Joakim Skovgaard (1856–1933)

Olje og forgylling på lerret, 119 × 173 cm, Den Hirschsprungske Samling, København.

Det umiddelbare tekstlige grunnlag finner vi (bare i) Lukasevangeliets kapitel 23, vers 39-43 (Dansk Bibel 1933).

Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!” Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: “Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom? Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.” Og han sagde: “Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!” Og han sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”

Vi bør også i forbindelse med dette bildet se Første Mosebok 3, 23-24 (Dansk Bibel 1933).

Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af; og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.

Vers 43 etter Westcott-Hort 1881

και ειπεν αυτω αμην σοι λεγω σημερον μετ εμου εση εν τω παραδεισω
kai eipen autó amin soi legó simeron met emou esi en to paradeisó

(og sa til ham sannelig sier jeg deg i dag med meg skal du være i paradiset)

Vulgata har, ganske nøyaktig

et dixit illi Iesus amen dico tibi hodie mecum eris in paradiso

(og sa ham Jesus sannelig sier jeg deg i dag med meg skal du være i paradiset)

Som tidligere nevnt er det alltid relevant å se den greske tekst i sammenheng med Vulgata, for den gang den hellige Hieronymus startet denne oversettelse, var både latin og koini (den hellenistiske variant av gresk som NT er forfattet på) høyst levende språk. og Hieronymus var en fremragende filolog (senere skytshelgen for blant annet oversettere).

Den opprinnelige greske tekst har ingen tegnsetting, og det har sant å si vært en del uenighet om forståelsen av Lukas 23,43. Den forståelse Skovgaard legger til grunn, er uten tvil den vanligste – Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis. Mens andre, av primært dogmatiske årsaker, leser det som –Sannelig sier jeg deg i dag, med meg skal du være i paradiset. Til dette kan det innvendes at Lukas-evangeliet (eksempelhistorien om Lazarus og den rike mann) synes å antyde at man etter sin bortgang havner direkte der man fortjener, uten å måtte vente til kjødets oppstandelse.

Det kan også anes at Dantes Guddommelige komedie kan ha hatt betydning, der finner man det jordiske paradis – Edens hage – øverst i Skjærsilden (Purgatorio), som er tenkt som et høyt fjell – og siste stasjon før det himmelske Paradis. Porten voktes av engelen med det flammende sverd, og tre andre engler bringer den angrende synder nye klædebon.