Kunstbilde
Seksvinget seraf (1904)
Mikhail Aleksandrovitsj Vrubel (1856–1910)
Olje på lerret, 131 x 155cm, Det russiske muséet, St. Petersburg
Den russiske titel er: Шестикрылый серафим (Азраил) -Sjestikrylyj serafim (Azrail)
Inspirasjonen er hentet fra Aleksandr Pusjkins dikt Profeten, som her er gjengitt i engelsk gjendiktning:
Tormented by a spiritual thirst,
I stumbled through a gloomy waste,
And there a six-winged seraph
Appeared before me at the crossroad.
With touch as light as slumber,
He laid his fingers on my eyes,
Which opened wide in prophecy
Just as a startled eagle’s might.
Upon my ears his touch then fell,
And they were filled with noise and clangs:
I heard the heavens shift on high,
The whispering of angels’ wings,
Sea monsters moving in the deep,
The growing grapevines in the vales.
And then he bent down towards my mouth,
My sinful tongue he ripped right out-
Its slander and its idle lies-
And with his bloody hand inserted
Between my still and lifeless lips
A cunning serpent’s forked tongue.
And with his sword he cleaved my breast
Removed my shaking heart,
And then he seized a blazing coal,
And placed it in my gaping breast.
Corpse-like I lay upon the sand
And then God’s voice called out to me:
Arise, O Prophet, watch and hark,
Fulfill all my commands:
Go forth now over land and sea,
And with your word ignite men’s heart.
Vrubels siste år var preget av alvorlig sykdom, både fysisk og mentalt. Han la ned sin pensel i 1906, da det var ganske klart at han kom til å bli blind, og døde fire år senere.
2 svar til “Seksvinget seraf (1904)”
Mest læst
Esaias 6 i sin helhed.
I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen. Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de; og de råbte til hverandre: “Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!” Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templet fyldtes af Røg.
Da sagde jeg: “Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!” Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret; det lod han røre min Mund og sagde: “Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!” Så hørte jeg Herren sige: “Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?” Og jeg sagde: “Her er jeg, send mig!” Da sagde han: “Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse! Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge,
dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges.”
Jeg spurgte: “Hvor længe, Herre?” Og han svarede: “Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!” Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet; og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Vrubels samtidige Aljeksandr Skrjabins klaverconcert i fis-mol.
https://www.youtube.com/watch?v=F734PyD3NAw