Den amerikanske præsidentvalgkamp mellem Hillary Clinton og Donald Trump er på lange politiske stræk den mest groteske og dystopiske USA nogensinde har oplevet: Valget står mellem to kandidater, som de færreste dybest set har lyst til at stemme på:

På den ene side en kvinde, der er kendt som notorisk løgner med en tvivlsom politisk bagage og et vaklende helbred og på den anden side en selvoptaget mand uden politisk erfaring, der er storleverandør af stærkt fornærmende og ofte nedsættende udtalelser om en række samfundsgrupper.

Alt andet lige, har kandidaternes personlige og politiske forudsætninger (eller mangel på samme) ikke desto mindre kridtet banen så voldsomt op, at det har skabt den mest medrivende og underholdende valgkamp i mands minde. Og den har fået folk, der ellers ikke interesserer sig synderligt for politik til at følge med i kampen mellem Clinton og Trump.

Ser man alene på kampen ud fra et underholdningsperspektiv har Trump allerede nu vundet. Det er lykkedes ham og hans stab at håndtere flere af Clinton-lejrens angreb og fejltagelser med stor humor og masser af overskud.

Som da Clinton fik udskammet halvdelen af Trumps vælgere som “deplorable” (sølle, elendig) og Trump som svar gik på talerstolen foran et kæmpe bagtæppe fra musicalen “Les Miserables”, hvor titlen var ændret til “Les Deplorables” – til stor begejstring for hans tilhængere og andre med hang til humor. Nu er det at være deplorable et adelsmærke – og t-shirts, hvor Cinton-sloganet “I am with her” er ændret til “I am a deplorable” går som varmt brød.

Nu har Trump-kampagnen så gjort det igen: Clinton-lejrens virale video, hvor hollywoodstjerner som Julianne Moore, Robert Downing jr. og Scarlett Johansson betoner vigtigheden af at stemme – og stemme rigtigt (altså på Clinton), er lavet som et remake, der vittigt udstiller den nedladende selvfedme og totale mangel på forståelse for den brede amerikanske arbejderklasse, mange oplever som kendetegnende for Demokraternes kampagne i almindelighed og Hillary Clinton i særdeleshed.

Det er intet mindre end en genistreg så konsekvent at kunne vende sin modstanders angreb mod sig selv ved at omfavne det. Det er dog en væsentlig forudsætning for strategien, at der i dette tilfælde er tale om en modstander, der er så opfyldt af at være God & Rigtig, at det skygger for forståelsen for, at andre ser verden helt anderledes og ikke bryder sig om at blive talt ned til.

Slet ikke af hollywood-stjerner, som lever i en helt anden verden end den almindelige vælger. Se de to videoer – og døm selv: