Påskesøndag den 27. marts skete et selvmordsbombeangreb i en offentlig park i Pakistan på et sted, hvor kristne var kendt for samles og fejre opstandelsen af deres Herre. Mindst 74 mennesker – mest kvinder og børn – blev dræbt, og næsten 400 såret. “Der var menneskekød på væggene i vores hus,” husker et vidne. “Vi tager ansvaret for angrebet på de kristne, da de fejrede påske,” sagde en Taleban-tilknyttet gruppe. I en medie-erklæring sagde den, at den “bevidst havde målrettet det kristne samfund,” og tilføjede, at “vi havde ventet på denne lejlighed”.

Klik her, her, her, her, og her, for mange eksempler på tilsvarende dødbringende angreb på kristne, der fejrede jul eller påske, begået af andre islamiske grupper og enkeltpersoner rundt om i verden, som også “havde ventet på denne lejlighed.” Selv “terror-cellen, der slog til i Bruxelles [i marts og dræbte 34], havde planer om at massakrere kirkegængere ved påske-gudstjenester over hele Europa, herunder Storbritannien, mente efterretningsledere ifølge en rapport.

I Skotland stak en muslimsk mand en anden muslimsk mand til døde, fordi han havde ønsket kristne en glædelig påske. Asad Shah havde lagt beskeder på Facebook, som lød: “God langfredag og meget glædelig påske, især til mit elskede kristne land” og “Lad os følge i de virkelige fodspor af den elskede, hellige Jesus Kristus og få virkelig succes i begge verdener.” Politiet sagde, at en 32-årig muslimsk mand var anholdt i forbindelse med Shahs død og bekræftede, at angrebet var “religiøst forudindtaget”. Islamisk lov forbyder muslimer at deltage i ikke-muslimers religiøse festligheder eller lykønske dem på disse dage, da dette implicit godkender andre religioner.

En muslimsk barnepige i Rusland halshuggede en 4-årig pige, Anastasia, som hun havde passet gennem de foregående tre år. Gulchehra Boboqulova, barnepigen af tjetjensk oprindelse, tog hen til en metrostation i Moskva og svingede med barnets afhuggede hoved i 20 minutter, mens hun råbte “Allahu Akbar” [“Allah er større”]. Efter sin anholdelse sagde hun, at mordet “var, hvad Allah befalede.” I månederne før drabet siges Bobokulova at være blevet “mere religiøs,” bl.a. ved at bære hijab og opfordre sin søn til at bede fem gange dagligt og leve i overensstemmelse med sharia. Alligevel konkluderede myndighederne for nylig, at hun ikke vil blive anklaget for mord, da hun helt klart er “sindssyg“.

“IS udfører langfredagskorsfæstelse af indisk katolsk præst i Yemen, efter at han blev kidnappet for tre uger siden under angrebet på et plejehjem, hvor fire nonner blev skudt,” rapporteredeDaily Mail. Fader Thomas Uzhunnalil, en 56-årig indisk katolsk præst, blev pågrebet af islamiske bevæbnede mænd, der angreb et plejehjem i Aden (se Yemen-posten nedenfor). “Ærkebiskoppen af Wien, Christoph Kardinal Schönborn, fortalte en menighed, der var forsamlet i Stephansdom i den østrigske hovedstad, at præsten var blevet korsfæstet.” Senest er en rapport dukket op, der antyder, at fader Thomas sandsynligvis stadig er i live og at der pågår “samtaler mellem den indiske regering og yemenitiske oprørere for at sikre hans løsladelse.”

Resten af marts måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

Muslimsk slagtning af kristne

Ukendt mellemøstligt land: Islamiske radikale dræbte fire medarbejdere i en kristen organisation, der oversætter og udgiver bibler, under et angreb på organisationens kontor i et mellemøstlig land. Wycliffe Associates udsendte en erklæring om, at angriberne skød og ødelagde alt udstyr i bibeloversættelseskontoret, uden at oplyse landets identitet. To medarbejdere blev tilsyneladende dræbt af skud, mens to andre lå oven på den ledende oversætter og døde mens de “afværgede slag fra de radikales udtjente våben,” og formåede at redde hans liv. Flere andre mennesker blev også såret under angrebet. Organisationen forklarede, at det overlevende team har lovet at fordoble deres bestræbelser på at oversætte, udgive og trykke evangeliet for de otte forskellige sprogsamfund, som de havde arbejdet på.

