Sidste år blev en 10-årig dreng voldtaget af en 20-årig irakisk asylsøger under et besøg i en svømmehal i Wien. Drengen måtte have sygehusbehandling for de alvorlige skader voldtægten havde påført ham. Hans mor fortæller, at drengen lige siden overgrebet har grædt sig i søvn hver aften. De fysiske skader heles – men ikke de psykiske.

Voldtægtsmanden Amir A (20), forsvarede sig i retten med, at der var tale om en “sexuel nødsituation”. Indvandreren sagde til politiet, at han vidste, at det han havde gjort var ulovligt i alle lande i verden, og at han ikke altid var “sick”, eftersom han havde både en kone og en datter i Irak (med “sick” mente han sandsynligvis, at det kunne opfattes som et udslag af homosexualitet at voldtage en lille dreng)

Amir A der arbejdede som taxichauffør i Wien, fortalte, at han ikke havde haft til hensigt at skræmme drengen og at han vidste, at det han havde gjort var en “fejltagelse”. Amir A havde bare ikke haft sex i fire måneder, og derfor mente han, at der forelå en “sexuel nødsituation”. Han havde været i bassinet i svømmehallen Theresien Bad som en del af en tur, der skulle fremme integrationsprocessen. Efter voldtægten havde han trænet.

Moderen til den lille dreng er selv serbisk indvandrer. Hun har lært sine fem børn at være åbne og tolerante over for deres medmennesker, siger hun. Men efter dette har hun ændret mening.

“Jeg ved at de fysiske sår vil heles, men sårene på hans sjæl vil måske aldrig. Jeg ønsker ikke at manden skal udvises, jeg ønsker ham fængslet, for jeg ved, hvad de gør med børnemishandlere i fænglserne.

Jeg ønsker at han skal opleve alt det i fængslet, som en børnemishandler kan blive udsat for af sine medindsatte. Og derefter vil jeg havde ham udvist.”

Det er direkte grotesk at anvende “sexuel nødssituation” som et forsvar for voldtægt af en ti år gammel dreng. Men sagen udviklet sig endnu værre da den blev anket. Vi troede, at det kun var i Sverige, at domstolene kunne frikende voldtægtsmænd med den begrundelse, at ofrene ikke havde sat sig tilstrækkelig til modværge (se rullestol-saken fra Gotland), men nej.

Dommeren accepterede utroligt nok, at anklagemyndigheden ikke havde gjort tilstrækkeligt for at bevise, at voldtægtsmanden havde forstået, at drengen sagde “nej” til voldtægten!

Dommen blev underkendt, men voldtægtsmanden forbliver i varetægt, da der var tilstrækkelig grundlag til at dømmme ham for sexuelt overgreb – men ikke bevis nok for voldtægt. Drengens anale skader, der krævede behandling på sygehus, var åbenbart ikke tilstrækkelig.

Nu venter vi bare på, at nogen vil foreslå, at man fremskynder familiesammenføringssagerne for at undgå lignende sexuelle nødssituationer.

Daily Mail  The Expresste