Tirsdag skete der flere usædvanlige ting i Oslo. En norsk udvandret jøde vendte hjem med en thora-rulle, som han forærede til en ny menighed i Oslo, et Chabad-hus, en del af den chassidiske Lubavitch-bevægelsen. Det var på mange måder et aparte skue.

Folk stod og måbede langs ruten, men flere smilede også. Det var så langt fra det nye multikulturelle Oslo, hvor muslimer dominerer, som man kuinne kommer: Jøder i sort og med hat og ørelokker på hovedgaden!

Det er modigt af Lubavitcherne. De har købt sig et hus i den mest centrale bydel af Oslo, tæt på centrum. Det bliver deres adresse og udgangspunkt fot den oplysningsvirkosmhed og sosiale indsats, som de er kendt for at drive verden over.

Måske trænger det nye Norge til en god dosis jødedom. Der var i hvert fald et forfriskende pust over det, som gjordeindtryk.

Jøderne har bevaret deres vitalitet. De er over hele kloden, og de bevarer deres fællesskab. Danskere, nordmænd og svensker havde tidligere deres land og hinanden. Det har de ikke længere. De tror de er vokset ved at invitere hele verden til at komme og bo hos sig. I virkeligheden har de mistet samhørigheden.

Det er det som gør stærkest indtryk ved jøderne. De udgør et fællesskab.