Bangladesh: To angribere med skarpe våben dræbte den 68-årige Hossain Ali, som konverterede til kristendommen fra islam i 1999. IS har i en tweet taget ansvaret for mordet på den frafaldne fra islam: “En sikkerhedsafdeling fra kalifatets soldater var i stand til, ved Allah den Almægtiges nåde, at dræbe den frafaldne (Ali), som ændrede sin religion og blev en prædikant for den polyteistiske kristendom,” sagde erklæringen som tilføjede, at mordet var “en lærestreg for andre.” I de seneste måneder har IS sagt, at den stod bag en række angreb på religiøse konvertitter og minoriteter i Bangladesh.

Yemen: Fire islamiske bevæbnede mænd angreb et alderdomshjem i havnebyen Aden og dræbte mindst 15 mennesker, heriblandt fire nonner fra Moder Teresas Kærlighedens Missionærer. To af de dræbte nonner var fra Rwanda, én var fra Indien, og én fra Kenya. En anden nonne overlevede ved at gemme sig inde i et køleskab i et lagerrum. De bevæbnede mænd – som i første omgang fortalte vagten, at de var på alderdomshjemmet for at besøge deres mor – stormede ind i hjemmet med rifler og åbnede ild. Blandt de døde var to yemenitiske kvinder, der arbejdede på hjemmet, otte ældre beboere og en vagt. De bevæbnede mænds motiv var ikke kendt. De flygtede efter angrebet.

Elfenbenskysten: Under råbet “Allahu Akbar!” – “Allah er større!” – sprang et hold bådførere op på en strand i feriebyen Grand Bassam og fortsatte med at indfange og dræbe kristne turister. På tidspunktet, hvor sikkerhedsstyrkerne havde fået dræbt terroristerne, var 14 turister og 2 fra specialstyrkerne døde, “alle formentlig kristne,” bemærker rapporten. På et tidspunkt, siger vidner, havde de bevæbnede mænd fanget et par børn, hvoraf den ene bare var 5 år gammel. En bevæbnet mand med langt skæg truede dem. Begge drenge faldt på knæ i bøn og tiggede for deres liv. Den første dreng kendte en islamisk bøn udenad, så han blev skånet, men den 5-årige, som var kristen, havde intet håb og blev skudt. Billeder efter angrebet viste lig strøet ud over stranden, hvoraf flere menes at være franske turister. Al-Qaeda i Maghreb tog via sociale medier ansvaret for angrebet. Ifølge rapporten: “Elfenbenskysten er ved at blive et mål for islamiske ekstremister, der ønsker at sprede islam ud over hele kloden. Muslimer, der tidligere holdt sig til ørkenområderne i Sahara, har for nylig startet en kampagne for aggressiv, militant ekspansion i Vest- og Centralafrika.”

Nigeria: Ifølge en marts-rapport, er omkring 12.000 kristne blevet dræbt for deres tro og 13.000 kirker ødelagt siden 2000, og ikke blot af Boko Haram, den muslimske terrororganisation: “De nordlige muslimske politiske og religiøse eliter er også vigtige aktører i volden rettet mod det kristne mindretal.” Fra midten af februar til midten af marts alene, blev 500 kristne agerdyrkere dræbt af muslimske hyrder.

Pakistan: En muslimsk mand skød og dræbte sønnen i en kristen familie fra bydelen Qayum i Faisalabad By, og truede med at voldtage hans søstre, efter at deres mor havde afvist hans tilnærmelser. Den muslimske mistænkte, 57-årige Tahir Jutt, der havde en “kendt langvarig forelskelse” i 42-årige Shazia Tahir, forsøgte at gribe ind i et familieskænderi, som Shazia var involveret i. Hun afviste hans tilbud om hjælp og han forlod stedet i vrede over afvisningen. Senere samme dag vendte han tilbage til Shazias hjem og begyndte at skyde på familiemedlemmerne. Han dræbte den 17-årige Noel Tahir og sårede flere andre familiemedlemmer, herunder den kristne mand og kone. Jutt blev oprindeligt tilbageholdt af politiet, men blev til sidst løsladt, kun for at fortsætte med at true og terrorisere den kristne familie. Ifølge en rettighedsaktivist:

“Denne familie har desperat brug for hjælp; gerningsmanden har ikke vist anger over den vold, han har påført denne fattige familie, og har øget spændingen mellem dem ved at sige, at han vil gentage volden, hvis de vover at angribe ham ved domstolene. Det lokale politi er ekstremt langsomt og trægt i denne sag, så hr. Jutt kan lægge stort pres på familien, der allerede har måttet lide den overraskende skændsel at se deres søns morder blive løsladt mod kaution.”

