Østre Landsrets dom i sag anlagt af Jan Aage Jeppesen mod Bent Jensen og forlaget Gyldendal
Sagen blev anlagt, efter at jeg i februar 2014 offentliggjorde værket Ulve, får og vogtere på 1.500 sider.
I et kapitel om danske statsborgere, der på forskellig vis gik fjendtlige totalitære staters ærinde, brugte jeg syv linier på at beskrive Jan Aage Jeppesens indsats for DDRs hemmelige tjeneste STASI. Det hedder ordret:
”I 1980´erne blev Jan Aage Jeppesen hyret af STASI under dæknavnet Apollo. Han gik også under betegnelsen Hamster i interne STASI-dokumenter. Udover at spionere mod Danmark virkede Jeppesen som stikker i den tyske flugtorganisation Ost-West Transfer. Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler. Jeppesen anlagde senere sag mod Ekstra Bladet og journalisterne Mette Herborg og Per Michaelsen, men tabte både ved byretten i København i juni 2002 og senere ved landsretten i november 2003.” I en note henviser jeg til mine kilder: Herborg og Michaelsen: STASI og Danmark, s. 95 og samme: Ugræs, s. 139-142 og 150-156. De to journalister byggede på oplysninger i STASI-arkivet i Berlin.”
Jeppesen krævede af Gyldendal og undertegnede, at sætningen ”Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler” var ærekrænkende og usand og derfor skulle fjernes (mortificeres). Gyldendal og jeg nægtede, og Jeppesen anlagde sag ved byretten i København. Byretten afviste i juni 2016 sagen, fordi Jeppesen allerede to gange havde tabt sager af præcis samme art. Jeppesen ankede byrettens dom.
Landsretten giver mig ubetinget medhold i, at det, jeg skrev om Jeppesen, bygger på Herborg og Michaelsens bøger og “har dækning i og sprogligt kan rummes inden for” de to journalisters udsagn. Det nævnes tillige, at Ekstra Bladet også havde skrevet, at Jeppesen ”sendte systemkritikere i Stasi fængsel” – dvs. at Jeppesen var skyld i, at systemkritikere havnede i østtyske fængsler. At jeg havde skrevet, at Jeppesen var ”skyld i”, mens de to journalister i deres bog skrev ”medvirkende til” kunne ifølge landsretten ikke føre til et andet resultat.
Men at Ekstra Bladets journalister blev frikendt betyder ifølge landsretten ikke, at jeg også uden videre kan slippe. Mit udsagn om Jeppesen – som altså ifølge landsretten har dækning i de to journalisters udsagn – er nemlig fremsat ”i en ny sammenhæng – af en faghistoriker i et nyt bogværk om ´Den kolde krig´ – selv om udsagnet ” ved en endelig dom er blevet vurderet som ikke-ærekrænkende.”
Heller ikke hensynet til, at det ikke er ønskeligt, at hverken Gyldendal og undertegnede eller domstolene skal bruge tid og kræfter på retssager om udsagn, der er dømt ikke-ærekrænkende, er nok til at afvise den trættekære stikker. Landsretten giver nemlig ”efter en samlet vurdering” STASI-stikker Jeppesen medhold i, at sagen ikke skal afvises, men realitetsbehandles ved byretten
.
Det har taget retssystemet næsten tre år at komme hertil – og det vel at mærke i en sag, hvor der ikke har skullet føres vidner, og hvor materialet består af mine få linier i Ulve, får og vogtere plus nogle få sider i Herborg og Michaelsens bøger. Og nu skal vi så i gang med det, landsretten kalder en ”realitetsbehandling”.
Undertiden tænker jeg på, om jeg – der aldrig gik fjendens ærinde – ingen rettigheder har. I Dragsdahl-sagen blev samtlige Jyllands-Postens journalister og redaktører frikendt allerede i byretten, mens jeg alene efter at have brugt ti år og været igennem tre retsinstanser blev dømt i Højesteret – i øvrigt på grundlag af frit opfundne påstande om, at jeg nok havde ment det modsatte af det, jeg faktisk havde skrevet, og efter at være blevet påduttet en viden om noget, ingen kan vide noget om.
Ifølge Grundloven er ”enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret afskaffet.” Hvorfor nyder medlemmer af Danmarks Journalistforbund så disse privilegier, når det gælder ytringer – oven i købet præcis samme ytringer, som et ikke-medlem af Danmarks Journalistforbund meddeler?
Ja, vil også mene at det her virker speget, loven må være lige for alle. Vi kan ikke ha et system hvor det kun er journalister som må “ytre” sig frit, det kan ikke være rigtigt.
