Billedet: Den tidligere emir av Qatar, Hamad Bin Khalifa al-Thani og hans favoritkone, alSheikha Mozah bint Nasser al-Mesnad.

Schweizisk politi arresterede i november 2016 imamen ved an’Nur moskeen i Winterthur, der ligger i Zürich kantonen, for at opfordre til mord på muslimer, der nægter at deltage i fællesbønnen. Den unge imam stammer fra Etiopien og havde kun været i Schweiz i kort tid. Føderationen af Islamiske Organisationer i Zürich (Vioz) erklærede, at de var “chokerede”, og de suspenderede an’Nur moskeen fra føderationen indtil videre: “Vi er chokerede over, at en imam i et af vores bedehuse opfordrede til vold”.

Der er ingen grund til at være “chokeret”. Winterthur gav allerede overskrifter i Schweiz i 2015 på grund af et center for unge muslimer med ambitioner om at udføre jihad. Det lykkedes for fire personer fra Winterthur at rejse til Sytien og tilslutte sig IS, mens en femte person blev standset i lufthavnen i Zürich.

An’Nurs Islamiske Kulturcenter i Winterthur, Schweiz. (Billedkilde: Google Maps)

Den schweiziske journalist og Syrienekspert Kurt Pelda sagde i novemer 2015: “IS har en celle i Winterthur i nærheden af an’Nur moskeen i Hegi, det er der ingen tvivl om længere”. Han fortalte endvidere, at ud over de fem kendte tilfælde var endnu en mand fra Winterthur rejst til Syrien.

Den tidligere formand for an’Nurs Islamiske Kulturforening, Atef Sahoun, benægtede dengang påstandene:

“Hvis vi opdager radikale tendenser hos et medlem, bliver vedkommende omgående ekskluderet. Vi bortsender dem, uanset hvem det er”.

Atef Sahoun blev, sammen med den etiopiske imam, arresteret for anstiftelse i november 2016 men blev senere løsladt.

Ifølge Saïda Keller-Messahli, der er islamekspert og formand for Forum for et Progressivt Islam, er den arresterede imam fra an’Nur moskeen kun “toppen af isbjerget”:

Radikale imamer har altid prædiket i an’Nur moskeen. … De ansvarlige er fanatikere. Det er ingen tilfældighed, at så mange unge fra Winterthur ville udøve jihad”.

Schweizisk politi foretog i november 2015 en razzia hos to imamer ved Schweiz’ største moské: Genève-moskeen, der i 1978 blev indviet af Saudi-Arabiens tidligere konge. Moskeen drives af en fond: Genèves Islamiske Kulturelle Fond, der tilsyneladende har tætte bånd til Saudi-Arabien. Mens fransk politi nægtede at kommentere razziaerne eller beskyldninger vedrørende imamerne, rapporterede en schweizisk avis, at “… en gruppe på omkring 20 unge ekstremister er kommet i moskeen gennem flere måneder, og heraf er to efter sigende rejst til Syrien”.

Schweiziske myndigheder undersøger i øjeblikket 480 mistænkte jihadister i landet. Schweiz er således et udmærket eksempel at fremdrage over for dem, der påstår, at islamisk terrorisme er begrænset til de lande, der har deltaget i operationer mod Islamisk Stat eller andre muslimske terrororganisationer. Schweiz har ikke deltaget i nogen af disse operationer, og alligevel optræder deres flag blandt 60 andre fjenders flag på en propagandavideo fra IS.

Hvem finansierer Schweiz’ omkring 250 moskeer? Den schweiziske regering ved det ikke, i det mindste ikke officielt, da de ikke har bemyndigelse til at indsamle oplysninger om finansieringen af muslimske foreninger og moskeer med undtagelse af i særlige tilfælde, hvor den indre sikkerhed er truet.

Centrum-højre politikeren Doris Fiala har opfordret myndighederne til at skabe gennemsigtighed. Hun vil have en liste over alle foreninger, der får penge fra udlandet, i et handelsregister, og dets konti skal overvåges af en uafhængig kantonal myndighed og revisor. Som svar på hendes forespørgsel svarede regeringen:

“Det er ikke desto mindre velkendt, at statslige organisationer og privatpersoner i udlandet sender donationer. Den føderale efterretningstjeneste har imidlertid ingen information på nuværende tidspunkt om ekstern finansiering af moskeer, der kunne påvirke landets beskyttelse”.