Muslimske angreb på kristne kirker

USA: Tre kristne statuer ved St. Maragarets, en katolsk kirke i Massachusetts, blev udsat for hærværk. To statuer på toppen af en bakke på ejendommen havde fået deres hænder hugget af og flere sæt rosenkransperler fjernet og spredt ud over jorden. Den tredje statue, som stod nær præsteboligen og var af Jomfru Maria, havde fået sit hoved hugget af og begge hænder fjernet. Selvom vandalernes identitet er ukendt, så er det rigtigt, når Robert Spencer, direktør for Jihad Watch, bemærker, at “i lyset af den ejendommelige kendsgerning, at hoved og hænder blev skåret af, så kunne gerningsmændene være muslimer, der handlede på baggrund af dette koranvers: ‘Da din Herre åbenbarede for englene: “Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”‘ (Koranen 8:12) Desuden har muslimer begået lignende hærværk i mange kirkerverden over.”

Tyrkiet: En sen aften tog fire muslimske mænd hen til Agape Kirke beliggende i Sortehavsområdet og begyndte at hamre og sparke på hoveddøren. Kirkens opsynsmand og nogle medlemmer af menigheden var indenfor, men nægtede at åbne døren. Da de opdagede, at de blev videofilmet af et sikkerhedskamera, ødelagde angriberne det og forlod området. (Billeder af mændene sparkende på døren vises her.) Ifølge kirkens præst, Pıçaklar: “De angreb os vel vidende, at de ville blive fanget – de så endda ind i sikkerhedskameraet og smilede. Senere tog de til politiet og meldte sig selv, og i dag blev de løsladt. Så hvad skulle jeg gøre [som svar] til disse fyre, der drikker indtil de bliver fulde, og når de bliver taget [i at angribe kirkebygningen], i stedet for frygt og sorg, råber ‘Allahuu Akbar!’ [Allah er større]?” – og således sætter deres angreb ind i en islamisk sammenhæng. Pastor Pıçaklar sagde, at hændelsen ikke bare var et “spark på døren og så væk igen. Disse fyre ønskede døren åben og at komme ind og slå nogen eller angribe på anden måde.”

Grækenland: Allehelgens Kirke i Kallithea, Athen-området, blev stukket i brand. Selvom køkkenet blev helt ødelagt, kom branden hurtigt under kontrol takket være brandvæsenet hurtige reaktion. Ifølge vidner stod “arabisktalende” bag brandangrebet.

Dhimmitude

Uganda: Efter flere trusler og angreb – herunder voldtægt af hendes 13-årige datter – måtte en mor, der forlod islam til fordel for kristendommen, og hendes fem børn flygte fra deres landsby. Amina Napiya, en 42-årig enke, konverterede til kristendommen i 2014, efter at hendes mand, Mohammed Dongo, døde. Hun og hendes familie levede som hemmeligt troende indtil begyndelsen af dette år, hvor pårørende opdagede, at de fulgte Kristus. Angreb begyndte snart efter: To motorcykler, der havde tilhørt hendes afdøde mand, blev stjålet i januar tilsyneladende af muslimske slægtninge, der efterlod en usigneret besked med ordene: “Vi har taget motorcyklerne, og snart kommer vi for at tage dit liv, hvis du fortsætter med at kaste skam over familiens religion. Du er blevet til forlegenhed for familien såvel som den muslimske familie.” En måned senere blev Napiyas datter voldtaget, mens hun samlede brænde i nærheden af deres hjem. Voldtægtsmanden sagde til pigen: “Dette er den anden advarsel til din mor for at have vanæret muslimernes tro.” Endelig modtog hun en anonym tekst, der lød: “Vi har advaret dig flere gange, og vore advarsler falder for døve øren. Vi er på vej efter dig og dine børn.” Den kristne kvinde og hendes børn flygtede og ifølge de seneste meldinger befinder de sig nu i alvorlige vanskeligheder.

