“Årene foran alteret har lært mig, at vi skal skelne mellem den skam, vores omgivelser forsøger at påføre os, og den skam, der kommer indefra. Skam som en anfægtelse, der er løsrevet fra, hvad alle andre mener, synes, siger og tænker. Det kan godt være, at du ud ad til intet har at skamme dig over, men du ved med dig selv, at det har du.”

Kathrine Lilleør skriver om skamfølelsen som en pinefuld med smuk egenskab ved mennesket, der får den enkelte til at skue indad og erkende, at man tog fejl eller gjorde fejl – selvom der måske udadtil ikke kan bebrejdes en noget. Den introverte skamfølelse er sund, fordi den minder os om vores etiske forpligtelse som menneske. Heroverfor står udskamningen, der i modsætning til skamfølelsen er ekstrovert og noget, man gør mod andre som en art social kontrol. Det er Kathrine Lilleørs fine pointe, at tilstedeværelsen af skamfølelse begrænser udskamning. Læs hendes indlæg her:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2017/01/15/skam/