“Magtfulde politikere har til alle tider har som Bertel Haarder været trætte af kritik. Man har fundet mere eller mere charmerende udveje at undgå kritik på. At skamme kritikerne ud er gerne første skridt. Haarders konklusionen er jo ganske klar: Folket skal takke ydmygt for, at han tager magtens byrde på sig. Og hvis jeg og andre politiske kommentatorer herefter ikke går ind i politik, bør vi i det mindste holde igen med vores kritik af folkevalgte politikere i respekt for deres kamp for fædrelandet, og i skamfuld erkendelse af, at vi ikke tager vores tørn.”

Kathrine Lilleørs indlæg kunne lige så godt have heddet “Tag en tudekiks, Bertel”, for der er ingen medfølelse eller trøst til den bragesnakkende og ømskindede politiker, der beklager sig over debattørers og meningsdanneres manglende lyst til at melde sig under levebrødspolitikernes faner.

Tværtimod besvarer Lilleør Haarders klynk med løftet om at gå endnu hårdere til stålet, for der skal tilsyneladende mere skarp lud til de skurvede hoveder, der ikke fatter, hvilket politisk medansvar man påtager sig, når man deltager aktivt i den offentlige debat.

Læs Kathrine Lilleørs indlæg her:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2017/01/21/haarder-og-de-politiske-kommentatorer/