I 2015 nedsatte EU en task force ved navn East Stratcom. Task forcens mål er at bekæmpe russisk misinformation og propaganda med oplysning fra EU. Blandt initiativtagerne til East Stratcom var den daværende radikale udenrigsminister Martin Lidegaard. East Stratcom består af ni eksperter fra EU’s medlemslande. Danmark bidrager med Jon Kyst. Hver uge udgiver East Stratcom et nyhedsbrev – Disinformation Review – med eksempler på det, som East Stratcom’s medarbejdere opfatter som russisk misinformation eller propaganda.
Debatten om East Stratcom er for alvor blusset op i kølvandet på Dansk Folkepartis Marie Krarups afsløring af, at den danske debattør, teolog og islamkritiker Iben Thranholm er havnet på East Stratcom’s liste over pro-russisk desinformation på grund af et debatindlæg fra oktober 2015 blandt andet publiceret på Russia Insider. Iben Thranholm kritiserer i indlægget EU for at forråde kristendommen ved at give muslimske flygtninge asyl i Europa. Hun frygter, at flygtningestrømmen kan blive enden på det kristne Europa.
Onsdag i denne uge stillede Marie Krarup i folketingssalen et § 20-spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen (Liberal Alliance) vedrørende East Stratcom’s placerering af Iben Thranholm på en liste:
“Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er sat på EU-taskforcen East Stratcoms liste vedrørende russisk misinformation, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine egne værdier ved at tillade en stor muslimsk indvandring til Europa?”
Anders Samuelsen svarede:
“Såfremt der er tale om det debatindlæg af debattør Iben Thranholm, der blev publiceret i »The Russian Insider« tilbage i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps.”
Wake-up call til alle
Mens udenrigsministeren er enig med East Stratcom’s vurdering af Iben Thranholm, forholder sagens hovedperson sig ganske anderledes til task forcens rubricering af hendes debatindlæg som russisk propaganda.
“Som kristen debattør er det blevet sværere og sværere at komme til orde i vesten. Mainstreammedierne i vesten vil ikke trykke den type indlæg. Visse holdninger bliver bortcensureret uden, at der er nogen, der lægger mærke til det. Derfor har jeg været nødsaget til at gå andre steder hen for at få publiceret det, jeg skriver. Men selvom jeg mener det samme som folk i Rusland, hvor præsident Putin lægger vægt på, hvor vigtige de kristne værdier er, gør det mig ikke til russisk propagandist. East Stratcom insinuerer, at jeg er betalt af russerne. Det er jeg ikke. Jeg har skrevet indlægget fuldstændig på eget initiativ,” siger Iben Thranholm til Trykkefrihed og fortsætter:
“Det her er et wake-up call til alle, der gerne vil bevare friheden til at kunne skrive, hvad de vil. Nu er det ikke muslimer, men vores egne magthavere, der begynder at slå ned på folk, der har de holdninger, jeg har. Det er KGB-agtige metoder, når man som East Stratcom laver lister over folk, man skal holde øje med. Hvad bliver det næste? En kriminalisering?”
Iben Thranholm fortæller, at hun er rystet, men ikke overrasket over udviklingen, der ifølge Thranholm længe har bevæget sig i den retning.
“Det her handler om, at magthaverne ønsker at få kontrol og styre holdninger. Det gør man ved at desavouere visse stemme og delegitimere politiske modstandere, og i dag er en af de mest effektive metoder at påstå, at folk har tætte forbindelser til Rusland. I vesten kan vi ikke lide Rusland, fordi russerne ikke vil bekende sig til de antikristne og sekulære værdier. Men de russiske værdier er slet ikke fremmede for vesten. Vi har selv haft samme værdier. Men EU har mistet sit moralske kompas og indgår i en uhellig alliance med islamismen om at nedbryde den kristne kultur. Alt, hvad der har med kristen kultur at gøre, skal simpelthen udslettes,” siger Iben Thranholm.
EU’s totalitarisme
Debattør Jacob Mchangama, der sammen med professor Frederik Stjernfelt for nylig udgav en næsten 1100 sider lang bog, som belyser fænomenet “ytringsfrihed, men”, leverer på sin Facebook profil et ironisk (selvom ironien sandsynligvis er utilsigtet for hans part) eksempel på netop det fænomen, når han skriver:
“Iben Thranholm skal selvfølgelig have lov til at skrive lige hvad hun vil, også anti-Vestligt indhold i pro-russiske medier, og det uden konsekvenser af den ene eller den anden slags. Men man kommer ikke udenom at det hun skriver er propaganda og at hendes forhold til fakta er..ahem….anstrengt.”
Det er ikke første gang, at Mchangama angriber Iben Thranholm. Det har han gjort tidligere i forbindelse med et udfald på sin Facebook profil mod portalen NewSpeek, hvor Iben Thranholm er tilknyttet som blogger.
Mens Jacob Mchangamas Facebook opslag mere har karakter af en tilsværtning af Thranholms troværdighed end en støtte til hendes ytringsfrihed, er Berlingskes konservative blogger Jesper Holm Frederiksen bekymret over East Stratcom og udenrigsminister Anders Samuelsens støtte til denne task force:
“At EU i det hele taget har en sådan “Taskforce”, der skal fælde dom over sandhedsværdien i debatindlæg, er bekymrende nok i sig selv, men at den danske udenrigsminister (Anders Samuelsen, red.) ikke er villig til at forsvare en landsmands ret til at ytre sin uforbeholdne mening uden at skulle i søgelyset som en anden terrormistænkt, overgår min fatteevne. Og hvad skal det egentlig blive til? Hvilke andre islamkritikere skal med? Mikael Jalving, Søren Hviid Pedersen? Hvad med nogle politiske modstandere som Rasmus Jarlov, Martin Henriksen? At EU for længst steg på toget mod en art totalitarisme, har jeg længe været klar over, men at landets udenrigsminister på denne måde lægger sig fladt ned, viser blot, hvor lidt han kerer sig om frihed i konkret forstand.”
Læs Iben Thranholms indlæg på Russia Insider her.
Uwe Max Jensens artikel er først udgivet på www.trykkefrihed.dk
Min forundring over det lille skvadderhovedes accept af at Iben skal stå på en sådan liste, kender slet ingen grænser. Bare idioten har sin ministerbil, giver han køb på alt andet, selv sin fine plads oppe i træet.
Det er i det hele taget en skændsel uden lige at vi er kommet så langt, at censur og forfølgelse skal være ingredienser fra regeringens og EU’s side skal være normen. FØJ FOR HELVEDE!
Den politiske korrekthed er gået helt over gevind, og stort set alle accepterer dette uden at kny.
Jeg håber virkelig meget, at Mr. Trumps tronbestigelse kan aktivere nye vinde og få udraderet meget af det politisk korrekte vanvid, vi er ved at blive kvalt i
Ingen overraskelse EU er en gjøkunge som fordriver alle andre. Tror neppe Russland er svaret, men nasjonalstatene i Europa bør gi beskjed ti EU trollet (byråkratiet) at det er slutt