Foto: DR og andre medier har i lang tid brugt argumentet om, at muslimer er de største ofre for islamisk terror. Måske bliver argumentet ikke lige så yndet, når det går op for dem, at også intern islamisk vold forplanter sig til Europa. Sufierne, som ofte fremhæves som islams bløde side, har i årevis været skydeskive for islamisterne. Den 17. februar 2017 sprængte en selvmordsbomber sig i luften i den sydlige del af Sindh-provinsen i Pakistan i mausolæet til minde om sufi-helgenen Syed Usman. Sådanne angreb er så hyppige, at de blot registreres og går i glemmebogen. De dræbtes sko beretter den tavse historie om, at mennesker er blevet “expandables”, det tages for givet, at de bliver dræbt. Man tilpasser sig terroren. Er det også der vi er på vej hen, når eksperter og myndigheder siger, at vi må vænne os til terroren?

En interessant sag er under opsejling i Malmø. Det er en af disse sager, som fortæller, at Mellemøsten er rykket foruroligende nær og at de konfliktlinjer, som for få år siden var ukendte for de fleste af os, er blevet en del af hverdagen. Spørgsmålet er, hvad det gør ved os.

En mand i trediverne er tiltalt for terror, mistænkt for at have kastet molotovcocktails ind i et muslimsk bederum i Malmø. I følge Gøteborgsposten er manden er del af terrororganisationen IS, og skal på Facebook have udtrykt ønske om at ville lide martyrdøden. Anklagemyndigheden hævder, at motivet for handlingen var at sprede frygt hos shia-muslimer.

Gøteborgsposten skriver

Mannen har suttit häktad på sannolika skäl misstänkt för mordbrand sedan i december förra året.

Vid den första häktningsförhandlingen yrkade åklagaren på att mannen skulle häktas misstänkt för terroristbrott, men tingsrätten häktade istället mannen misstänkt för mordbrand.

Chefsåklagaren Agnetha Hilding Qvarnström, vid Riksenheten för säkerhetsmål, har nu lämnat in en stämningsansökan mot mannen till Malmö tingsrätt gällande terroristbrott alternativt mordbrand.

Det er anklagemyndigheden som mener at kunne dokumentere, at motivet var terror.

Enligt åklagaren tände mannen eld på en muslimsk bönelokal i Malmö den 11 oktober 2016 genom att kasta in molotovcocktails i lokalen.

Enligt Agnetha Hilding Qvarnström är den misstänkte mannen medlem i den sunnimuslimska terrororganisation Islamska staten.

Det er opsigtsvækkende, hvis konflikten mellem sunni- og shiamuslimer har forplantet sig til Skandinavien. Ud fra mediernes gængse tolkning, er et angreb på en moske som udgangspunkt altid højreekstremt. Nu må man tage højde for, at det kan være et sekterisk muslimsk angreb. Det gør billedet mere komplekst og situationen bliver vanskelig at gennemskue.

Enligt åklagaren har den misstänkte IS-medlemmens handling inneburit fara för människors liv samt att branden han misstänks ha anlagt ledde till omfattande förstörelse av bönelokalen. Skadorna för att reparera lokalen har uppskattats kosta omkring en miljon kronor.

Agnetha Hilding Qvarnström skriver också i stämningsansökan att dådet har kunnat skada staten Sverige allvarligt och att avsikten med attacken har varit att i den Islamska statens namn injaga fruktan hos befolkningsgruppen muslimska shiiter.

Det er interessant, at statsadvokaten betragter angrebet som et angreb på den svenske stat. I Sverige er der allerede konflikt mellem kurdere og tyrkere. Hvis sunni-shia-konflikten forplanter sig til Sverige, kan situationen blive svær at håndtere.

Brandattentatet kunne have udviklet sig til en mordbrand.

Under kvällen som bönelokalen sattes i brand pågick en shiitisk fest i lokalen, men inga personer ska ha kommit till allvarlig skada i branden.

I bevisningen mot den misstänkte IS-terroristen kommer åklagaren bland annat redovisa information från en övervakningsfilm som enligt åtalet visat att det är en ensam gärningsman som genomfört dådet.

Anklagemyndigheden mener også at kunne dokumentere både mandens medlemskab af IS og hans sans for gennemførte angreb på ikke-troende muslimer.

Av åtalet framkommer det också att åklagaren kommer att kalla en analytiker från Säpo till den kommande rättegången för att styrka uppfattningen om att attentatet är en del av den Islamska statens kamp.

I den misstänkte terroristens dator har polisen också hittat propagandafilmer som hyllar IS-krigare och visar hur de strider och mördar personer som anses vara “otrogna”.

Enligt åklagaren finns det flera omständigheter som enligt henne bevisar att mannen är en medlem av IS.

– Det finns filmer från hans beslagtagna dator, som är nedladdade och sparade. Som jag anser är starkt IS-kopplade. Han har i sin dator en bild på en IS-flagga, som jag menar har använts som skrivbordsunderlägg i sin dator. Han har kontakt med personer, som i sin tur ber honom leverera information om den här branden till IS nyhetsorganisationer, säger Agnetha Hilding Qvarnström till TT.

Qvarnström uppger också för TT att mannen själv ska ha utryckt att han “vill dö martyrdöden” i konversationer på bland annat Facebook.

Når sådanne sager oprulles, er der al mulig grund til at spørge, hvad fremtiden vil bringe. Muslimske indvandrere efterlader ikke deres konflikter, når de krydser grænsen til Europa. De tager dem med sig. Modsætningerne mellem dem kan udløse opgør vi ikke tidligere har set til – konflikter, som ikke lader sig løse ved hjælp af økonomiske midler, uanset størrelsen eller den gode vilje.

Det er ikke sådan, at konflikterne overhovedet behøver at opstå i Sverige. Forbindelsen til Mellemøsten er så tæt, at et angreb i Pakistan eller Syrien eller Irak kan udløse hævnangreb i Europa.

Det må være myndighedernes skrækscenarie.

Hvis det går op for borgerne, at de billeder, de ser af bomber mod shia-muslimer i Pakistan lige så vel kan udspille sig i Sverige, bliver virkeligheden næsten ikke til at bære.

Da vil enhver bombe og hvert et skud være et forvarsel. Hvilket de også er: Den voldelige kriminalitet er en forløber. Den sænker tærskelen for brugen af hensynsløs vold.