“realitetsbehandling” hvad menes der mon med det? Nuvel, Jan skal jo selvfølgeligt efter at have afsiddet 16år for spionage, have lige mulighed for at anlægge en sag ved vores domstole. Men her er jo dømt adskillige gange om nettop dette emne, det må da danne en eller anden form for præcedens, men at man så drejer det over i noget så flyvsk som “realitetsbehandling”, giver jo ikke mening.
Jeg håber, at du (Bent) får ret, i din ret til at skrive hvad du skrev.
Hvad menes der med “realitetsbehandling” spør David.
Injuriesager er private straffesager der behandles efter de civilretlige regler ved domstolene.
Sagen indledes med at den krænkede part indgiver stævning til retten hvori han nedlægger nogle påstande. Det kan være påstande om straf, betaling af godtgørelse og mortifikation af et krænkende udsagn om sagsøger.
Den indstævnede gives af retten en frist til at fremkomme med et Svarskrift, hvori han nedlægger sine påstande, for eksempel en påstand om frifindelse.
Efter et forberedende retsmøde, som nu sker telefonisk, aftales sagens videre forløb og det fastsættes hvornår sagens Hovedforhandling skal finde sted.
I det beskrevne forløb er der tale om at sagen bliver realitetsbehandlet.
Sådan forløb min injuriesag mod Bent Jensen ikke. Sagen er endnu ikke blevet realitetsbehandlet fordi nogle formalitetsspørgsmål først skulle afklares.
I stævningen havde jeg anført at sagen var principiel og anmodet om, at den blev henvist til landsretten til afgørelse i første instans. Byretten og de indstævnede tilsluttede sig at sagen skulle henvises men landsretten afsagde kendelse om, at sagen ikke var principiel og hjemviste den til behandling i byretten. Landsrettens kendelse blev kæret til Højesteret der imidlertid gav landsretten ret. Hermed var det første formalitetsspørgsmål endeligt afgjort.
I Svarskriftet havde Bent Jensen nedlagt en principal påstand om, at sagen skulle afvises, bl.a. med den begrundelse at domstolene tidligere havde afgjort det spørgsmål sagen handlede om. Byretsdommeren fastsatte en frist for parterne til af fremkomme med deres bemærkninger til spørgsmålet om sagens afvisning. Jeg fastholdt at sagen ikke skulle afvises men behandles i realiteten.
Efter en ventetid på syv en halv måned afsagde byretten i sommeren 2016 dom om afvisning a sagen. Denne dom ankede jeg med det samme til landsretten med påstand om, “at sagen ikke afvises og at den skal hjemvises til fortsat behandling i realiteten i 1. instans ved Københavns Byret.”
Ved kendelse af 31. januar 2017 ophævede Østre Landsret byrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved byretten.
Ved realitetsbehandlingen skal parterne lægge beviser frem til støtte for de nedlagte påstande samt afhøre vidner. Det sker under proceduren ved Hovedforhandlingen hvorefter dommeren på det grundlag der er lagt frem afsiger dom i sagen.
Eftersom Bent Jensen ikke fik medhold i sin principale påstand om sagens afvisning, tilbagestår nu hans subsidiære påstand om “Frifindelse for samtlige af sagsøgers påstande.”
Det har taget to et halvt år at nå frem til at sagen nu endelig kan behandles i realiteten.
Lige en bemærkning om noget du har misforstået. Den eneste der er dømt for en straffelovsovertrædelse er Bent Jensen, der af Højesteret blev idømt straf, erstatning og mortifikation for nogle ærekrænkende udtalelser om journalist Jørgen Dragsdahl.
Jeg har aldrig været afhørt om eller sigtet for spionage. På grund af mediernes omtale af mit virke for de østtyske myndigheder blev mine forhold undersøgt af Københavns Politi gennem to år. Resultatet var, at der ikke var grundlag for at rejse sigtelse mod mig, da jeg ikke havde overtrådt dansk lovgivning. Dette indstillede Rigsadvokaten til Justitsministeren som godkendte indstillingen i 2002.
Blot lige for at få det på det rene hvem der er kriminel og hvem der ikke er det. 😉
Stikkersvin….
Du er en stikker, og burde have været livtids straffet for din stikker-virksomhed for en fremmed Socialistisk diktatur.. Hvordan du kan sove om natten fatter jeg ikke, men det er nok fordi du er lavet af den samme voldlige narcistiske venstresnoede surdej, som den yderste venstrefløj kommer fra, herunder de super kriminelle terrorister fra blekingegadebanden….
Du har helt ret Bent Jensen, du har endda brugt meget pænere ord om denne klamme landsforræder, end han fortjener…
Det er nu engang min mening, og jeg tror at den deles af rigtigt mange Danskere, hvis man ser bort fra dem på venstrefløjen, som desværre sidder i flere lag, på sæderne i MSM og Domstolene…