Kommentar
Rige stemmer med fødderne, kvinder med livmoderen
Jøder udnævnes tit til kanariefuglen i mineskakten, som fortæller, når iltniveauet bliver for lavt. Men nu dukker en anden indikator op: Rige mennesker. 20.000 dollarmillionærer forlod Europa sidste år. Det taler sit tydelige sprog. De tror ikke på fremtiden.
Hvis kendskaben til denne immigration breder si,g kan den blive selvforstærkende. De rige angiver dalende tillid til fremtiden, og bekymring for deres personlige sikkerhed som udslagsgivende.
Det er de faktorer, islamkritikere har advaret om i årtier, der nu slår igennem. Som alle ved: Det er ikke én faktor, men mange, og fordi man ikke vil gøre noget ved hovedårsagen – indvandringen – går “udviklingen” på autopilot.
I USA forsøger Trump at gøre det eneste logiske, hvis USA skal fortsætte som nation: Få kontrol med grænserne. Derfor hænges han ud af medierne og hele den politiske klasse i Europa, Danmark inklusive.
Udmeldingen er klar: Danmark og Vest-Europa ønsker ikke at redde nationalstaten. De vil benytte sig af friheden til at ødelægge friheden.
USA har fortsat vitalitet nok til at modsætte sig sin egen destruktion. I Vest-Europa ser det mørkt ud.
De rige stemmer med fødderne.
Sidste år måtte Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland samlet vinke farvel til mere end 20.000 rigmænd, der hver især havde mindst 7 mio. kr. i fri investerbar formue. En ny rapport vurderer, at tendensen vil fortsætte.
Hvad er det som får dem til at bryde op?
Andrew Amoils, researchchef for New World Wealth nævner stigende religiøse spændinger, social uro og den dæmper, de lægger på den økonomiske vækst som nogle af årsagerne til migrationen. Andre er høje skatter, kriminalitet og behandlingen af kvinder.
Alle er faktorer, der har med islams nærvær og ukontrollerede vækst at gøre. Men for første gang får vi nu bekræftet, at disse faktorer “slår ind” hos mennesker, der vurderer personlig og finansiel sikkerhed. De er utrygge, båd hvad angår dem selv, deres familie og deres penge.
Politisk korrekthed kan få dig til at holde mund, men ikke til at ofre liv og lemmer. Et sted trækker man grænsen. Det bør politikere og medierne mærke sig.
immigrationen vil koste Europa dyrt. Tino Sanandaji har sagt, at den største omkostning for Sverige ikke er udgifterne til masseindvandringen, man tabet af de ressourcestærke, der stille og roligt forlader landet.
Hvor tager de hen? Til Den nye verden: Australien, New Zealand, Canada og USA. Disse lande tager imod med åbne arme: Det er en ren vind-vind at få velstående, ressourcestærke mennesker. Hvis strømmen vedvarer, kan det få politiske konsekvenser i et land som USA. Det kan være det vil svække trenden mod at landet taber sit hvide flertal. Kravene til indvandring vil stige, hvis man kan vælge og vrage.
Endnu værre bliver det, hvis man sætter pulsblødningen ud af landet op mod det synkende fødselstal. Indvandrernes øgede fertilitet camouflerer, at vesteuropæiske kvinder ikke føder børn. Selvrealisering er tippet over i fremtidspessimisme. Det er måske ikke noget kvinderne selv er klar over. Fertilitet er en skrøbelig mekanisme. Evnen til undfangelse kan påvirkes af dybtliggende psykologiske kræfter: Ligsom kvinderne i Tyrkiet og Iran viser deres foragt for mændene ved at nægte at føde dem børn, kan man sige, at kvinderne i Vesten viser det sterile i det politiske eksperiment ved at forblive golde.
Pengeflugt, menneskeflugt og sterile livmødre betyder at klokkerne ringer for Europa.
Vi kan høre lyden stadig stærkere.
Artikkelen ligger bag betalingsmur:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE9413241/de-rigeste-forlader-europa/
Det er fantastisk, at befolkningen er så dum og blind, at man ikke kan se disse åbenbare tegn på forfald og undergang.
Ja Knud, jeg tror ikke at du er den eneste der undrer sig.
Vi mennesker er underlagt biologien som alle andre dyrearter, men vi er åbenbart blinde hvad det angår.
Selvfølgelig spiller kulturen ind.
Høj fertilitetsrate, hører hjemme hos kulturer hvor børn eller mange børn var en sikring, en slags pensionsordning.
Jo flere børn, jo større tryghed i alderdommen. Da børnedødeligheden var høj, var, var mange børn løsningen.
Århundredes nedarvede kultur, lader sig ikke udslette blot fordi man er landet i et land, hvor denne kultur ikke har sin berettigelse.
Somalie kvinder, indhyllet i sorte telte, som egentligt er beregnet på beskyttelse mod stærk sol, fremturer med samme klædedragt, som her i norden med sparsom solskin, påfører dem mangelsygdomme i form af blandt andet D-vitamin mangel.
Man får kvalme af at se en sådan karavane af somaliske kvinder, der bevæger sig ned gennem gågaden, med to unger i klapvognen, og en fire fem unger i kølvandet.
At ungerne senere kommer til at lide under de mangelsygdomme som moderen har påført dem, bliver senere hospitalsvæsnets problem, med andre ord dit og mit.
Hvis man en sommerdag har delt lokale med en somalier kvinde, bliver man hurtigt klar over at vand og sæbe ikke spiller en større rolle i husholdningen.
Har flere gange været i Somalia, hvo hygiejne var et spørgsmål om at tørre sig i røven med venstre eller højre hånd, uden lokumspapir vel at mærke.
Hvad der gemmer sig under neglene, tør jeg ikke rigtigt tænke på.
Man skal heller ikke undlade at tænke på de forskellige eksotiske sygdomme de slæber med sig, tuberkulose, f.eks. som stort set var udryddet herhjemme.
Nu i en særlig ondartet form, hvor vore kendte antibiotika er stort set virkningsløs.
Et kort oprids af følgerne af vore politikeres hovedløse ageren.
Man kunne blive ved og ved, og listen over vore politikeres tåbeligheder er uden grænse.
Man undres!
Det er måske, når alt kommer til alt os, den hvide race, der i denne situation er mest dysfunktionelle. Når dyr i naturen står over for en åbenlys aggression mod ens habitat og art, vælger de fleste at gå til modangreb. Af en eller anden grund, så lader vi bare ulykkerne ske lige for øjnene af os, ja vi hjælper Gud hjælpe mig ligefrem fjenden med sit bestialske forehavende. Det er da perverst!
vi har en interessant psykologisk mekanisme på det punkt heroppe i vesten. Vi har en tendens til implosiv aggression. Vi finder os i næsten hvad som helst, indtil vi endelig får nok og så myrder ALLE. Det er en af bekymringerne ved den nuværende situation. Der er en reel mulighed for at det stigende pres fra indvandring, globalisme og socialisme, resulterer i et overdreven modsvar, hvor vi ender med at blive overnationalistiske. På den anden side, måske er det lige netop det vi har brug for…
Korstogene havde deres årsag. måske det er ved at være på tide igen.