Nyt

Det er ikke til at sige, om det er udsigten til et kanonvalg for Geert Wilders, der har fått Mark Rutte til at blæse valgkampen i gang for alvor, eller om han af egen drift og overbevisning slutter sig til gruppen af europæiske toppolitikere, som har sagt det samme som Wilders. Faktum er i hvert fald,  at Hollands statsminister nu slår til lyd for, at bådene med migranter fra den anden siden af Middelhavet skal bugseres tilbage til Afrika.

mark-rutte
Mark Rutte, foto: Wikimedia Commons
Boris Johnson, Sebastian Kurz, Thomas de Maizière, skandinaviske fagministre og nu Rutte. Hvad skal der til, for at alle disse magtfulde mennesker gør ord til handling?

DutchNews skriver, at Rutte finder den nuværende situation fuldstændig uholdbar:

Prime minister Mark Rutte has called for migrant boats intercepted off the coast of Italy to be towed back to safe countries in northern Africa. Speaking at a conference of European Liberal parties in Warsaw on Saturday, Rutte said: ‘European ships currently pick up migrants and bring them to Italy. That is a ferry service. We have to pick them up and bring them back to Africa.’

Udtrykket færgeservice er helt passende, men det er opsiktsvækkende at en så krads formulering kommer fra en statsleder.

Måske er Rutte ikke helt så resolutsom hans formulering giver indtryk af. Da han gik mere i detaljer kom det således frem, at magtanvendelsen også skulle ledsages af en økonomisk gulerod:

In the question-and-answer session afterwards, the prime minister said he wants to make agreements with countries like Egypt and Morocco along the lines of the deal made with Turkey in March, the Volkskrant reported. The funding would come from existing European development aid funds, he said.

Over for de Volkskrant hævder Rutte, at «flere penge ikke er nødvendige», men modparten i forhandlingerne vil næppe have samme opfattelse. Den hollandske avis citerer Der Spiegel for, at Tyskland planlægger en stor FN-ledet flygtningelejr i Tunesien nær grænsen til Libyen, hvorfra det skal være muligt at søge asyl i Europa. Den blir i så fald næppe gratis at etablere, og tyskerne vil nok ikke betale den helt alene.

Statsministeren viser for øvrigt, at heller ikke han er upåvirket af ændringerne i de storpolitiske tyngdepunkter. Eliterne i Europa må holde op med at sige, at befolkningerne tager fejl – det er ikke dem, der tager fejl, men eliterne, og han tilføjede:

European politicians should stop striving for further European integration, he said. ‘more Europe’ is not the answer when major issues such as migration and the economic downturn have not been solved,’ he said.

I lighed med Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien og Luxembourg tilhører Holland gruppen af lande som først gik sammen i det fællesskab som i dag bærer navnet Den europæiske union. Et udspil som det Rutte nu kommermed, gør derfor større indtryk, end hvis det var kommet fra lande som Irland eller Portugal. EU styrter næppe i grus lige med det samme, men at tiden for “en stadig tættere union” er forbi, kan der ikke herske tvivl om.

 

DutchNews – de Volkskrant