I Frankrig har man kunnet registrere, at lærere ofte udsættes for vold fra elever og at probemet er stigende. I 2008 var tallet 15 pr 1000 elever i Frankrig, men nu er tallet oppe på 24 pr 1000. Det er højt. På mindre end en uge er seks lærere blevet angrebet i Paris´ forstæder, men også i Toulouse og Calais er der problæmer. Og det er ikke en enkelt lussing vi taler om her, men brækkede kæber og udslåede tænder.

En rektor blevforleden slået ned ved skoleporten, da hun forsøgte at dæmpe nogle ophidsede gemytter. Hun måtte efterfølgende på hospitalet. Omkring 50 elever var involverede i optrinnet, skriver Le Figaro. Otte af dem blev arresteret. De kastede molotovcocktails mod politiet. Truslen kommer ikke alene fra elevene, men også de bander, som opererer i forstæderne i områderne omkring skolerne. De er ofte bevæbnet med jernstænger og finder sig ikke i at nogen griber ind, når de udøver hærværk og brænder biler af lige uden for skolen.

Man tør ikke stille sig åbent frem, hvis man vil fortælle, hvad der sker i forstæderne.

Just another day at school.

En lærer iindskolingen Val-d’Oise blev også slået ned på gaden, efter at have irettesat en elev. En bil standsede ogudsprang to unge mænd, som ville have at vide, hvad der skete. Læreren fortalte dem, at det var ham, der var lærer, og at han passede sit job med den fornødne myndighed. De to mænd slog ham derefter ned. og fortsatte med at slå på ham efter han var faldet til jorden. En kilde havde tidligere fortalt avisen Le Parisien, at en af gerningsmændene havde beskyldt læreren for racisme mod eleven og råbt, at “the only Master is Allah.”

I Calais fik en lærer brækket kæben og flere tænder. En af hans elektriker-elever blev gentagne gange bedt om at begynde at gå i gang. Det var tydeligvis ikke populært.

I Saint-Denis i Paris blev både rektor og viceinspektør slået ned af en elev, som ikkeville finde sig i at blive  irettesat, fordi han mødte for sent til undervisningen.

I Strasbourg blev en matematiklærer slået ned,  da han bad en elev om at forlade klasseværelset.

Den franske undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem (som sier hun er en ikke praktiserende muslim) foretrækker at stryge de unge voldsmænd med hårene:

“I think at this serious time, post-attacks, when many French people are worried, you shouldn’t add fuel to the fire. You should be appeasing people as much as possible, not stigmatising them. The ban of the burkini puts into question people’s individual freedoms.”

Også i Sverige udsættes stadig flere lærere for vold omend der ikke er tale om helt så mange voldsepisoder som i Frankrig – i år er der indtil videre anmeldt 50tilfælde. Men det tal skal nok stige. Gøteborgposten kan således berette om en elev, som slog en lærer 17 gange i maven og ansigtet. For ikke at tale om alle de trusler, lærerne udsættes for. Her er nogle eksempler:

“Jag får ta hand om elev som är aggressiv mot andra barn och vuxna. Får totalt 17 slag i magen, ansiktet, benen, händer. Blir även skrikt i vänster öra så att det tjuter. Det tre sista slagen gjorde att jag fick lämna rummet då jag psykiskt inte klarade mer och på grund av smärta. Barnet försökte även bita mig men lyckades inte.”

“Jag säger till eleven att sluta slåss och berättar att man inte får slåss på skolan. Han fortsätter att säga emot och säger att han får slåss medan jag säger emot och berättar hur det är. Han blir arg och säger ’Ska jag gå hem och hämta pistol och skjuta dig?’”

“Vi hade precis haft skolfotografering och skulle gå tillbaka till klassrummet. Eleven hade redan under fotograferingen betett sig illa och det fortsätter även senare. I klassrummet kastar olika föremål både böcker, pennor, stolar med mera inne i klassrummet. Jag tar ut eleven i korridoren och placerar eleven på en stol. Eleven börjar då hoppa på mig, dra mig i håret, slår mig i ansiktet, slår mig på överkroppen samt sparkar mig på ben och i magen. Eleven har även rivit och nypt mig på armen.”

“Fyra elever revolterar mot undervisningen och en elev puttar in mig i en dörr, fäller krokben och slår mig i magen. De fortsätter sedan med att ’bryta sig in i’ annat klassrum och saboterar undervisningen, böcker och möblemang. När jag ska kontakta målsman kastar en elev – från ca 2 m – en hård pressad pappersboll mot mitt öga. Lite smärta i huvudet pga dörr-knuffningen, ett litet jack vid ögonbrynet samt ett ’stressat’ öga uppstår pga pappers-bollen.”

“En elev åkte sparkcykel i vår korridor bland alla 6åringar och sina egna vänner. Han slutade inte trots tillsägelser. Jag sa att jag skulle ta cykeln om han fortsatte. Han sa att han skulle mörda mig och skära halsen av mig och att jag skulle vara tyst. Jag fick hans klasskompis att springa och hämta deras klasslärare. Han fortsatte att skrika på mig och sa att jag skulle få se…”

Hvor mange krisemøder kan man holde før man kommer til den konklusion, at de ikke har effekt? Og hvad skal man egentlig gøre med drenge, der slår når de bliver irettesat? Den bløde dialogbaserede skole kan ikke rumme disse drenge. Hvis man fortsat ønsker at opretholde folkeskolerne som de er nu, må man fjerne de voldelige elever. Det er ikke gavnligt for hverken samfundet eller de voldelige børn at inkludere og forstå dem ihjel. Og det er ikke lærerernes opgave at agere psykologer for individer, som kræver mandsopdækning på grund af deres manglende impulskontrol.

At disse børn ikke kommer fra kærlige hjem er en anden sag, som andre offentlige myndigheder må tage sig af.

Le Figaro