Nu svigter folket til gengæld eliten.

Ikke med optøjer og plyndringer. De vender sig bare væk. De stemmer med ørerne.

De har deres egne medier, deres egne præster, deres egne skoler og nu også deres egen præsident.

De er ude af kontrol.

De lytter forlængst ikke mere til radikalismens prædikanter. Det gamle regime luftes ud som et dårligt indeklima og er ikke mere. Hvor forsvinder en forladt elite hen? Ind i tavsheden. Ind i skyggen, hvor den slikker sine sår og drømmer om hævn.

Det, man måske skal frygte allermest, er om amerikanerne kan stå den kartoffelkur igennem, som vel forestår. De er blevet lovet rigdom, men den skal jo erhverves ved at opgive den demoraliserede økonomi: bjergene af tredjeverdens forbrugsragelse købt for bjerge af tredjeverdens penge, lånt med pant i land og gods.

På kort sigt bliver det dyrt at være amerikaner. Om det ene gadehjørne vil den derangerede elite lokke med lette løsninger, lån og glitter. Om det andet lokker Michelle Obama og Black Church med racehad og uretsmyter.

Jeg ved ikke, om amerikanerne kan stå imod den blanding af fråds, dovenskab, had og fjendskab, som elitens lyssky fallenter vil lokke dem med. Men forestil jer en stolthed, de vil udvikle, hvis de kan kan. Så er patrioternes smeltedigel tilbage: Den amerikanske drøm om One Nation Under God.

Ulla Nørtoft Thomsen er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og lektor ved VIA University College