Kommentar

For medierne var de hundredetusinder der strømmede ud i gaderne et bevis på, at de  hele tiden har haft ret i deres fremstilling af Trump: Folket er på deres side.

Pludselig vågner “masserne”. Hillary magtede ikke at mobilisere dem, men nu, når det virkelig gælder, går de på barrikaderne.

Medierne har fået hårdt tiltrængt assistance.

Hvad bunder demonstrationerne i? De bunder i, at en række mennesker – tre generationer mindst fra ’68 og frem – lever i den gamle tid, hvor godheden var noget man havde i hovedet. Man var fyldt af en hellig vrede og gik ud på gaderne for at vise sin foragt for hvide mænd i jakkesæt,  for magtstrukturen, for alt det der har kørt det hele i grøften.

Sidste gang de viste sig massivt var i februar 2003, ligr før udbruddet af Irak-krigen. Mange har glemt hvor hadet George W. Bush var. Nu skulle han starte en krig, endnu en krig, i Mellemøsten, og det måtte forhindres.

Der er altid noget galt, når USA går i krig. Lige meget mod hvem. Venstrefløjen er aldrig helt kommet sig over af Vietnam-syndromet. Bagsiden af denne protest er dyrkelsen af de modige, rebellerne, oprørerne mod Vesten. Det kneb ganske vist lidt med at se Saddam Hussein i det lys, men alligevel. Sanktionerne havde undertrykt irakerne og igen var det Vestens skyld.

Venstrefløjen har givet afkald på at forstå politik og i stigende grad ladet sig nøje sig med moralisme. Bush var cowboy, dum og begrænset.

Men ingen overgår Trump. Han har fået alle venstrefløjens reflekser til at vågne.

Behovet for at have nogen at hade ser ud til at være vokset: Rumsfeld og Cheney var mere hadet end Bush. Bush var dum. Rumsfeld og Cheney var onde.

Otte år med Obama har gjort venstrefløjen svag. Nu vejrer de morgenluft. Måske det igen vil lykkes at mobilisere til den store kamp. I gaderne.

Det er ikke i gaderne det sker, med mindre man hidser til en revolutionær situation. Det er her medierne kommer ind. De spilder kongemagere. De kan aldrig tilgive Trump at han snød dem for denne rolle. De har erklæret ham krig. Med alle midler, om det så betyder alliance med voldsrevolutionære.

Demokrater fører allerede en retorik, der bagatelliserer og relativiserer vold. Det samme ser vi i Europa.

Obama har lavet en podcast. I den siger han, at han meget gerne vil lede en protestbevægelse. Han siger de må gøre som Tea Party-bevegelsen i 2009. Han siger, at de var meget gode til at ødelægge hans initiativ.

Men Obama forstår ikke politik, hvis han tror man kan kopiere højrefløjen. Højrefløjen i USA optrådte meget civiliseret under Obama. Vil venstrefløjen gøre det samme? Det ser ikke sådan ud.

USA er allerede stærkt splittet. Der er et potentiale for konflikt, hvis medierne vælger konfrontationen.

Bemærk: Man siger, at Trump er konfronterende. Men han siger kun hvad venstrefløjen og revolutionære har sagt til alle tider: Folket bliver undertrykt! Han taler om magtstrukturen, præcis som venstrefløjen. Men de politisk korrekte mener dette grænser til vold og venstrefløjen tager dem på ordet.

Vi har set i Europa og USA, at de politisk korrekte stempler kritik mod dem som en opfordring til vold.  Selv nu efter at Trump har vundet valget fortsætter de med at sætte spørgsmål ved ham på alle mulige måder: Han skylder Putin valgsejren. Han har forulempet så mange grupper af mennesker. Man ved også, hvad han vil gøre – se bare rækken af hvide mænd, enten rige eller med militær bakgrund! Trump må stoppes for enhver pris.

Hvis medierne fortsætter krigen vil de bidrage til en borgerkrigslignende retorik, en som permanent stiller spørgsmål ved Trumps legitimitet som præsident.

Det afgørende punkt kan meget vel blive islam. Trump har lovet at udradere radikal islam. Det er et vidt begreb.

Nogle ledere i Anti-Defamation League har allerede varslet, at de vil stille op som muslimer hvis Trump så meget som antyder, at ville behandle dem som en trussel. Men hvad hvis det sker efter et angreb?

Der findes tendenser til hysteri: Efter hvert eneste terrorangreb forsøger man at tale det væk. De samme mennesker som er fyldt af et voldsomt engagement mod Trump, vender blikket bort, når det gælder islam.

Men halvdelen af befolkningen føler, at de har fået nok. De vil støtte stramninger. Trump kommer til at gøre mere end at tale.

Hvordan vil hysterikerne reagere? Vi ser konturene af scenarier, der kan blive meget ubehagelige.

Medierne kunne være oplyst. Sand information virker altid dæmpende.

Men de gør ikke det. De har fået smag for magten og agter ikke at give den fra sig. Ikke med det første.

 

 

2 svar til “De har fået deres hadeobjekt”

  1. David siger:

    Synes det er lidt interessant, at det her kan samle alverdens kvinder, men den måde kvinder behandles i mellemøsten, Afganistan, Pakistan og flere afrikanske lande det synes ikke at skabe den store opstand, og her er ikke engang tale om ligestillingsproblemer, her er tale om blot retten til at leve. Men det er åbenbart ikke noget, der kan vække den kvindelige søsterånd.
    Jeg kan jo kun udtale mig som mand, da det er det jeg er, men jeg tror umiddelbart at jeg et eller andet sted ville føle mig lidt flov hvis jeg var kvinde. Jeg føler mig faktisk allerede lidt flov som mand, på kvindernes vegne. Mærkelig verden.

  2. Deplorable Cis Man siger:

    Man kan saktens stille spørsmålet: vil den vestlige sivilisasjon overleve at kvinner fikk stemmerett? Når kvinneaktivister – feminister og menopause kvinner med utdannelse – i stort antall roper Allhua Akhbar som en hyllest til Islams inntog i eget land, og i praksis velkommer sin egen frihets undergang ser det stygt ut.
    Det er vanskelig å ikke føle forakt overfor slik dumhet.
    OT: En ironisk sannhet er at Trump etter 1 dag som President – fikk flere sykelig overvektige amerikanske kvinner ut av sofaen – og til å bevege seg – enn Michelle Obama og hennes mann klarte på 8 år.