Clinton-ægteparret har løjet så længe, at de ikke længere ved, hvad der er løgn og hvad der er sandhed. Løgn er blevet second nature for dem.

Men på den baggrund er det risikabelt at run for president i en alder af 68 år og med et skrantende helbred. Helbreddet har ingen af os kontrol over. Hvis man tror det, graver man sin egen grav. Det var det Hillary gjorde sidste fredag, da hun bestemte sig for ikke at informere offentligheden om at hun havde lungebetændelse.

Lungerne tog en grusom hævn.

Det efterlader mange spørgsmål ubesvarede. Hvilken type lungebetændelse? Skyldes den virus eller bakterier? Det ved vi ikke. Så meget for den nye åbenhed. Men New York Post kan fortælle, at der har været flere syge i hendes stab:

Clinton’s spokesman said that in addition to her illness, “several of the senior staff have been afflicted with something or other for the last few days.”

“I was sick for a couple of days. I had the mild form of it,” [Clinton spokesman Brian] Fallon said.

The stricken staffers included campaign manager Robby Mook, and two top aides who needed emergency medical treatment—one of whom was taken by ambulance to a hospital emergency room after collapsing from severe dehydration, People magazine reported.

Medierne har fået færten af blod. Nu slipper de hende ikke.

De graver grunden væk under fødderne på hende. Men de forstår måske ikke, at de dermed baner vejen for Trump, hvilket vil forandre ikke bare det politiske, men også medielandskabet i USA.

Hillarys problem er ikke helbredet. Det er parrets løgnagtige natur, skriver Roger L. Simon i pjamedia.com. Clinton-parret er House of Cards for real. Deres ambitioner er umættelige.

Man skulle tro at ægtefællen til serieløgneren Bill Clinton ville vogte sine skridt hvis hun gerne ville være præsident. Men det har hun ikke gjort. Hun har optrådt så skødesløst, at det næsten ikke er til at tro.

Danske medier forsøger at beskytte myten om det liberale ægtepar. De fortæller ikke, hvor groft hun har løjet. Hun sagde, at hun kun ejede én Blackberry. Hun havde tretten. Når hun endelig vil beklage epost-miseren, bruger hun begrebet “epostkonto”, men hun havde sin egen server, med titusinder af emails, herunder classified. Hun siger at hun troede “C” stod for et alfabetisk register, og ikke vidste at det betød “classified”.

Hvor brazen kan man være uden at nogen reagerer?

Clintons har valgt at gå offensivt ud når de forsvarer deres løgne. De svarer med en ny løgn og regner med at ingen tør call their bluff. Medierne har hidtil ikke vovet for alvor at udfordre deres version.

This accounts for the incredible lack of consideration for others and for the national security of the country she wishes to lead in moving her entire email correspondence to a private home-brew server easily hacked by a world of twelve-year-olds, as she must have known but didn’t care. It also accounts for those continual ever-changing excuses for it, with little or no attention to what she has said before. It’s as if she can’t remember what she said anyway, nor does she care about that either. Was it two or thirteen BlackBerrys? In any case, it doesn’t matter.

This selfishness could almost be called royalist in nature.  We all see it, but few of us, almost none in the mainstream media, do anything about it.  That James Comey could not find it in himself to bring charges against Hillary Clinton despite her having lied numerous times (when she wasn’t claiming not to recall the most obvious answers to the most obvious questions)  is testament to the fact that she is regarded as a royal and therefore expected to be selfish. That’s what royals do. They lie and are immune to prosecution.

Hillary is a candidate, all right, but for queen, not president.

We have reached the point where almost the entire Democratic Party accepts that fact as well as a good percentage of our media.  In that way they are as sick as Mrs. Clinton.  They enable each other.

Der sætter Simon fingeren på et væsentligtpunkt: Medierne er blevet complicite, medskyldige, i de løgne som Clinton-parret fortæller. De dækker over deres løgne og er dermed selv blevet løgnere. De lyver, når de fremtuerer med at fortælle om alle fordelene ved globalisering og indvandring og taler om win-win, ikke at noget kan være et nullsum-spill.

Der er meget ved dette valg som vil sætte sig spor. Clinton-parret kan have gjort det liberale projekt ubodelig skade, og det sker samtidig med, at det også er ved at havarere i Europa.