I en anden sag fra Uganda blev en ung mand, som konverterede til kristendommen fra islam, angrebet og udstødt af sin familie. Efter at Mohammed Nsera dimitterede fra gymnasiet sidste år, byggede hans muslimske familie et lille hus til ham på deres gård. En uge efter at han konverterede til kristendommen, brændte de det ned. Ifølge konvertitten: “Jeg kunne ikke fornægte Kristus, da min far spurgte mig, om jeg havde sluttet sig til kristendommen. Fuld af glæde svarede jeg ham bekræftende med et ja. Min onkel, som havde en stok, slog mig på ryggen, og min far forsøgte at få fat i min skjorte, men jeg formåede at flygte med en laset skjorte og en blødende ryg.” Mens han kom til hægterne i en kristens hjem ca. 20 km væk, erfarede han, at hans familie havde brændt hans hus ned. “Jeg har fået meldinger om, at mine forældre, min onkel og nogle andre muslimer leder efter mig. Jeg har mistet alle mine værdier, især mine akademiske certifikater.” Han har siden søgt tilflugt i en ukendt landsby mere end 100 km fra sit hjem.

Pakistan: En 30-årig kristen mor til tre, der blev kidnappet og tvunget ind i et islamisk ægteskab, men derefter undslap måneder senere, blev returneret til sin bortfører af sin egen familie i håbet om, at det ville spare andre familiemedlemmer fra forfølgelse og arrestation. Fouzia Sadiq, hvis hele familie arbejder som tvangsarbejdere i Pattoki, blev bortført sidste juli af sin muslimske godsejer, Muhammed Nazir. Han fortalte hendes familie, at de skulle glemme alt om hende, da hun “nu var hans ejendom.” Med sin families hjælp, lykkedes det til sidst kvinden at flygte tilbage til dem. Hendes bortfører-mand sendte politiet efter hende. De truede hele hendes familie, bl.a. ved at antyde, at de kunne tage og give hendes yngre søster til Muhammed som en “trøst”. Ifølge en involveret menneskerettighedsaktivist: “Denne familie har været igennem en hård beslutningsproces. De har ikke ønsket at levere deres datter tilbage, men truslerne mod deres familie var så ekstreme – herunder påstande om krænkelser af blasfemiloven og kidnapningsanklager mod Paris, Fouzia bror – at de følte, at der ikke var anden udvej.” Fouzia er én ud af omkring 700 kristne piger, der kidnappes og tvinges ind i islamiske ægteskaber hvert år i Pakistan.

Belgien: Belgiske Imamers Råd afviste et initiativ om at bede for sjælene af ofrene for Bruxelles’ terrorangreb med den begrundelse, at det er forbudt at bede for sjælene af ikke-muslimer – “vantro”. For eksempel hedder det i Koranen 9:113: “Det tilkommer ikke Profeten og dem, der tror, at bede om tilgivelse for dem, der sætter andre ved Allahs side; ikke engang, hvis det er slægtninge – efter at det er blevet klart for dem, at de hører til i helvedesilden.” I stedet anbefalede de muslimske lærde brugen af tawriya – dvs. at bruge ord, som betyder én ting for lytterne og en anden ting for den talende. En muslimsk gejstlig sagde: “Vi kan ikke bede over ikke-muslimers sjæle, men hvis vi gør det, behøver vi ikke kalde det en bøn. Vi kan kalde det noget andet: ‘Solidaritet med ofrenes familier.’ Vi kan stå sammen med dem og støtte dem.” En anden sagde: “Da dette var en generel begivenhed, hvor muslimer såvel som ikke-muslimer [blev skadet], tager vi os af alle ofrene, og ønsker dem fred, barmhjertighed og sundhed,” skønt de i deres hjerter kun mener muslimerne.

