Hvad gør en italiensk præfekt, når en hotelejer nægter, at stille 5 værelser til rådighed for asylsøgere med behov for midlertidig indkvartering? Han sætter hårdt mod hårdt og beslaglægger hele hotellet.

Den 9. november skrev Corriere del Veneto om Luigi Fogli, indehaveren af Hotel Lory i Ficarolo, en provinskommune med 2400 indbyggere langs floden Po i den nordøstlige region Veneto. Ikke langt fra det lille lokalsamfund Gorino ved Po-deltaet, hvor en rasende lokalbefolkning for et stykke tid siden standsede en bus med kvindelige asylsøgere på vej til landsbyens hotel.

Fogli, en ældre mand, var afvisende overfor præfekt Enrico Caterino i Rovigo – regeringens øverste repræsentant på stedet – der med loven i hånden forlangte at hans hotel skulle give asylsøgerne midlertidigt tag over hovedet.

«Jeg vil ikke have flygtninge på mit hotel. Heller ikke selvom det er borgermesteren, som beder om det, eller republikkens præsident i egen høje person. Jeg har kæderne klar så jeg kan låse porten.»

Prefekten lod sig dog ikke afficere af Foglis afvisning, men erklærede sig rede til at håndhæve statens autoritet for at løse det han kalder et midlertidig problem:

«Jeg regner med hotelindehaverens sunde fornuft, og jeg ønsker ikke at det skal ende med tvang, men jeg advarer ham om, at han risikerer strafforfølgelse.»

Måske var det i håbet om at kunne ride stormen af, men ligesom de havde gjort klart i Gorino, lod Fogli sig  ikke rokke. Og sandsynligvis var det for at undgå, at Gorino skulle sette presedens at prefekt Caterino til slutt satte hårdt mod hårdt.

Torsdag kunne Il Giornale rapportere at tvangsrekvisitionen havde fundet sted den 15. november med politiets hjelp. Det hjalp ikke, at Fogli havde truet med a lænke sig fast til porten.

Da mareridtet blev virkelighed tirsdag morgen, og en politipatrulje kom for at beslaglægge bygningen, blev Hotel Lorys indehaver Luigi Fogli taget på sengen. Og med et blve han grebet af panik. Selvom han er fyldtfirs, forsøgte at forhindre betjentene i at skaffe sig adgang. Siden gav han efter, resignerede og pådrog sig et lettere ildebefindende. Efter at være blevet hentet af en ambulance, blev det fastslået, at der ikke var opstået alvorlige problemer – i det mindste ikke med ham selv.

Foglis familie havde åndsnærværelse til at filme det hele. Optagelsen blev senere offentliggjort af serviziopubblico.it:

Mod sin vilje må Fogli se til, mens asylsøgerne indtager receptionen. Med sarkastisk tone spørger han, om de ikke også vil have hans lejlighed.

Og hvad det midlertidige angår, så er hotellet beslaglagt frem til 1. april.

Asylsøgerne er blevet installeret på værelserne og porten er låst. Det er kun adgang for funktionærerne hos den myndighe, der er sat i spidsen for modtagecentret.

Ca. halvdelen af hotellets tredive værelser, som Luigi har drevet sammen med familien i 20 år, er blevet beslaglagt, til målløs forbavselse for hotellets øvrige gæster, som bor i seks andre værelser, der vil blive lukket efter de nuværende gæster har forladt dem. Der kan ikke tages imod nye bestillinger. De fire fuldtidsansatte, som alle er mellem 30 og 45 år, befinder sig i et “limbo”, forklarer Luigis svigersøn Massimiliano Migliano, som sammen med sin hustru driver restauranten ved siden af, og som indtil tirsdag samarbejdede med hotellet. Det kan ikke udelukkes at de går på dagpenge. «Svigerfar har arbejdet på stedet i 50 år. Denne fremgangsmåde kan ikke retfærdiggøres. Det er magtmisbrug.»

Regeringen står moralsk stadig svagere, når billeder som disse når ud til offentligheden. Med et temperamentsfuldt folk som det italienske, kan denne form for overkøring af landets egne borgere næppe stå på særlig længe uden at forårsage opstand.

Corriere del Veneto – Il Giornale – ANSA