Fra CDUs landsmøde i Espen 5 december sidste år. Det er besynderligt hvordan pressefotograferne er gået ind i rollen som info og PR-folk for de «rigtige» politikere. Billedteksten kunne have været: «Sejren følger vore faner». Givet den uro og bevægelse som findes blandt vælgerne, er dette et glansbillede som ikke afspejler virkeligheden. Men det er sådan Merkel og generalsekretær Peter Tauber gerne ser sig selv portrætteret. Ser man derimod pressens billeder af Trump ser man næsten udelukkende negative og lidet flatterende billeder. Alligevel lader medierne og politikerne til ikke at forstå «kritikken» om partiskhed. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Scanpix.

Efterhånden som den muslimske del af befolkningen i Tyskland øges, begynder man også at se begyndende politiske konsekvenser af den ændrede demografi, for eksempel ved, at de politiske partier viser større interesse for at kapre indvandrerstemmer.

Heller ikke et på papiret konservativt parti som Den kristelig-demokratiske union (CDU) er upåvirket af dette, til trods for at partiet for nogle år siden uden større held lancerede sloganet «Kinder statt Inder» (børn i stedet for indere). Muslimer har ikke de store betænkeligheder ved at melde sig ind i det kristne parti, i hvert fald ikke efter, at Cemile Giousouf, en muslimsk kvinde af tyrkisk oprindelse, blev valgt ind i forbundsdagen for CDU i 2013. Merkel har siden været ude og sige at «migranter er vigtige for os».

Tyskernes forhold til den store og stadigt voksende tyrkiske befolkning er nok så delikat, ikke mindst efter at Forbundsdagen i juni i fjor vedtog en resolution som fastslog, at armenerne i Det ottomanske rige blev udsat for et folkemord i tiden fra 1915.

Få uger efter vedtagelsen skete der imidlertid noget højst usædvanligt i CDU: Tredive muslimske medlemmer af partiet gik sammen og stiftede et islamforbund for CDU-medlemmer med navnet Muslime in der Union (MIDU) – muslimer i unionen. Gruppens frontfigur er den 26 årige Cihan Sügür, også han er af tyrkisk afstamning.

Sügür har blandt andet gjort sig bemærket ved at modarbejde initiativer, der tager sigte på at fjerne dobbelt statsborgerskab, men mere bemærkelsesværdigt er, at han og andre MIDU-medlemmer opfattes som meget tro mod Tyrkiets præsident Erdogan. Sügür har været ungdomsleder i en moské tilknyttet Ditib-forbundet i Dortmund, og har grundlagt en aflægger af islamnetværket Young Ummah i samme by. Gruppen ser ellers ud til at bestå af yderst konservative muslimer.

Dele af partiet er dybt bekymrede over denne udvikling. Som Die Welt skrev den 20. november 2016, blev det på landsmødet drøftet om medlemskabet af CDU er forenligt med også at være medlem af det tyrkiske regeringsparti AKP – uden at der blev givet noget entydigt svar. Generalsekretær Peter Tauber bemærkede, at AKP havde haft observatørstatus i Det europæiske folkeparti, og som sådan været regnet som medlem af den konservative europæiske partifamilie.

Tauber ser naturligvis pluralismens store relevans når det drejer sig om at hverve nye vælgere. Men efter hvad Lydia Rosenfelder skriver i Frankfurter Allgemeine den 15. februar 2017, må han have anet uråd efter stiftelsen af MIDU i juni:

Den aften hvor «Muslime in der Union» blev stiftet, var der mødt ca. tredive medlemmer op fra CDU s bagland. Arrangementet i Köln begyndte med et bønnekald. En funktionær fra Bremen forklarede konceptet: «Her kommer mennesker som hører hjemme i en konservativ sunni-islam.» En kristelig-demokrat med hijab overbragte en «hilsen» fra generalsekretær Peter Tauber, afgav en støtteerklæring og mente, at forbundets ide var «super».

Organisationen tiltrak sig naturligt nok journalisternes nysgerrighed:

En TV-hold oplyste efterfølgende, at Erdogan-tilhængere var forsamlet hver aften. Liberale Erdogan-kritikere og muslimske repræsentanter i Forbundsdagen som havde stemt for Armenien-resolutionen, som for eksempel Cemile Giousouf, var ikke inviteret.

Sügür lod sig ikke så let vippe af pinden:

«Hvad betyder nær Erdogan? Her mødes konservative muslimer, punktum.» Enkelte muslimer i CDU skal ikke være blevet inviteret, fordi de ikke havde “troværdighed” blandt personer af tyrkisk afstamning.

Generalsekretæren fik travlt med at trække i land:

Efter reportagen distancerede Tauber sig fra projektet og sagde, at han slet ikke havde overbragt nogen «hilsen». CDU er åben for personer fra alle religioner og trossamfund. «Men den der udnytter denne åbenhed til at udelukke andre eller hæve sig over dem, har ikke forstået unionstanken. Det der forener alle medlemmer af unionen er loyaliteten over for Tyskland.»

Er det?

Sügür gik efterfølgende til  Islamische Zeitung og sagde, de ønskede at være en «positiv modoffentlighed», tilsyneladende uden at overveje faren for at blive opfattet som en «modborger» mere end en medborger. Den 26-åriges modoffentlighed skulle bestå i at repræsentere en konservativ islam som kunne erstatte ekstremisternes tolkninger, for på denne måde at repræsentere flertallet af muslimer i Tyskland og bygge bro til ikke-muslimer.

Problemet er som sædvanlig, at der slet ikke er klare grænser mellem harmløs og mindre harmløs islam.

Sügür har gode forbindelser og en indflydelsesrig ven: Mehmet Alparslan Celebi. Faderen grundlagde islamforbundet Atib, var tidligere et indflydelsesrigt medlem af det højreekstreme parti «De grå ulve» i Tyrkiet, og blev sendt til Europa for at opbygge strukturer der. Sønnen Mehmet er næstformand i Zentralrat der Muslime, sidder i ledelsen i Atib – og er CDU-medlem.

Celebi påberåber sig også støtte fra generalsekretær Tauber.

Tauber og andre i partiledelsen kan dårligt undgå at blive betænkelige. De muslimske stemmer er for talrige til at de kan ignoreres, men samtidig med at muslimer opbygger en position i partiet i den form for lobbyvirksomhed som Sügür repræsenterer, vil den – som alt andet – uundgåeligt blive islamiseret.

Spørgsmålet er, om ikke CDU på et eller andet tidspunkt vil være nødt til at hive i nødbremsen. De tyske vælgere vil trods alt være i stort flertal noget tid endnu og de kan ikke uden videre tages for givet. Og andre steder i det politiske landskab findes et parti, som har det som erklæret del af deres partiprogram, at islam ikke hører hjemme i Tyskland.

Problemstillingen går ikke væk af sig selv.