Rogier van der Weyden (ca.1400-1464)
Penn og rødkritt på papir, 24 x 35,7 cm, Louvre, Paris.

Det er med rimelig sikkerhet antatt at van der Weyden er den samme Rogelet de la Pasture som bevarte kilder forteller var læregutt hos Robert Campin (c.1375-1444), sannsynligvis identisk med Flemalle-mesteren.

Motivet er hentet fra Johannesevangeliets 19. kapitel, vers 38 til 42 (Dansk Bibel 1930).

Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund. De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde. Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nær.

De fire kvinner i bildet kan forstås som de tre som er nevnt i Joh 19,25

Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas’s Hustru, og Maria Magdalene.

og i tillegg den Salome som bare nevnes i Marcus-evangeliet. Helt til venstre den skjeggløse apostel Johannes som trøster Jesu mor, og ved Jesu føtter Maria Magdalena, som har latt kvinnen bak seg holde sin tradisjonelle attributt salvekrukken. De to menn som holder Jesu legeme kan ikke være andre enn Josef av Arimatea og Nikodemus, uten at jeg skal si noe sikkert om hvem som er hvem. Mannen bak de to kvinner til høyre kan være apostelen Petrus – som generelt fremstilles som en skjegget eldre mann. Vi ser også tre engler, som har tatt vare på tornekronen og korsnaglene.

Tegningen viser mange likheter med den store Nedtagelsen i Prado i Madrid, som er datert til c.1435. Dersom dateringene stemmer, utelukker de at Louvres tegning er en forstudie til maleriet i Prado.