Efter at ca. 1000 kvinder blev udsat for seksuelle overgreb nytårsaften i Køln i fjor, var det logisk at antage, at politiet ville gøre, hvad de kunne for at undgå en gentagelse i år. Men som altid, er der nogen som bliver forargede og klager over racisme, når politiet bruger deres viden og erfaring.
For de særligt sensitive er det rendyrket racisme, hvis etnicitet spiller ind. De helmer ikke før også gamle damer bliver kropsvisiteret for knive – i lige så stort tal, som de mænd, der matcher profilen for voldelige bandemedlemmer. Vi er jo alle ens, ikke sandt? Samtidig forventer alle, at politiet arbejder effektivt.
I Køln besluttede politiet i år at foretage id-kontrol af flere hundrede nordafrikanere (da det stort set udelukkende var nordafrikanere/arabere, der stod bag overgrebene sidste år). Politiet konstaterede, at der var noget, der var ved at udvikle sig, og besluttede sig for at tage det i opløbet. Men så fik humanisterne kvababbelse!
Politichef Jürgen Mathies kommenterede:
“Jeg afviser den negative kritik. Den klare målsætning var at forhindre episoder, som dem vi så i fjor.”
Han tilføjede, at 650 personer var blevet stoppet og bedt om at identificere sig selv, og at næsten alle var fra nordafrikanske lande.
“Deres fremtræden og udseende signalerede, at man kunne forvente mulige kriminelle handlinger”, sagde politichefen. “Vores erfaring, fra sidste nytårsaften og fra andre politiaktioner havde vist, at det var disse grupper, der skulle tjekkes. Det var ikke grupperne af gråhårede ældre mænd eller unge, blonde kvinder.”
Den betegnelse, som politiet brugte på Twitter blev også kritiseret:
Forkortelsen “Nafris” blev ikke godt modtaget. Det tyske politiet forklarede til CNN, at i Tyskland er nafri er en almindelig betegnelse for nordafrikanere. Men selv en forkortelse for North African klinger racistisk i CNNs ører. Politichef Mathies måtte beklage:
“The term was used in a very unfortunate way. It is used within the police internally and also in the media. But again, it is very unfortunate it was used in the midst of this situation, I regret this very much and I cannot take it back.”
Man er så bange for at krænke nogen, at man må beklage, at man tjekker dem, der passer på beskrivelsen af de, der for et år siden stod bag overgrebene, hvor kun en håndfuld blev arresteret på grund af underbemanding og mangel på kontrol og bevis.
En talsmand for det tyske politiforbund var klar mælet: Deportér dem!
Men nu er det på tide at lægge fløjlshandskerne væk. For hvem er det, som betaler prisen? Det er de kvinder, som ikke længere kan bevæge sig trygt i det offentlige rum, hvor unge muslimske mænd betragter dem som frit bytte.
Hvis det bliver sådan, at nordafrikanske mænd ikke længere har lyst til at opholde sig i bymidten af frygt for at blive udsat for et id-tjek af politiet, så anser jeg det for et overkommerlig problem, hvis det samtidig betyder, at kvinder fortsat kan leve et normalt liv i Europa.
For vi bliver nødt til at vælge, hvad vi vil bevare, og i den proces må vi holde op med at betragte de unge muslimske mænd som ofre.
Alternativt kunne humanisterne iføre sig blonde parykker og små nederdele, når de bevæger sig uden for, så de kan få genoprettet deres virkelighedsopfattelse. Inviterende attituder er ikke påkrævet, for det er helt overflødigt, når en bande taharrush gamea-klare nafris er i nærheden.