“Sammenfattende har Christensens kulturproduktioner fået danskerne til at grine, men samtidig gjort os fattigere. Åndeligt, kulturelt og menneskeligt. Den gennemgående tematik er det fornedrede, karikerede menneske. Enfoldige, tåbelige og egoistiske karakterer i en verden uden nogen mening, udover sex, penge, gak og underholdning. Et trist og usselt billede af virkeligheden. Og gu har det betydning, at det er den slags kulturprodukter, vi bliver fodret med. Casper Christensen er ikke bare et bare produkt af sin importerede kultur. Han skaber den også.”
Rune Selsing gør intet for at skjule sin foragt for “kulturpersonligheden” Casper Christensen og den kultur han pusher til danskerne. Det er nemlig to sider af samme sag, skriver Selsing og svinger krabasken læsterligt over både manden og de produkter, der kommer fra hans hånd. Det lefler for og skaber også mennesker, der hylder “Det vulgære og brovtende i uskøn forening”
Fremstillingen af mennesket som moralsk amputeret, som knækket, afstumpet, pinligt og svinsk, er mere end bare sjov. Det er opløsning af menneskevæsenet som bærer af det gode og smukke i livet, skriver Selsing, hvis indlæg kan læses i sin helhed her: