhver henvisning til Gibraltar i forhandlingsdokumentet.

I udenrigspolitikken agerer EU med støtte fra Danmark personificeret ved statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Udenrigsministeriets holdning fremgår i øvrigt af, at Danmark allerede 21. september og 20. november sidste år signalerede i avisen Financial Times, at Storbritannien ikke længere er så nær en allieret som førhen

Værre endnu…

En af lighederne med Falklandskrigen i 1982 er, at Argentina dengang ønskede at undertrykke Falklandsøernes befolkning. Falklandsboerne ønskede at forblive briter.

I Gibraltar er situationen noget nær den samme.

Størstedelen af de omkring 29.000 indbyggere på den 6,5 kvadratkilometer store spids af Den Iberiske Halvø har ved flere afstemninger bedyret, at de ønsker at forblive i Storbritannien.

Ydermere har Gibraltar hørt under Storbritannien i 304 år, hvorefter den spanske regerings ekstremisme kan sammenlignes med situationen i Slesvig.

Delingen af Slesvig går kun 97 år tilbage, hvilket naturligvis ikke får hverken Danmark eller Tyskland til i dag at misbruge EU til at fremsætte territoriale krav.

EU rammer uskyldige

I Brexit-sammenhæng er Gibraltars skæbne paradoksal.

Indbyggerne stemte overvældende for at blive i EU, men nu skyder Gibraltars førsteminister Fabian Picardo med skarpt:

“Vi stemte for at forblive i EU, så at lade det gå ud over os er at lade Spanien optræde som en bølle.”

Picardo henviser i et interview med Reuters til, at EU-præsident Donald Tusk har beskrevet Brexit som “en skilsmisse-begæring”. Bliver man i den jargon, “opfører Tusk sig som en bedraget ægtemand, som lader det gå ud over børnene,” siger Picardo.

Krigens projekt?

Hvis ikke det spanske veto annulleres, kan EU komme til at fremstå som et “krigens projekt” frem for det “fredens projekt”, der ofte hyldes af danske EU-tilhængere såsom Europabevægelsens Stine Bosse.

Et tip: Vær skeptisk over for de kommende dages danske mediedækning. Eksempelvis konstaterede Kim Bildsøe Lassen på DR2 Radioavisen kl. 12 den 3. april, at “de [briterne] har brug for at puste sig op.”

Jovist har britiske ministre sammenlignet situationen med krigen om Falkland i 1982, men på den anden side har kontroversen tydeligvis flere nuancer, end Bildsøe Lassen evner at fortælle DR’s lyttere.

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.