Medierne arbejder på overtid for at overbevise sig selv om, at «højrepopulisterne» har toppet (Dagsavisen). Men måske forveksler de toppen med deres egen bundskrabende propaganda? Hvad enten BBC, NRK eller DR lyder den samme tilsvining af Wilders. BBC: racist. NRK: Han vil brænde Koranen (hvornår sagde han det?), kalder marokkanere for afskum (han præciserede udtrykkeligt «nogle»), og lukke moskeerne (det har han sagt).
Problemet med medierne er overdrivelserne og brændemærkningen. Af Wilders og dem, der stemmer på ham.
Hollandske storaviser er ikke et hår bedre end de udenlandske og det er et fællestræk ved de liberale medier: De er hadefulde over for deres egne politikere og borgere, men spage i mælet, når det gælder islamister. Folk kan godt høre forskellen.
Denne fornærmende, vulgære, bølle-optræden er ved at give bagslag: Folk vil ikke snakke med medierne. Journalistene svarer tilbage med endnu kraftigere udskamning.
Volkskrant, en af de største aviser, var tydeligvis provokeret over byen Volendam, hvor 60 % af vælgerne stemmer på “Mozart”. Karikaturtegneren havde en fest: Han udstyrede en familie med folkedragter og gav dem derefter nogle karakteristika, som alle kan genkende.
Man kan roligt konstatere: Befolkningen har meget bedre dannelse og karakter end journalisterne. Journalisterne smider handsken og siger: «Alle midler er tilladt». Hvad, hvis befolkningen gør det samme?
Aftenposten havde Geert Wilders på forsiden og undrede sig over, at hans popularitet er steget, til trods for relativt gode tider i Holland. i artiklens slutning nævnte avisen karrikaturtegningen af Voldendam-folket, uden at gengive tegningen, og uden at stille spørgsmålet om den type behandling kan have noget med Wilders popularitet at gøre.
Aftenpostens holdning er: No islam in sight. Men Hitler ser de. Overalt.
Hvor langt kan medierne drive denne kurs uden at de graver deres egen grav? Meget tyder på, at de gør det, og at troen på at højrebølgen standser er ren ønsketænkning.
Den vil ikke standse før medier og politikere begynder at tage befolkningen alvorligt.
Wilders budskab er meget enkelt. Vi vil være herre i eget hus, vi vil have ret til vores eget hus.
Medierne og politikerne forsvarer derimod fri indvandring af muslimer og med de problemer, som tårner sig op, er det dem, som får problemer.
Hvordan har medierne kunnet fremstille den centrum-konservative statsminister Mark Rutte som en klippe over for Erdogan, der har kunnet forene nationen. Har han virkelig? Samtidig kom meldingen om, at han og Merkel havde indgået en hemmelig aftale med Erdogan om, at EU skal modtage 250.000 migranter fra Tyrkiet. Om året. Selv ikke de andre EU-ledere fik noget at vide om denne aftale. Det er først kommet frem i en ny bog, som Die Welt offentliggør uddrag af.
Gennem historien har befolkninger haft svigefulde ledere. Ledere som kun fortjener foragt. Vi lever i en sådan periode. Disse ledere gambler med deres landes fremtid, med folks sikkerhed og det er begyndt at gå op for folk.
Indsatsen er steget: Når medierne behandler en demokratisk politiker som fjende, og denne politiker er den, som tør stå op mod Europas virkelige fjender – udfordrer de folks sunde fornuft. De siger til folk: Du tør ikke se, hvad dette i virkeligheden handler om, du tør ikke se sandheden i øjnene.
Medierne og politikerne placerer sig selv i en umulig position. De beder om at blive afsløret.
Meget tyder på, at de vil blive det. Igen og igen. Så længe medierne og politikerne spiller dette spil, vil de blive afsløret.
Grunden er enkel: Fordi problemene er ægte, er truslen og fjenden det også.
Når det kommer til stykket, vil folk ikke begå selvmord. De foretrækker livet. På hollandsk.
Det er lett å være enig i det HR skriver. Jeg hepper også på Wilders og hans klare “upolitisk korrekte” budskap. Det jeg ønsker er at Document.no og HR kunne utbrodere mer, er de utfordringer Wilders og hans parti vil kunne støte på fremover, i og med Wilders er eneste medlem av partiet. Han tillater ingen andre å melde seg inn som partimedlem, sansynlig for å unngå mye unødig tidspille på intern organisatorisk kamp om veivalg og ideologi? Sett utenfra virker dette noe udemokratisk. Slik jeg har forstått det, så er kandidater som stiller på PVV listen, nødt til å avlegge en form for ed overfor Wilders at de skal støtte hans partiprogram. Hva skjer dersom kadidatene etterhvert svikter Wilders? Tar de utfordringen Rustad?