Efter Indenrigsministeriet har godkendt Nye Borgerliges vælgererklæringer og dermed gjort partiet opstillingsberettiget, er mediernes jagt på partiet for alvor gået ind.

Det er helt forventeligt, men måske mindre forventeligt, at det er Berlingske – det gamle konservative organ – der fører an. Og så oven i købet i “bedste” Ekstrablads-stil: Under overskriften “Nye Borgerlige-medlemmer kommer med ekstreme udtalelser kaldte muslimske mænd “sexdyr”” forsøger avisen at fremmane billedet af Nye Borgerlige som ekstremist- og landsbytossemagnet – og har til lejligheden botaniseret i medlemmernes facebook-opdateringer for at underbygge tesen.

Med en udlændingepolitik på linje med – og nogle gange til højre for – Dansk Folkepartis, kommer det ikke bag på Nye Borgerlige, at partiet højst sandsynligt vil tiltrække personer som på grund af deres rabiate – og ofte også udemokratiske – holdninger falder ganske uden for Nye Borgerliges klassisk-konservative skive.

Det har man fra begyndelsen besindet sig på og der er heller ikke tvivl om, at Nye Borgerlige har en klar eksklusionsstrategi, for dem, der ikke kan rummes i partiet, og at kriterierne for eksklusion er fastlagt for længst, for som Peter Seier Christensens siger:

»Vi har højt til loftet, men der er en grænse. Det er helt klart, at racistiske, ekstremistiske og antidemokratiske holdninger ikke hører hjemme i vores parti og vil føre til en eksklusion,«

På den baggrund er det faktisk ret fattigt, hvad Berlingske har kunnet grave op af saftige ekstremistcitater. Stort set alle de udsagn, der er fremhævet i artiklen falder ind under relativt udbredte facebook-generaliseringer, enten som kiksede forsøg på at være morsom – eller som hurtige skud fra hoften i en ophedet debattråd:

Taler man om ekstremisme og/eller racisme skal der  altså en del mere til end det Berlingske kan præsentere sine læsere for i denne sammenhæng, ligesom det også er vigtigt at hæfte sig ved, at alle udsagnene ligger inden for ytringsfrihedens grænser og ingen af de nævnte hverken truer med eller opfordrer til vold.

Derfor kan man godt overskride en anstændighedens grænse, som f.eks: dette citat:

»SATANS, hvorfor blev hendes fly stoppet. Hvor ville jeg dog have frydet mig, hvis Pia var blevet sprunget i stumper, og stykker, af de islamister, som hun selv har inviteret til Europa. Jeg ville have vredet mig i latterkramper,«

Det er – ud fra en umiddelbar betragtning – en temmelig smagløs kommentar, men når det er sagt,så er der ikke en ærlig facebook-bruger der tror på, at afsenderen her ønsker død over Pia Olsen Dyhr.

Lidt i samme boldgade er Lars Findahls omtale af en voldtægt af en ung kvinde med bemærkningen “Jeg håber hun var venligboer”. Her er der heller ingen, der for alvor tror, at Lars Findahl synes at voldtægter generelt er en fin ting, eller at kvindelige venligboere skal voldtages.

Det er klart, at der er tale om uheldige bemærkninger, men dem flyder facebook jo konstant over med. Det følger af mediets hurtige natur. Her er der sjældent tid til de lange overvejelser, og så ryger der flere finker af panden, end hvis man sidder og filer på et debatindlæg til Jyllands Posten.

Derfor er der også garanti for at kunne score billige points for enhver avis, der gider pløje en stribe facebook-tråde igennem for uheldige bemærkninger. De er legio, og øvelsen burde derfor istedet gå på at forstå mening og hensigt med posteringerne frem for at tærske langhalm på semantikken. Og i den forstand er der faktisk ikke noget særligt at komme efter – og da slet ikke, hvis man sammenligner med, hvad der tidligere er blevet skrevet på politikeres hjemmesider. F.eks. Louise Freverts berygtede opdatering på sin hjemmeside, hvor indvandrere blev beskrevet som kræftceller.

Hvis man skal bruge betegnelser som”ekstremisme” og “racisme” om de eksempler Berlingske har fundet frem, så bliver ordenes betydning hurtigt udtømt, og efterlader intet til f.eks. de hadefulde islamistiske facebook-grupper, der flyder over med voldsforherligelse og opfordringer til jihad. Eller hvad med de tilsvininger og nazibeskyldninger, Antifa og andre venstreekstremister lader regne ned over deres politiske modstandere og det politi, der skal beskytte dem?

Og nu vi taler om Antifa: Det er dybt bekymrende, at man – i dette tilfælde Berlingeren – bliver ved med at referere til Chris Holmsted Larsen som en art uvildig ekspert i politisk ekstremisme – det er han ikke: Han er Antifa- hangaround og har/har haft særdeles nære bånd til den voldelige del af venstrefløjen. Hans ord har ikke meget vægt.

I det hele taget synes fokus at være rettet det forkerte sted hen, hvis man da har et oprigtigt ønske om at afdække politisk dubiøse ytringer – og det, der er værre. Der er nemlig langt mere at hente på den yderste venstrefløj, der er langt mere radikaliserede og voldsparate end selv det mest højreorienterede paphovede Berlingske har støvet sig frem til på facebook.

Bare spørg ekstremisme-eksperten Chris Holmsted Larsen.