Leder af For Frihed-demonstrationerne, Tania Groth, giver her en beretning om, hvordan lørdagens arrangement blev oplevet indefra. Det er tankevækkende, at det, der førte til 11 anholdelser, i det store og hele gik uden om For Frihed, der takket være politiets indsats kunne gennemføre deres arrangement i god ro og orden. Læs Tania Groths beretning – og sammenlign med dr.dk og JP
For Frihed demonstrationen var denne gang ekstra ”spændende” eller rettere sagt: udfordrende. Der var mange fremmødte – jeg oplevede det i hvert fald som flere end der plejer – men moddemonstranterne (Antifa) var også mødt talstærkt op. De var meget højrøstede og virkede denne gang særligt aggressive – også mere aggressive end vanligt ved vores demonstrationer. De blev dog holdt på passende afstand af politiet.
Vi startede, som vi altid gør, ved Mindeankeret i Nyhavn, hvor jeg holdte en kort velkomsttale, hvorefter Provo-kunstneren Uwe Max Jensen fik ordet. Derefter var det Cherif El-Ayouti, som holdt en længere, men meget spændende tale om sikkerhed i Danmark.
Politiet var som sædvanlig til stede for at beskytte os, og heldigvis for det. Antifa’erne kom med deres standard tilråb som: ”Nazi Svin”, ”ingen racister i vores gader” og andre lignende tilsvininger og trusler. I dagens anledning havde de taget grønne alien-masker på fulgt af sloganet: ”Hele Universet Hader Pegida”, og de havde medbragt røgbomber i forskellige farver, som de udløste på Kongens Nytorv til stor gene for mange af de tilstedeværende.
Selve optoget og ruten gennem byen efter de første to talere gik fint: Vi var synlige og blev set af mange. Vi havde lavet nye For Frihed-foldere med beskrivelse af formålet med For Friheds demonstrationer, og de blev delt ud på ruten til dem, vi mødte på vejen. Humøret var højt og alt forløb meget fredelig på vores side trods moddemonstranternes hetz, voldsomme opførsel og voldelige tilråb.
Den sidste tale blev holdt på Rådhuspladsen af kunstneren Dan Park, hvorefter jeg gav en sidste tak for i dag før vi blev eskorteret til Axeltorv hvor vi pakkede sammen. Deltagerne blev fulgt til stationen af politiet så de kunne komme sikkert hjem.
Der var et par stykker, der havde deltaget i vores arrangement, der var taget ned i en parkeringskælder for at aflevere noget materiale. De var blevet mødt af nogle moddemonstranter på vej tilbage til Axeltorv. Jeg så dem komme rundt om hjørnet af Cirkusbygningen tæt fulgt (altså helt op i ansigtet) af en 3-4 Antifa-typer.Trods alle forsøg fra Antifas side på at provokere, holdt vores gutter holdt hovedet koldt, og da politiet så dem runde hjørnet, skyndte de sig hurtigt over for yde beskyttelse.
En anden af vores blev fulgt hjem af to Antifa’er, men der skete ham gudskelov ikke noget. Alt i alt en positiv og god demo og jeg er som altid virkelig imponeret over hvor pænt og fredeligt vores demonstranter opfører sig – MED humøret i behold, trods det massive had vi mødes med af moddemonstranterne.
Jeg vil også rose politiet, som jeg synes gjorde det godt – faktisk top-professionelt. De tog godt fat i ballademagerne, arresterede en del af dem, og selv følte jeg mig tryg – også selv om der var nogle få tidspunkter hvor Antifa’erne kom lidt for tæt på.
Til lykke med neaste demo !