3 svar til “Schoeck/Eichendorff – Sehnsucht (Længsel)”

1. Therion siger:

   22. september 2016 kl. 9:15 pm

   Eichendorffs tyske tekst fra 1834

   Es schienen so golden die Sterne,
   Am Fenster ich einsam stand
   Und hörte aus weiter Ferne
   Ein Posthorn im stillen Land.
   Das Herz mir im Leib entbrennte,
   Da hab’ ich mir heimlich gedacht:
   Ach wer da mitreisen könnte
   In der prächtigen Sommernacht!

   Zwei junge Gesellen gingen
   Vorüber am Bergeshang,
   Ich hörte im Wandern sie singen
   Die stille Gegend entlang:
   Von schwindelnden Felsenschlüften,
   Wo die Wälder rauschen so sacht,
   Von Quellen, die von den Klüften
   Sich stürzen in die Waldesnacht.

   Sie sangen von Marmorbildern,
   Von Gärten, die über’m Gestein
   In dämmernden Lauben verwildern,
   Palästen im Mondenschein,
   Wo die Mädchen am Fenster lauschen,
   Wann der Lauten Klang erwacht,
   Und die Brunnen verschlafen rauschen
   In der prächtigen Sommernacht. –

2. Therion siger:

   22. september 2016 kl. 9:24 pm

   Et forsøk på prosagjengivelse på norsk:

   Stjernene skinte så gyllent
   Jeg sto alene ved vinduet
   Og hørte langt fra langt borte
   Et posthorn i det stille landet
   Mitt hjerte kom i brann
   Jeg tenkte i hemmelighet:
   Å, den som kunne reise med
   I den prektige sommernatten.

   To unge lærlinger gikk
   Forbi ved fjellstupet,
   Jeg hørte deres vandringssang
   Langs den stille trakten:
   Om svimlende klippeslukter
   Hvor skogene suser så lavmælt,
   Om kilder, som fra kløftene
   Styrter seg ned i skogsnatten

   De sang om marmorbilder
   Om hager, som over berg
   Forviller sitt skyggende løv
   Palasser i måneskinn
   Hvor pikene lytter ved vinduet
   Når luttens klang våkner
   Og fontenene sildrer søvnig
   I den prektige sommernatten

   Det er vanskelig å forstå denne teksten også som et uttrykk for den nord-europeiske kunstners dragning mot Italia, som også mange danske og norske kunstnere var utsatt for. Som bildene som fra i morgen vises på Hirschsprung i København.

3. Therion siger:

   23. september 2016 kl. 11:18 pm

   Parallellen til Verlaines Clair de lune fra 1869 skulle være rimelig klar.

   Marmorbilder og springvann.

   Votre âme est un paysage choisi
   Que vont charmant masques et bergamasques,
   Jouant du luth et dansant, et quasi
   Tristes sous leurs déguisements fantasques!

   Tout en chantant sur le mode mineur
   L’amour vainqueur et la vie opportune.
   Ils n’ont pas l’air de croire à leur bonheur,
   Et leur chanson se mêle au clair de lune,

   Au calme clair de lune triste et beau,
   Qui fait rêver, les oiseaux [dans]1 les arbres,
   Et sangloter d’extase les jets d’eau,
   Les grands jets d’eau sveltes parmi les marbres.