Tale ved Nye Borgerliges første årsmøde, 12. november 2016:

Det er en stor glæde at stå her i dag til Nye Borgerliges første årsmøde som repræsentant for Nye Borgerliges Ungdom – velvidende, at der er så mange mennesker, der har meldt sig aktivt ind i kampen for vores frihed.

Biskop Thomas af Strängnäs skriver i 1439 et frihedsdigt, der netop omhandler friheden og dennes forudsætninger. Han skriver således:

Frihed er som fugl i hånd
med moders røst og fædres ånd,
hold fast om fuglens vinge!
Kun galgenfugl dig bilder ind,
at, når den fløj for vejr og vind,
kan han igen den bringe.

Friheden er altså ikke forudsætningsløs. Den er flygtig, og vi har den kun, fordi der er forfædre, der har kæmpet for den. Derfor påligger der os et ansvar i forhold til at viderebringe den til vores efterkommere.

Frihed er nemlig essensen af dette partis fundament. En frihed, vi i mange år har taget for givet, men som ikke længere er en selvfølge. Nej, friheden er på retræte.

Vores nationale suverænitet er under pres fra en europæisk union, der har som udgangspunkt, at nationalstaterne skal ophøre med at eksistere. Vores ytringsfrihed er blevet båndlagt af islamister – og store dele af visse kulturelle miljøer ønsker, at grundloven skal erstattes af lovreligion.

Utrygheden er blevet hverdag. Der er grund til at være bekymret – og netop bekymringen tror jeg, der er mange af de tilstedeværende, der kan nikke genkendende til. Bekymringen for tilstanden af det samfund, vi skal give videre. Et samfund, hvor anomien risikerer tager over, og hvor man kan blive usikker på, om børnene endsige børnebørnene kommer til at vokse op i et ligeså trygt og tillidspræget samfund, som vi selv.

Hvor ordentlige og almindelige mennesker bliver ofre for utopiske tanker om verdensborgerskab og multikulturalisme. Idéer – eller vel nærmest ideologier – der ikke lader sig gøre i praksis, og som i tidens fylde vil vise sig at have kolossale konsekvenser.

For der eksisterer ikke nogen verdensnation. Ingen verdenskultur. Alle mennesker har et udgangspunkt, fra hvilket de betragter og virker i verden.

Vores er Danmark.

I kø står venstrefløjen og det politisk korrekte segment i både Venstre, LA og Konservative – klar til at kalde alle – der har den frækhed at kere sig om deres fædreland og kultur – alt lige fra uanstændige til isolationister, xenofober og det, der er værre.

Intet kunne være længere fra sandheden – og vi må ikke ligge under for deres retoriske uvederhæftigheder. Det er kampen for vigtig til.

Når det er sagt, må vi heller ikke blive så forhippede på kampen, at vi glemmer, hvad den i første omgang handler om.

Som en konservativ & ligesindet hædersmand – der desværre ikke længere er iblandt os – har formuleret det, kan vi til tider være så optagede af – vågende at stirre ud i mørket med ryggen mod den hellige ild, at ingen tilsyneladende har opdaget, hvorledes ilden bag dem er brændt ud.

Dette skal vi huske. Vi skal ikke blot opruste udadtil, men også indadtil, kulturelt. Sikre, at vores sprog, vores kultur og vores traditioner ikke blot er glæder af i går, men holdes i live af os alle. Vi skal være stolte af vores nationale ophav – og vedkende os de rødder, der har været definerende for, at vi er, hvem vi er i dag. Vores flag, vores historie og ikke mindst kristendommen som bærende element i dansk kultur.

Det ser jeg – og Nye Borgerliges Ungdom frem til at kæmpe for sammen med jer.
Mikkel Bjørn Sørensen er formand for Nye Borgerliges Ungdom og læser til lærer i Jelling med linjefag i dansk og kristendom