“Det er vigtigt, at en verdensorden er det – nemlig en orden, dvs. har karakter af stabilitet. Men det er slet ikke sikkert, at liberalisme er det bedste middel til at sikre det. Stabilitet sørgede Mubarak og de andre djævle jo også for – stabilitet her forstået som et relativt begreb – inden vi, Vesten, medvirkede til at fjerne dem. Det er også vigtigt, at diktaturer afløses af regimer med en højere grad af legitimitet, men det kan Vesten næppe sørge for; det virker tværtimod ofte kontraproduktivt, når vi prøver.”

Kasper Støvring argumenterer her for Off-shore balancing, en udenrigspolitik, der går ud på, at de vestlige lande – og primært USA befæster sin position som supermagt, holder sig ude af langt de fleste konflikter, lad de regionale magter balancere hinanden, og kun griber ind i de meget, meget få konflikter, hvor en magt risikerer at udvikle sig til en hegemon, der truer Vestens interesser.

Super interessant indlæg om en udenrigspolitik, der tager afsæt i at sikre stabilitet – også når den stabilitet er båret af udemokratiske regimer. Det er ikke Vestens opgave at udbrede demokrati og vestlige værdier – det går altid galt. Kræfterne skal i stedet bruges på inddæmning og afbalancering i forhold til andre (potentielle) stormagter som Kina, Rusland og lande som Iran.

Læs Støvrings beskrivelse af Off-shore balancing her:

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/02/08/den-bedste-udenrigspolitik-hedder-offshore-balancing/