Billedet: (Monty Python and The Holy Grail):
 Villager: “… Well, we did do the nose.” 
Bedevere: “The nose?”
Villager: “And the hat. But she is a  witch”

Efter at have læst en lang række avisers ledende artikler, som gik kraftigt i rette med MF Marie Krarups opfattelse af forholdet mellem Rusland og Vesten, sendte jeg den 31. oktober Weekendavisen et indlæg, der forholdt sig kritisk til avisens ledende artikel, skrevet af chefredaktør Anne Knudsen. Jeg modtog ingen reaktion fra avisens debatredaktør, Pernille Bramming, men måtte konstatere, at mit indlæg ikke var trykt i avisens næste nummer den 4. november.

Jeg skrev derfor den 4. november til Bramming og spurgte, om avisen ville bringe mit indlæg senere. Det tog hende tre dage at besvare dette meget enkle spørgsmål. Hendes korte svar den 7. november lød: ”Jeg må takke nej til at bringe dit indlæg i avisen.”

Så var det blevet klart, at der var tale om et totalafslag. Da der ingen begrundelse var anført for afslaget, svarede jeg høfligt samme dag: ”Må jeg spørge om årsagen?”

Da jeg ikke fik noget svar på mit høflige spørgsmål, skrev jeg den 8. november følgende efter at have ventet et døgns tid: ”Jeg må jo tolke din tavshed som udtryk for, at du ikke ønsker at besvare mit spørgsmål om din begrundelse for afslaget.”

Efter endnu et døgn kom der så endeligt den 9. november et goddag-mand-økseskaft svar fra Bramming: ”Jeg prioriterede at bringe Marie Krarups indlæg.”

I dag den 11. november ser jeg så i Weekendavisen ikke mindre end tre læserindlæg, der alle skarpt kritiserer Marie Krarup og hendes opfattelse af forholdet Rusland-Vesten. Sådan har Bramming altså valgt at prioritere denne debat. Grundig og langvarig afklapsning af en politiker, hvis argumenterede opfattelse Bramming tydeligvis ikke bryder sig om. Efter mine begreber er det ikke en fair behandling.

Jeg gætter på, at det er mit afviste indlægs omtale af de forfærdelige problemer som følge af islams kolonisering af vesteuropæiske lande, Bramming ikke kan få sig selv til at trykke. For flere år siden blev jeg af Weekendavisen bedt om regelmæssigt at skrive klummer efter eget valg. Hvis jeg ironiserede over politisk korrekte personer, blev hun sur. Hvis jeg dristede mig til at skrive kritisk om islam, blev jeg omgående belært om, at jeg ikke måtte skrive ”islam”, men skulle bruge udtrykket ”islamistisk”. Islam måtte ikke besmudses af negativ omtale. Da det jo ikke er en debatredaktørs opgave at fortælle en skribent, hvad denne skal mene, ophørte jeg med at skrive i avisen. Jeg gad ikke bruge min tid på denne emsige forsvarer af islam.

Det er jo hendes privilegium som debatredaktør at opføre sig, som hun gør, men det er så også mit privilegium som læser at beslutte ikke at ville abonnere på en sådan avis.

Her kommer mit afviste indlæg (Mogherini er EU´s Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhed):

Kusine Mogherini

Anne Knudsens bagatelliserer i sin leder ”Fætter Rusland” den islamiske trussel og forsøger at latterliggøre MF Marie Krarup, som mener, at denne trussel udgør en langt mere alvorlig og håndgribelig trussel end det autoritære Rusland under Putin-regimet.

Knudsens egen avis har ellers på det allerseneste bragt nogle foruroligende artikler om just denne trussels håndgribelige karakter. Den 14. oktober bragte avisen på forsiden et stort interview med en tidligere fransk antiterrordommer, som fortæller om sit syn på franske muslimer, som ”er drevet af et dybt og sydende had til Frankrig og franskmændene”. Han taler om ”deres grundlæggende foragt for fædrelandet”, og fortæller, at væksten i den islamiske terrorisme siden 2001 har fulgt ”en næsten eksponentiel kurve”. Bekæmpelsen af denne trussel beskrives som ”en næsten umulig opgave”.

Selveste præsident Francois Hollande har udtalt, at islam udgør et stort problem i Frankrig, som er ved at blive opdelt i to fjendtlige befolkninger. En tidligere indenrigsminister Jean-Pierre Chevenement har for nylig udtalt, at Frankrig er truet af borgerkrig, og at 90 pct. af forbrydelser i Frankrig begås af ikke-europæisk immigranter. En uge tidligere havde nordafrikanere forsøgt at slå fire franske politifolk ihjel ved at sætte ild til deres bil og derpå forhindre dem i at slippe ud. I 2015 blev 5.736 politifolk såret under deres forsøg på at håndhæve lov og orden. Frankrig har nu i flere måneder været i undtagelsestilstand, og der er ingen ende på truslen, som bare vokser og vokser.

I Danmark er det (endnu) ikke så slemt, men der er i alle europæiske lande områder, hvor europæere ikke kan færdes uden risiko for liv og lemmer, og hvor statens ordensmagt heller ikke uden alvorlig risiko kan bevæge sig. Disse områder vokser i takt med væksten i indvandrere fra muslimske lande.

Alt dette og meget mere står sådan set ikke til diskussion; det er hårde, velkendte og foruroligende kendsgerninger, som dog ikke synes at forurolige vore politikere eller Anne Knudsen.

Samtidig med forsøget på at latterliggøre en budbringer om denne konkrete trussel gennemfører Anne Knudsen et historisk skoleridt om Ruslands evige trussel mod Danmark. Der er i dette ridt intet som helst forsøg på at skelne mellem Rusland og Sovjetunionen eller for den sags skyld mellem forskellige Ruslande. ”Rusland” er jo ikke nogen evig naturgiven størrelse. Rusland under Ivan den Grusomme var ikke det samme som Rusland i 1800- og 1900-tallet (indtil 1917), og Sovjetunionen var noget ganske andet end Rusland under zarerne Aleksandr 2., Aleksandr 3. Og Nikolaj 2.

Sverige og Tyskland har historisk været de største trusler mod Danmark og har erobret og besat store dele af Danmarks territorium. De nævnes ikke med et ord i lederen.

Det er ganske useriøst og langt under det niveau, man kunne forvente af en begavet person som avisens chefredaktør. Det er til gengæld et udtryk for det hysteri, der er blevet oppisket om en truende besættelse af de baltiske lande, ja sågar Bornholm.

Hvem taler i øvrigt om, at vi skal dele samfundsorden med Rusland? Det mener Anne Knudsen tilsyneladende bliver resultatet, hvis vi ikke holder op med at være kritiske mod EU – en papirtiger, som ikke har udvist mindste evne til at forhindre de europæiske nationers muslimske kolonisering.

Stig nu ned fra hesten og forsøg en nuanceret tilgang til problemerne med Rusland!

Bent Jensen er historiker og forfatter til en lang række bøger – herunder storværket “Ulve, får og vogtere” om den kolde krig.