Italien: Ifølge ærkebiskop Matteo Maria Zuppi, den nyligt udnævnte leder af ærkebispedømmet: “Jeg synes virkelig, det er på tide med en moské i Bologna. Nogle mennesker mener noget andet, men de tager fejl (…). Jeg ønsker også, at islamiske fester skal hilses velkommen i skolerne (…). Vi bør ikke blive revet med af hadefulde generaliseringer, som fx sammenligningen mellem muslimer og terrorister.” Men ifølge rapporten “ligger Zuppis overvejelser fjernt fra hans forgængeres. Kardinal Carlo Caffarra, advarede engang de troende om at være på vagt over Vestens nuværende projekt med at integrere mellemøstlige, stort set muslimske indvandrere. Den nu afdøde kardinal Giacomo Biffi, ærkebiskop af Bologna før Caffarra, var en respekteret teolog, der var kendt for at være ‘ekstremt politisk ukorrekt’, og nogle bemærker, at hans profetier om at Europa enten ville vende tilbage til kristendommen eller overgive sig til islam, var forudvidende om Italien i dag …”. Zuppi synes også at overse den historiske kendsgerning, at når en region blev erobret af islam, så var/er et af de første tegn på dens konsolidering opførelsen af en moské oven på de besejredes hellige steder: Det hedenske Kaba-tempel i Arabien blev omdannet til islams helligste sted, moskeen i Mekka; al-Aqsa moskeen, islams tredjehelligste sted, blev bygget oven på Salomons tempel i Jerusalem; Umayyade-moskeen blev bygget over St. Johannes Døberens Kirke; og Hagia Sophia blev omdannet til en moské efter erobringen af Konstantinopel.

Sudan: Pastor Ayoub Tilian, moderator af Sudans Kristi Kirke i Khartoum-området, blev anholdtpå sit kontor og ført til et ukendt sted. Han blev senere løsladt, men beordret til at melde sig dagligt til afhøringer hos sikkerhedsfolk i Sudans Nationale Sikkerheds- og Efterretningstjeneste, som er bemandet med benhårde islamister, der efter sigende er ophidsede over, at han kan have talt om den sudanesiske regerings forfølgelse af kristne. I en drøftelse af denne hændelse, sagde en kilde fra området: “Tingene er meget vanskelige her i Sudan og gang på gang hører vi, at en kirkeleder er blevet anholdt.”

Iran: En præst og tre andre kristne, som alle synes at være konvertitter fra islam, blev dømt og forbudt at holde eller deltage i gudstjenester i to år. De var tidligere blevet anholdt under en udflugt i Daniel-e Shoosh i det sydlige Iran. Det civilklædte hemmelige politi kom til dem med trukne pistoler og truende og slog nogle fra gruppen. Rapporten nævner ikke, hvad deres påståede forbrydelse er. Mest sandsynligt – hvis denne sag er som andre beskyldninger mod ikke-muslimer – blev de dømt under foregivende af, at de udgør en “sikkerhedstrussel mod nationen“.

USA og Storbritannien: Trods al den udbredte opmærksomhed og internationale fordømmelse omkring Boko Harams bortførelse af de for det meste kristne nigerianske piger – husk førstedame Michelle Obama med sit skilt med teksten: “Bring vore piger tilbage” – undlod de amerikanske og britiske regeringer at iværksætte en redningsaktion, selvom de vidste præcist, hvor mange af pigerne var. Ifølge dr. Andrew Pocock, den tidligere britiske højkommissær i Nigeria: “Et par måneder efter kidnapningen, spottede forbiflyvende og et amerikansk øje i himlen en gruppe på op mod 80 piger på et bestemt sted i Sambisa-skoven omkring et meget stort træ, der lokalt kaldes Livets Træ, sammen med beviser for køretøjsbevægelser og en stor lejr.” Han sagde, at pigerne var der i mindst fire uger, men at myndighederne var “magtesløse” i forhold til at gribe ind.

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev “Muslimsk forfølgelse af kristne” til for at opsamle nogle – på ingen måde alle – af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
2. At vise, at denne forfølgelse ikke er “tilfældig”, men systematisk og sammenhængende – at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor – uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:

• had til kirker og andre kristne symboler;
• seksuelt misbrug af kristne kvinder;
• tvangskonvertering til islam;
• apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der “fornærmer” islam;
• tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
• den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses “tålte” borgere; og
• simpel vold og mord.

Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter – fra Marokko i vest til Indien i øst – må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam – hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.