Kristne der er flygtet fra Mellemøsten til Europa, plejer gerne at advare om, at den islamiske forfølgelse de flygtede fra, også vil komme hertil for alvor, hvis europæerne ikke passer på.
I Tyskland er det velkendt at flere får et uvelkomment gensyn med islamismen i modtagecentrene. Nu ser det ud som om islamiseringen af myndighederne også er ved at tage god fart.
Die Welt skriver 17. februar om en kristen familie, der var flygtet af angst for voldelige islamister i Irak, søgte om asyl i Tyskland – ved at henvende sig til et af den føderale migrations- og flygtningemyndigheds kontorer i delstaten Nordrhein-Westfalen (BAMF).
Statistikken og omstændighederne taget i betragtning burde sagen have været ret ligetil. To tredjedele af de irakere som søgte asyl i Tyskland i januar, fik opholdstilladelse. Men familien anede uråd, da deres sagsbehandler viste sig at være en kvinde iført hijab. Skulle en muslimsk kvinde, som stor høj sandsynlighed selv er islamist, afgøre om familien havde ret til beskyttelse mod islamister?
Ansøgningen blev afvist, og familien, som mener sig uretfærdigt behandlet, kom siden i kontakt med Wolfgang Bosbach, som er asylpolitisk talsmand i regeringspartiet CDU. Bosbach forstår familiens reaktion:
Når disse kristne «må beskrive forfølgelsen over for en kvindelig muslim som bærer hovedtørklæde, har jeg forståelse for at ansøgerne er bekymrede for, at ansøgningen muligvis ikke bliver helt objektivt for fordomsfrit behandlet».
En sådan frygt er ikke helt ubegrundet, tilføjer han.
«Derfor er det uforståeligt for mig, at muslimer ansat i migrations- og flygtningemyndighederne alene kan afgøre om kristne, der er flygtet fra radikale muslimer skal afgøre, om de har ret til at få ophold i Tyskland eller ej.»
I forvaltningen har man ingen problemer med, at ansatte går i hijab, og spørgsmålet anses kun som et forhold mellem parterne i ansættelsesforholdet. Bosbach mener, at denne måden at anskue sagen på er uforståelig.
Det er til gengæld langt mere forståeligt, når man betrager sagen i lyset af den multikulturelle ideologi, hvor alle religioner er lige gode, og hvor der íkke er grund at tro,at muslimske embedsmænd er partiske.
For islamisterne i Tyskland og i Vesten som helhed, er jorden gødet for en ny version af det marxistiske dogme kaldet «den lange march gennem institutionerne»
Det er vel det tætteste, man kan komme på mundheldet “at sætte ræven til at vogte høns”
En sådan adfærd viser jo med al mulig tydelighed, at myndigheder er totalt fornuftsforladte.