Den republikanske favorit til at vinde præsidentvalget i Frankrig, François Fillon, er mandag i Tyskland på Angela Merkels invitation.

Der er han for at forsøge at knytte bånd til kansleren, og forhandle om fransk-tyske relationer. Eller sagt på en anden måde:De skal diskutere EU. Det er Fillons første udenlandsrejsre siden præsidentvalgkampen blev skudt i gang, og det er en vigtig anerkendelse for ham som kandidat til præsidentposten.

Men måske er den endnu vigtigere for kansleren, som må genforhandle alle tidligere alliancer, og som er ved at miste grebet om EU og i kraft heraf også Europa.

Lederen af EU-gruppen i Fillons eget parti, Bruno Le Maire, er for en folkeafstemning om EU, hvilket med stor sikkerhed vil udløse et «Frexit», men han er nu sat til at forhandle de «strukturelle reformer» som partiet har lovet de hjemlige vælgere. Fillon skal overbevise Merkel om at indlede det han kalder en «politisk recentrering» af EU. Med det mener han en genforhandling af Schengen-aftalen for arbejdskraftens frie bevægelighed, grænsekontrol og ikke mindst at holde lovens suværenitet i hævd ved at ophæve de EU-udnævnte dommeres magt til at gøre EU-kommissonens lovgivning til et diktat i forhold til medlemslandene. Det bliver en vanskelig proces.

Det er nu ti år siden kansler Merkel modtog den daværende republikanske kandidat Sarkozy, som gik til valg på at se bort fra Frankrigs nej til Lissabon-traktaten. Det var andre tider dengang. Da mødte Sarkozy Merkel sammen med Socialistpartiets kandidat Ségolène Royal, mens det i dag er totalt uaktuelt for den samme kansler Merkel i det hele taget at mødes med lederen af Front National, Marine Le Pen, som fører med et til to procentpoints over Fillon i de fleste meningsmålinger.

Foto: Reuters

Dagen efter indsættelsen af Donald J. Trump som USAs præsident, mødtes lederne af Europas voksende national-konservative partier i Koblenz, først og fremmest repræsenteret ved Hollands Geert Wilders, Marine Le Pen fra Frankrig og Frauke Petry fra Tyskland. Man får et tydeligt indtryk af, at fronterne bliver trukket op i Europa – og Merkel markerer afstand.

Udenfor lokalerne samler der sig hundredevis af sortklædte «anti-fascister». Merkels vicekansler Sigmar Gabriel var forud rejst til Koblenz for at vise sin afsky, og forsøgte at blande sig med folkemængden, men måtte eskorteres væk af politiet, da det viste sig at han var uønsket af demonstranterne.

Mødet i Koblenz rakte på mange måderud over sig sig selv:  Her blev begrebet «Europa for nationer og frihed» lanceret af 40 europæiske partier og organisationer, som først og fremmest repræsenterer selvbestemmelse og grænsekontrol.

Geert Wilders siger, at det handler om tilbagevise indvandring og islam. Derudover handler det ikke om at fremføre nogen særlig ideologi, men der tales om et fælles manifest mod alt «autoritært og totalitært» og «overnationale strukturer», som Le Pen udtrykker det.

I vanlig energisk stil talte Le Pen om en ny tid, et nyt Europa, og henviste til valget af Trump og briternes Brexit. Et stort antal europæere har forstået, at det ikke er business as usual. Som Fillons EU-udsending Le Maire siger: «I en tid med Donald Trump, Vladimir Putin og Kinas øgede indflydelse, har vi ikke tid til at tro, at alt går af sig selv.»

Hvis Merkel vælger at fastholde EU-projektet i sin nuværende form trods  alle tegn på modstand, vil det med sikkerhed blive et skæbnesvangert valg, når konsekvenserne af en falsk og impotent overnational enhed i Europa viser sig. Selv Fillon, som Merkel har ladet komme i audiens, har i september kritiseret kansleren for at have «undervurderet situationens alvor i Mellemøsten, den islamiske totalitarisme og konsekvenserne af de mange flygtninge.»

Til spørgsmålet om forhandlingerne svarer en av Fillons talspersoner at «Frankrig ikke tager imod flere flygtninge», og kræver «streng kontrol over EUs indre grænser».

François Fillons standpunkt når det gælder forholdet til Rusland, der omfatter opblødning og ophævelse af sanktioner, får det til at se tiltagende svært ud for Merkel, når det gælder om at finde en samarbejdspartner i Europa inden for en overskuelig tid. Merkel har vist, at hun ikke vil vige en tomme i sin hårde kurs over for Rusland.

Merkel har isoleret sei selv, og ønsker at gå ned med Europas gamle politiske orden. Måske skal hun eskorteres ned fra scenen på samme måde som sin vicekansler, hvis Frauke Petry får lov til at få det som hun vil have det i det nye politiske landskab.

Le Figaro – Le Figaro