Nyt
Merkel og Rutte gik bag ryggen på EU med aftale med Tyrkiet
Die Welt-journalisten Robin Alexanders bog «Die Getreibenen», som bliver udgivet i disse dage, ser ud til at tegne et lidet flatterende portræt af Angela Merkels håndtering af migrantstrømmen til Europa.
Som vi skrev for en god uge siden, fortæller bogen om, hvordan den tyske regeringen intentioner om at lukke grænsen i september 2015, løb ud i sandet på grund af manglende beslutsomhed.
Mandag foregreb Alexander lidt mere af bogens indhold i Die Welt, da han skrev om den tyske statsministers rolle under forhandlingerne om EUs flygtningeaftale med Tyrkiet.
I den forbindelse lovede Merkel nemlig – sammen med Mark Rutte – Hollands statsminister, som havde EU-formandskabet på det tidspunkt – Tyrkiet, at EU skulle aftage op imod 250.000 flygtninge hvert år, uden at dette tal blev nævnt for de EU-partnerne. Det fandt sted i Bruxelles den 6. marts 2016 under et møde med den daværende tyrkiske statsminister Ahmet Davutoglu.
Planen som Merkel, Davutoglu og Rutte sammen var blevet enige om, blev næste dag fremlagt frem for de andre EU-rådsmedlemmer som et overraskende forslag fra Tyrkiet. I slutdokumentet fra topmødet gav stats- og regeringscheferne derefter deres tilslutning til en «frivillig modtagelse af humanitære årsager».
Det konkrete antal blev ikke nævnt for de andre europæere af hverken Merkel, Rutte eller Davutoglu. De tre regeringschefer var blevet enige om et antal mellem 150.000 og 250.000 personer ved en gentlemen’s agreement. Det bekræfter flere personer som var involveret i forhandlingerne.
Tidspunktet for afsløringen kommer muligvis ubelejligt for den hollandske statsminister Mark Rutte, som sammen med resten af EU har fået en diplomatisk krise med Tyrkiet, få dage før parlamentsvalget i Holland, efter at Rutte selv har været med til at lægge grundstenene for de mulige konsekvenser.
I forbindelse med debatten om norsk medlemskab af EU før folkeafstemningen i 1994, blev der af og til talt om det demokratiske underskud i unionen. Når man næsten et kvart århundrede senere ser, hvordan de vigtigste spørgsmål bliver afgjort i EU, er det mere nærliggende at tale om en dundrende konkurs.
Gad vide hvilke andre lokumsaftaler, der ligge og ulmer, og hvad baggrunden for sådanne nærmest hemmelige lokumsaftaler er? Er der nogen, der privat har fået et eller andet ud af dem.
Med alt det forbandede hemmelighedskræmmeri og censur vi hele tiden oplever med det rådne EU stoler jeg ikke på skid overhovedet. Jeg ser kun korruption, nepotisme og ren og skær svindel alle vegne.