Reinhard Schulze, der er professor i islamiske studier ved Universitetet i Bern, fortæller:

“Der er utvivlsomt organiserede kontakter mellem Den Islamiske Verdensliga og visse islamiske organisationer i Schweiz. Donationer fra Verdensligaen og andre fonde i Saudi-Arabien gives til moskeer og organisationer, der er åbne over for wahhabi-traditionen”.

Penge fra Saudi-Arabien når Schweiz ad forskellige kanaler, ifølge Schulze. Et eksempel er Den Europæiske Organisation af Islamiske Centre (EOIC), der blev grundlagt i Genève af en algierer i 2015. Dens eneste formål er at finansiere muslimske institutioners infrastruktur samt træning og ansættelse af imamer.

“Enorme pengesummer tilstrømmer Schweiz fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Kuwait og Tyrkiet”, fortalte Saïda Keller-Messahli til avisen NZZ i november måned. IfølgeKeller-Messahli er an’Nur moskeen ikke et enestående eksempel på en “radikal” schweizisk moské:

“Der er et helt netværk af radikalt-orienterede moskeer i Schweiz. Den Islamiske Verdensliga står bag det; De træner unge imamer og sender dem ud i verden. Det er mobile prædikanter, der ud over Schweiz også er aktive i Østrig, Tyskland, Norge og Danmark. Netværket er et knudepunkt for salafister. De schweiziske myndigheder begår en stor fejltagelse ved ikke at undersøge moskeerne. Forestillingen om den miserable baggårdsmoské holder ikke længere. Der bliver nu bygget nye moskeer for flere millioner schweizerfrank – senest i Volketswil, Netstal og Wil. At disse beløb skulle komme fra moskeernes medlemmer er simpelthen en løgn – de kommer fra Den Islamiske Verdensliga og dens organisationer, for eksempel i Genève, med den klare hensigt at sprede salafistiske ideer i moskeerne.”

Der er desuden omkring 70 tyrkiske moskeer, der finansieres direkte fra Tyrkiet gennem Diyanet-fonden i Schweiz. De vigtigste ligger i Zürich, Luzern, St. Gallen, Lugano, Biel, Freiburg og Neuchâtel.

Herudover giver den schweiziske regering tilsyneladende i høj grad særbehandling til Qatar, der er en af de vigtigste fortalere for wahhabi-salafismen i verden i dag. Qatar har investeret milliarder af schweizerfrank i Schweiz: Landet investerede allerede i 2008 seks milliarder frank i Credit Suisse, og den forhenværende emirs søn er sidder i bankens bestyrelse. De har 8,42% af aktierne i koncernen Glencore Xstrata og 4,11% i risforhandleren Dufry. Qatar har endda sin egen bank: QNB Banque Privée Suisse, der ligger i Genève. Ud over disse investeringer har Qatar også investeret massivt i den schweiziske hotelindustri, hvor deres indflydelse er voksende. De bruger for tiden en milliard schweizerfrank på at opkøbe og renovere tre luksushoteller og feriesteder i Schweiz (i Lausanne, Bern og nær Luzern) kendt som “Bürgenstock Selection”-projektet. Det største af de tre steder er et feriested beliggende højt over Luzernsøen. Her bygges der tre hoteller, ti luksusvillaer og mange lejligheder. Som Die Welt udtrykker det: “Qatar bygger sin egen landsby” i Schweiz.

Hvad der måske er det mest sigende, er en mindre hændelse, der fandt sted i slutningen af december. Die Welt rapporterede, at det schweiziske luftvåben gav Qatars forhenværende emir Hamad Bin Khalifa al-Thani tilladelse til at lande i Zürichs lufthavn midt om natten på trods af det nuværende forbud mod natteflyvninger. Den 64-årige Khalifa al-Thani havde brækket et ben under en ferie i Marokko og insisterede på straks at blive fløjet til Schweiz – uden at tage det mindste hensyn til, at ingen har tilladelse til at lande i Zürich mellem kl. 3 og kl. 6 om morgenen. Det schweiziske luftvåben tillod ikke desto mindre landingen, idet de traf deres beslutning baseret på et foreliggende “akut nødstilfælde”. Kort før kl. 6, dvs. under landingsforbuddet, landede yderligere to fly – denne gang fra Qatars hovedstad Doha.

Den schweiziske regering har øjensynligt ikke noget imod, at Qatars regerende familie behandler Schweiz som en forlængelse af Qatar – hvilket tydeligt illustrerer den igangværende islamisering af Schweiz.

Judith Bergman er forfatter, skribent, advokat og politisk analytiker.