“Danskhed er ikke bare en følelse, sådan som det bliver sagt igen og igen med henvisning til Grundtvigs romantiske strofe om, at dansk er enhver, der regner sig selv for det. Kun meget sjældent citeres fortsættelsen – tilføjelsen – hos Grundtvig: alle, der har »ild for fædrelandet«, hvilket på det pågældende tidspunkt betød, at vedkommende skulle aftjene frivillig militærtjeneste.

Danskhed er ligesom »svenskhed«, »norskhed«, »tyskhed« osv. både en indre følelse og et ydre forsvar. Det ene kan ikke stå alene,men må suppleres af det andet. Samlet er der tale om identifikation.”

Mikael Jalving giver endnu et indspark til debatten om danskhed – denne gang med afsæt i Anders Samuelsens henvisning til sønnens “hvad-fanden-har-vi-gang-i” bemærkning, der enøjet tager afsæt i minister-sønnens indvandrer-venner.

Vi er ikke “hjemstavnsfanatikere og fremmedhadere” fordi vi definerer danskhed som et sindelagsspørgsmål, siger Jalving. Hvis du ikke er åben for Danmark, men f.eks. som tyrker insisterer på at holde tyrkiske valgmøder på dansk jord – så afviser du Danmark og bliver aldrig dansk. Det er dette krav om dansk sindelag og ild for fædrelandet, som Samuelsen ikke har fattet, skriver Jalving, hvis aldeles glimrende indlæg kan læses her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9427022/hvad-anders-samuelsen-ikke-kan-fortaelle-sin-soen/