I december 2015 brændte en nordjysk mand et eksemplar af koranen i sin baghave. Seancen blev filmet, og 27. december 2015 offentliggjorde manden en video af koranafbrændingen i den offentlige Facebook-gruppe “Ja til frihed – Nej til islam”. Videoen var ledsaget af følgende tekst: “Tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder.” Manden blev efterfølgende anmeldt til politiet af to personer med udenlandske navne, og omkring årsskiftet 2015/2016 blev han ringet op af politiet, der oplyste, at han var blevet anmeldt for racisme. Kort efter blev han afhørt af politiet i sit hjem i en time. En afhøring, der udmøntede sig i en afhøringsrapport på tre linjer. Da der blev skrevet om sagen hos Trykkefrihed, og sagen efterfølgende blev taget op af Radio24syv og debattør og jurist Jacob Mchangama, blev manden genstand for flere dødstrusler og ubehagelige telefonopringninger. Trusler som politiet ifølge manden har nægtet at forholde sig til.

Trykkefrihed møder manden på et værtshus et hemmeligt sted i Nordjylland. Manden er i indeværende uge blevet kontaktet af politiet, der har oplyst, at anklageskriftet i sagen er klart og på vej i posten. Manden er blevet forelagt en bøde for overtrædelse af blasfemiparagraffen, som han ikke ønsker at godtage, og derfor ender sagen i retten i Aalborg, hvor der er afsat to retsdage til sagen – 6. og 7. juni 2017. Forsvarsadvokat Rasmus Paludan er mandens advokat i den historiske sag.

Ikke en retssag værdig

Om baggrunden for at rejse tiltale udtaler statsadvokat Jan Reckendorff fra Statsadvokaten i Viborg til TV2 Nord:

“Det er anklagemyndighedens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med afbrænding af hellige bøger som Bibelen og Koranen indebærer, at det i visse tilfælde kan være en overtrædelse af blasfemiparagraffen, der handler om offentlig spot eller forhånelse i forhold til en religion.”

Den anklagede nordjyske mand ser helt anderledes på sagen. Det forklarer han over et par øl bænket ved et rustikt træbord i et hjørne af værtshuset.

“Jeg mener ikke, at det er en bøde eller en retssag værdig. Det er min ejendom, jeg har brændt af, og jeg mener ikke, at jeg har fornærmet nogen. Man kan højest opfatte det som en spydig bemærkning til islams menneskesyn. Islam er en underlig ideologi, hvis tilhængere mener, at alle andre er mindre værd, end de selv er, fordi vi ikke følger deres ideologi. Koranen prædiker vold og terror. Bare se hvor mange gange, der står vantro i koranen, og hvor mange gange, der er trusler mod de, der ikke følger islam,” forklarer manden til Trykkefriheds udsendte.

Hvorfor valgte du at brænde koranen?

“Hvordan skulle jeg ellers bortskaffe den? Skulle jeg smide den i skraldespanden? Jeg havde læst bogen fra ende til anden og ønskede ikke, at andre skulle læse den og få mærkelige ideer. Derfor valgte jeg at brænde den. Det var en kommentar til koranens hate speech. Hvis jeg havde smidt den i skraldespanden og taget et foto af koranen i skraldespanden, var det så også blevet en sag for retssystemet?” spørger manden.

“Islam er for mig en ideologi. Hvis jeg kritiserede kommunismen, ville der ikke sker noget, og hvis jeg brændte Mein Kampf af, ville der heller ikke blive rejst en sag, selvom nazisme også er en ideologi,” uddyber manden.

Anklagemyndighedens tiltale har vakt stor opsigt. Ikke alene i Danmark, men også i udlandet, hvor en lang række tunge internationale medier har omtalt den kommende retssag. Trykkefrihed vil vide, hvordan det er at være øjeblikkets mest omtalte dansker.

“Det er vildt, at sagen er kommet så bredt ud. Det er overdrevet. Det er en bog, der er blevet brændt. Men nu er det blevet til noget politisk,” forklarer manden.

Fakta: Blasfemiparagraffen i brug

Tiltalen mod en 42-årig nordjysk mand efter straffelovens §140 om blasfemi er den blot fjerde i Anklagemyndighedens historie.

1938: Fire personer blev dømt i Østre Landsret for på offentligt ophængte plakater og i offentligt udgivne skrifter at have drevet spot med og forhånet det jødiske trossamfunds troslærdomme.
1946: To personer modtog en bøde for at have foretaget en ”dåbshandling” under et københavnsk maskebal.
1971: To programchefer fra Danmarks Radio frifundet af Gladsaxe Ret for tv- og radioudsendelser, hvor kunstneren Trille fremførte visen ”Ham Gud” eller ”Øjet”.
Herudover har anklagemyndigheden umiddelbart kendskab til 12 sager, hvor Rigsadvokaten ikke fandt grundlag for at rejste tiltale efter blasfemiparagraffen. Mest kendt er Rigsadvokatens afgørelse fra 2006 om at standse sagen om Jyllands-Postens artikel ”Muhammeds ansigt” (en artikel, der var ledsaget af 12 Muhammedtegninger, red.). I en sag fra 1997 indstillede Rigsadvokaten efterforskningen mod en billedkunstner (Søren Mosegaard, red.), der havde annonceret en symbolsk bibelafbrænding som en del af et kunstnerisk debatoplæg (en udstilling i Kunstnernes Hus i Aarhus, red.). I denne sag blev efterforskningen også indstillet mod tre medarbejdere fra Danmarks Radio, der havde bragt et tv-indslag om kunstprojektet (og betalt for den video, der blev brændt af, red.).

Straffelovens §140:
Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Kilde: Anklagemyndigheden

Trykkefrihedsselskabet