En ny stor undersøgelse af førskolebørns (0-6 år) kognitive og sociale kompetencer dokumenterer nu endelig, hvad lærere og pædagoger længe har vidst: indvandrerbørn med ikke-vestlig (muslimsk) baggrund klarer sig generelt markant dårligere end danske børn. Og det gælder både kognitive færdigheder (sprog og logik) og sociale kompetencer (koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed).
Undersøgelsen, der er offentliggjort i rapporten “Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud” er udarbejdet af Rambøll Management Consulting samt Aarhus Universitet og Syddansk Universitet for Undervisningsministeriet.
Og det er dyster læsning: Børn med ikke-vestlig baggrund har langt hyppigere forekomst af svage kompetencer – uanset kompetenceområde – end børn med vestlig baggrund, og det gælder på alle alderstrin. Der er således ikke noget, der taler for, at børn med ikke-vestlig baggrund, der har et svagt udgangspunkt i vuggestuen indhenter sine danske kammerater i børnehaven. Tværtimod er den forstemmende melding fra rapportens forfattere, at al forskning viser, at børns tidlige erfaringer og læringer ikke alene har betydning for et godt barneliv her og nu – det rækker langt ind i voksenlivet: Er dine kognitive og sociale færdigheder dårlige, når du er lille, har du sværere ved at tilegne dig viden når du bliver større, hvilket igen gør det vanskeligere at få uddannelse og i det hele taget manøvrere i et stadig mere komplekst samfund med høje krav til omstillingsparathed og manøvredygtighed. Der er med andre ord stor risiko for, at ende på livslang offentlig forsørgelse ligesom risikoen for øget kriminalitet også er til stede.
Rapporten peger på sammenhængen mellem læringsmiljøet i hjemmet og de kompetencer, barnet har: Jo højere uddannelse moderen har, jo mere stimulation i hjemmet – desto flere kompetencer har barnet. Dette kunne i et vist omfang forklare indvandrerbørnenes lave score på de kognitive færdigheder (sproglig forståelse og logik), da de langt hyppigere end deres danske kammerater vil komme fra hjem med en mor med dårlige skolekundskaber og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men også når det gælder sociale færdigheder ligger indvandrerbørnene i bund: Børn med de stærkeste sociale kompetencer scorer således 3 gange så højt som børn med de svageste sociale kompetencer – og også her ligger indvandrerbørnene i den tunge ende – og det gælder over hele aldersspektret. Med rapportens ord er der: “…meget betydelige forskelle i den gennemsnitlige score for næsten alle aldersgrupper”
Rapporten giver selv den forstemmende forklaring: ikke-vestlige børn stimuleres ganske enkelt ikke i samme grad til at udvikle deres socio-emotionelle kompetencer, og for at gøre ondt værre tilføjes det, at forskellene i læringsmiljøet i hjemmet formentlig er endnu større end undersøgelsens resultater viser, fordi mange af de ikke-vestlige forældre, der er omfattet af undersøgelsen ikke har besvaret spørgeskemaet.
Det er med rapportens tal indlysende, at selv ikke den mest kompetente og pædagogisk stimulerende daginstitution kan kompensere for fraværet af stimulation i hjemmet. Med den voldsomme etnisk/kulturelle slagside på de dårligst fungerende børn, er der lagt endnu en bombe under den danske rets- og velfærdsstat: Andelen af børn med ikke-vestlig baggrund har for længst sneget sig over 30% i de københavnske folkeskoler, og også her må man med stigende bekymring konstatere, at det faglige gab mellem indvandrere og danskere er kommet for at blive: En uforholdsmæssig stor del af de godt 16% funktionelle analfabeter, der hvert år forlader folkeskolen har indvandrerbaggrund.
Nu kommer nye generationer af understimulerede og kompetencesvage ikke-vestlige børn så til. Og så har vi ikke engang talt alle de børn med, der vil komme oven i, når Statsministerens plan om at modtage endnu 100.00 migranter med muslimsk baggrund bliver realiseret frem mod 2020.
Katastrofen synes uafvendelig.
Rapportens konklusioner kan læses her: http://childresearch.au.dk/publikationer/nyhed/artikel/boerns-tidlige-udvikling-og-laering-maalgrupperapport/
[…] tot leergedrag en sociaal gedrag van immigrantenkinderen in een artikel op het Deense blog “document.dk” samengevat en ook met het oog op toenemende migrantenaantallen […]
[…] social and inherited heritage of migrant children Document 26 Aug. 2016: A major new study of preschool (0-6 years) children´s cognitive and social skills has been […]
[…] soziale und vererbte Erbe der Migrantenkinder Document 26 Aug. 2016: Eine wichtige neue Studie über die kognitiven und sozialen Fähigkeiten von Vorschul-Kindern […]
[…] soziale und vererbte Erbe der Migrantenkinder Document 26 Aug. 2016: Eine wichtige neue Studie über die kognitiven und sozialen Fähigkeiten von Vorschul-Kindern […]
[…] soziale und vererbte Erbe der Migrantenkinder Document 26 Aug. 2016: Eine wichtige neue Studie über die kognitiven und sozialen Fähigkeiten von Vorschul-Kindern […]
[…] Ny stor rapport: Indvandrerbørn fungerer markant dårligere end danske børn […]