Kopierede/fra hoften
Something in the air
VGTV viste fredag aften en film om IS produceret af den arabiske TV-kanal Al Hayat. Den fremstod som en reklamefilm. Jihad-drengene forstod at promovere sig selv og den arabiske tv-kanen lod machoindtrykket af dem dominere. De er krigere. Som gangstere med guldkæder, biler og våben, har tiltrækningskraft, har også de hellige krigerne det. De kører den helt til grænsen: Sejr eller shahad, martyr.
Så længe disse myter bliver ved med at cirkulere, vil de fortsat have stor tiltrækningskraft hos de unge.
Samtidig har medierne også en klar tendens til at fremstille jihadistene som tabere og som ofre for samfundets marginalisering. Mediene kunne derfor passende begynde at skue indad.
Der findestabere blandt dem, men det findes også vindere, mennesker med solid bakgrund, der havde alle forudsætninger for at lykkes. Alligevel vælger de jihad.
Det omgivende samfund lukke øjnene for dette fænomen. Det er deres egne muslimer som svigter dem, som giver fingeren til det samfund, der tog i mode dem. Jihad er den ultimative afvisning.
Skolebillede fra Westminster City School; Tarik Hassane troner øverst, med fuld kontrol, under ham vennen Suhaib Majeed som lod sig rekruttere til jihad. De leger gangstere.
Han hed Tarik Hassan, var søn af en saudi-arabisk diplomat og en marokkansk mor. Han voksede op i Kensington og Chelsea. Forældrene var religiøse og bad fem gange om dagen. Moderen bar hijab, men hun var ikke socialt isoleret. Hun arbejdede som hjælpelærer på en lokal skole. Da forældrene flyttede med deres mindste børn, blev Tarik boende hos en tante sammen med sin søster. Tarik var velbegavet. Alle muligheder lå åbne for ham. Han havde det hele, som danskerne siger. Han var social, ganske vist på den særligt dominerende måde, der ofte præger arabiske drenge, men det er socialt accepteret i det nye London. I hvert fald i Tariks område i den nordvestlige del af London, Kensington og Chelsea.
Streetsmart og først med det sidste
Lærerne tildelte ham en poesipris. Hans karakterer var så gode, at han kunne have klaret adgangskravene til et af de bedste universiteter, Kings College. Men det var ikke det, der trak i ham. i stedetvalgte han at rejse til Khartoum i Sudan, Hvorfor så langt væk? Tarik var vant til ferier i Casablanca, Marokko, hvor han kørt rundt i en Range Rover sportsbil. Han tilhørte overklassen.
Han tilhørte gruppen af drenge, som blev betragtet som velintegrerede i det moderne Storbritannien. De var ivrige fodboldspillere i den lokale klub Hillgate United. En af dem blev så god, at han endte med at blive professionel fodboldspiller i Sverige.
Tarik var ikke saudisk statsborger, for det ville betyde, at han så måtte opgive sit britiske pas, og det ville han ikke.
Rappe-islam
Da han bliver 15-16 år begynder han at blive tiltrukket af islam. Det er en proces, der tager afsæt i den chill-jargon som er utroligt vigtig i rekrutteringsprocessen, fordi den får radikal islam til at fremstå som noget cool.
‘I went and I met one of the best brothers who spoke to me about the deen [religion] in general, he didn’t make it like the whole focus of the convo, he just dropped it in here and there, met him a few more times and hamdulilah [praise god] I benefited,’ Hassane wrote.
Tarik fik tilbud om at studere biomedicin i London, men valgte det medisinske fakultet i Khartoum. Der havde han fede tider på egen boldgade:
Hassane described living in a large house in Khartoum, joking that he was the ‘Fresh Prince of Kahrtoum’ and describing it as ‘Sudanistan.’
Men der sker noget i denne periode, der sætter kræfter i gang i ham.
-Det er så mange af dem
Tarik begynder at blive fascineret af IS-krigerne i Syrien og Irak. Mange af hans jævnaldrende tager af sted, og Tarik mener, at der skal skrives en bog om de britiske syrienskrigere.
En nabo fortæller, at han oplever, hvordan Tarik radikaliseres. På spørgsmålet, hvorfor han ikke greb ind, svarer naboen: Der er så mange af dem.
Giving himself the chilling nickname ‘The Surgeon’, he condemned women for wearing make-up and urged Muslims to pray for Islamists fighting in Syria.
As ISIS began making gains in Iraq, he said he wanted a book to be written about the foreign-born Muslims from West London who had gone to join the group.
A neighbour later said: ‘He was getting more and more radical. Everyone knew he was getting radicalised, but there’s so many guys around like that.’
Kampen tager form
I denne periode rejser Tarik frem og tilbage mellem Khartoum, Casablanca og London. Den 7. juli 2014, på årsdagen for Storbritanniens første større selvmordsangreb, sværger han troskap til IS.
