Billedet: Det kræver ikke en tårnhøj IQ at kunne se parallellen mellem Erdogans brutale fremfærd over for medier og meninger han ikke kan lide og de vestlige politikere og selskaber, der føler de har ret til at censurere meninger der falder dem for brystet. Hvis myndighederne ikke griber ind over for de selskaber, der nægter at annoncere bestemte steder på politisk grundlag, kan det blive svært at drive alternative netsider. Annonceindtægterne er en vigtig indtægtskilde. 

Geert Wilders blev fredag dømt for at opfordre til diskriminering af marokkanere i Holland, fordi han spurgte vælgerne om de ville have flere eller færre af dem.

Men når Kellegg boykotter Breitbart og Lego boykotter Daily Mail er alt i skønneste orden.

Når næringslivet blander sig ind i den politiske debat og bruger sin økonomiske magt til at fravælge de netsider man ikke kan lide, er der tale om et kvalitativt nyt trin i kulturkrigen.

Dermed politiseres brand-names på en ny måde. Det har været under opsejling længe. Zuckerberg stillede sig til disposition for Merkel, da hun ønskede at fjerne indhold, der bryder med politisk korrekthed. Dem der finder frem til, hvilke sager der bliver mest delt, undlod at fremhæve politisk sensitive sager. Google skal efter sigende have samarbejdet med Hillarys kampagne, osv.

Det er ingen tvivl om, hvor de store tech-selskabers politiske sympati ligger. Men derfra og så til aktivt at fjerne annoncer, er alligevel et temmelig stort spring.

Brud på det frie marked

Dermed griber selskaberne ind i det frie marked, hvor der er ellers har været fair play. Et netsted skal have mulighed for at tjene penge på annoncer på lige fod med alle andre, hvis man ellers befinder sig indenfor demokratiets rammer. Det er både Daily Mail, Breitbart og Den Korte Avis. Alligevel bliver de nu ramt af selskaber, der nægter at annoncere på deres sites.

Så kan selskabernes politiske ståsted faktisk ikke markeres tydeligere. Det har tidligere ikke været udbredt at tænke politik, når man køber Kellogs cornflakes. Det gør man nu. Breitbart har ikke bare anlagt sag, de opfordrer også til boykot. Sådanne boykotaktioner forbinder vi ellers med apartheid-regimet. Boykot-aktionen mod israelske varer slog aldrig rigtigt igennem. For den mindede lidt for meget om nazisternes: Køb ikke af jøder.

Men nu går kendte mærkenavne direkte til angreb på netsider, der har stor udbredelse og som åbenbaret dækker et demokratisk behov. Vil politikerne, der ellers slår ned på diskriminering reagere? Eller er de tilstrækkeligt desperate til, at de vil takke ja til al den hjælp de kan få til deres eget projekt? I Danmark har flere politikere fra Alternativet, SF og Det Radikale Venstre allerede begærligt rakt ud efter muligheden.

Kellogg vil ikke stå åbent frem, men bekræfter alligevel, at det er Breitbarts værdier, der er problemet:

Kris Charles, a Kellogg Company spokeswoman, said the decision to stop advertising on Breitbart “had nothing to do with politics.”

“We regularly work with our media buying partners to ensure our ads do not appear on sites that aren’t aligned with our values as set forth in our advertising guidelines,” she said in a statement.

“This involves reviewing websites where ads could potentially be placed using filtering technology to assess the words and phrases that make up a site’s content…. we learned from consumers that ads were placed on Breitbart.com and decided to discontinue advertising there.”

Vil kunderne finde sig i det?

Hvad siger markedsafdelingen om risikoen for backlash? Selskaber der går til krig mod kunderne lever livet farlig. Kellogg eller Lego risikerer at blive skydeskive for kampagner, og hvis de er dygtigt udført kan de slå igennem. Folk bryder sig ikke om, når store selskaber blander sig i folks meninger. Hvad kommer det Lego ved?

Vi overdænges med opfordringer, der spiller på vores dårlige samvittighed: Hvis jeg køber en billet hos Norwegian må jeg tage stilling til, om jeg ønsker at give penge til en hjælpeorganisation. Hvis jeg vil lægge en boligannonce på nettet, bliver jeg spurgt, om jeg vil leje ud til flygtninge.