On July 7, 2014 he is known to have pledged allegiance to ISIS commanders and began planning an attack on his home city of London.
He brought in his old school friend Suhaib Majeed to help with communications and the pair contacted local criminals Nyall Hamlett and Nathan Cuffy to buy a gun.
Der er noget i tiden hos denne generation. De tænker ens. Når den ene kalder, svarer de andre. Majeed stiller op, selvom han var blevet optaget på Kings College.
The thing to do
Området Tarik kommer fra har fostret en række jihadister. Det har noget at gøre med området. Hvis jeg var politiker, ville jeg blive bekymret.
Muskrat Said Ibrahim og Ramzi Mohammed forsøgte kort tid efter at kopiere 7/7 . Det mislykkedes, de blev arresterede og ført væk i underbukser.
Også de havde i sinde at udløse bomber i busser og undergrundsbaner.
Something in the air
De unge har gået på samme skoler, frekventeret samme moskeer, spillet i samme fodboldklubber. Man kan roligt konkludere, at de har dannet en subkultur og at denne kultur har fået lov at blomstre i fred. Det findes ingen modvægt mod det.
A senior commander in the Somali militant group al-Shabaab also comes from the same area of West London, while ISIS has attracted large numbers of young men from Lisson Grove and Ladbroke Grove in the last four years.
Most have attended the major mosque in the area, been to the same schools, mixed in the same youth clubs and played for the same football teams.
Speaking after Hassane’s more recent arrest, neighbours of The Surgeon said lots of young men in the area have turned to radical Islam and many from the district have made their way to Syria to fight for ISIS.
En anden un mand på Tariks alder hed Mohammed Emwazi, senere kendt som Jihad-John. Da han skar hoveder af Jon Foley og Steven Stoloff hyldede Tarik ham.
Men er det egentlig så væsensforskelligt fra da Abaydullah Hussein på facebook hyldede fem blodige jihadangreb – herunder angrebet på Statoil-anlægget i In Amenas, og alligevl blev frikendt ved to retsinstanser? De norske myndigheder vil ikke udfordre jihad.
En anden “lokal” var rapperen, som man først mente var Jihad John.
Another of the west London extremists who found notoriety in Syria is Abdel-Majed Abdel Bary.
Bary was raised in a £1million council house in Maida Vale, just over a mile from Hassane’s estate, and recorded rap songs before becoming an extremist.
Drive-by-shootings
Tarik og Majeed planlagde at skyde politi og soldater i drive-by-shootings, med lyddæmpere fra en scooter. Ofrene ville ikke ane, hvor skuddene kom fra, før det var for sent. De havde forberedt sig. De to hjælpere var kriminelle. Når man vokser op i Queens, Paddington ved man, hvor man skal henvende sig. Der skulle betales ved kasse et.
Hvis det altså ikke lige var for politiet, som arresterede Majeed og de to andre i september. Tarik var i udlandet. Da han kom hjem, gik han lige ind i en fælde.
Tarik havde lagret 22 TB, terrabyte, med jihad-manualer. Alene at gennemgå materialet var en enorm opgave.
Officers seized 22 terabytes of digital material, the largest ever examined by the Counter-Terrorism Command, amounting to 2 million files, the equivalent of 75 miles of paper if it was printed out.
It took 44,834 hours to examine it all, the equivalent of 5,509 working days.
Jihad foregår på deres home turf. Det gør disse unge mænd langt farligere for Storbritannien, end IRA nogensidne har været. De opererer som fisk i vandet blandt deres egne.
Dommeren tolker islam
Man skulle tro, at myndighederne ville opnå en form for erkendelse gennem arbejdet med sager som disse, Men når man hører hvad dommer Wilkie sagde til Tarik, begynder man at undre sig. Først dømte han dem til henholdsvis 21 og 20 år. Men så følger bemærkningerne (mine fremhævelser)
The judge told them: ‘It is shocking, tragic and deplorable that you, two young British men, educated through the UK school system, undertaking university courses, could be so influenced by the bloodthirsty version of Islam, presented by ISIS and other similarly minded groups, that you decided to take up arms against your fellow British citizens and those charged with protecting them, in the streets of your own city.
‘As young men with a limited understanding of Islam you and your friends adopted, discussed, and, in your cases acted upon a violent and bizarre version of Islam formulated and advanced by malevolent self-styled Islamic scholars using sophisticated propaganda tools.’
Dommeren føler sig kaldet til at komme med en forklaring på fænomenet: At unge mennesker planlægger at dræbe sine medborgere ved højlys dag. Han begynder at fortolke islam, da han siger, at de unge mænd har en begrænset forståelse af religionen. Senere siger han, at denne version er bizar, dvs. at den ikke har med troen at gøre. Den er ikke repræsentativ. Alligevel har unge i tusindvis forladt Europa for at slutte sig til denne bizarre version.
Hvorfor stiller dommeren ikke sig selv det indlysende spørgsmål, hvad det som gør, at de unge tiltrækkes?