Man bliver presset alle vegne fra. Det kan være borgerne får nok. At de fravælger de selskaber, der vil diktere os vores meninger.

Den Korte Avis er ramt. Deres reaktion fortjener at blive spredt:

“Den Korte Avis er vant til både skjulte og åbne angreb fra stærkt venstreorienterede, politisk korrekte kredse i Danmark.

Men vi oplever nu en form for angreb, som ikke hører ind under acceptable rammer for politisk debat.

Det begyndte med en borger, der på Facebook spurgte Nordea, om det kunne have sin rigtighed, at de annoncerede i og dermed støttede Den Korte Avis. Hvortil Nordea svarede, at det ville de stoppe med.

Dette blev i går torsdag omtalt på flere netaviser.

Nu gøres der på de sociale medier et omfattende, organiseret forsøg på at få virksomheder til at ophøre med at annoncere på avisen. En henvendelse fra en journalist bekræfter dette over for Den Korte Avis.

Det har ført til, at flere andre firmaer nu har tilkendegivet, at de går med på kampagnen mod Den Korte Avis: Ud over Nordea, Just Eat, Telia, Yousee, IKEA, Læger uden grænser, Alm. Brand, McDonald’s, Spies, Sofakompagniet, Sportsmaster, Elgiganten, Momondo og Tui har således erklæret, at de vil ophøre med at annoncere på Den Korte Avis.

Disse firmaer repræsenterer ikke mange annoncekroner hos Den Korte Avis. Det peger i retning af, at der først og fremmest er tale om en politisk aktion fra de pågældende virksomheder.

Samtidig har P3 i det offentlige licensfinansierede Danmarks Radio også opfordret til at boykotte avisen. Det fremgår af mails, som flere læsere har skrevet til os.

Et mindretal angriber ytringsfriheden

Det står naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere. Men de pågældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering udgør en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden, vi har set her i landet i mange år.

Nordeas marketingchef siger det helt direkte: De vil ikke annoncere hos Den Korte Avis på grund af, hvad vi skriver om indvandring og islam.

Når vi skriver om disse emner, foregår det med argumentation og dokumentation, ikke med skældsord. Vi placerer os i den grad inden for rammerne af en fornuftsbetonet samfundsdebat.

At dømme efter valgresultater og meningsmålinger har de synspunkter, som er bærende i Den Korte Avis, opbakning fra et sted mellem 25-50 procent af den danske befolkning eller mere – afhængigt af emnet.

Vi placerer os i en hovedstrøm i samfundsdebatten. De mennesker, der fører angrebene imod os, repræsenterer et klart mindretal. Nu forsøger dette mindretal at få ram på vores synspunkter uden om den demokratiske debat. Ved hjælp af pres på virksomheders annoncepolitik.

Politiserende virksomheder

Flere virksomheder har nu beklageligvis overskredet grænsen for, hvor politiserende annonceplaceringer normalt er. Man går meget langt ind i at straffe synspunkter, som har stor opbakning i befolkningen.

Hidtil har det været sådan, at annonceplaceringer har været apolitiske bortset fra få ekstreme tilfælde. Nu tager firmaer et stort skridt i retning af at blande sig i dansk politik ved at bruge penge til at ramme røster i debatten, som de er uenige med.

Den Korte Avis kunne ikke drømme om at give efter for dette angreb på ytringsfriheden. Vi opfordrer alle, der vil støtte os, til at give deres mening til kende i offentligheden og over for de pågældende firmaer.

Det er vigtigt, at alle gode kræfter står sammen om dette.”

Det første der bør ske er at der laves bannere hvor de selskaber står opført som åbent har tilkendegivet at de straffer meninger de ikke kan li. Derefter bør det opfordres til boykot og opsigelse af konti i Nordea. Som en begyndelse.

Som Bush Sr. sagde om Saddams invasion af Kuwait: This will not stand.

http://www.dailymail.co.uk/wires/afp/article-3991506/Kelloggs-pulls-ads-pro-Trump-site-faces-boycott.html

http://www.breitbart.com/london/2016/11/12/campaign-to-deprive-right-wing-newspapers-of-advertisers-claims-scalp-as-lego-withdraws-from-daily-mail/

http://digiday.com/brands/brands-pulling-ads-placed-breitbart/