Resultatet af Obamas politik viser sig i Chicago, hvor den politiske korrekthed går amok. Aktivisterne bruger alle politiets fejlgreb til at føre tilsyn med med politiet. De forlanger at alle stikprøvekontroller af civile skal være proportionale med befolkningssammensætningen. Men når sorte er dominerer i kriminalstatistikken er det meningsløst.
Borgermester Rahm Emanuel, Obamas tidligere stabchef, spiller det politisk korrekte spil; det gælder at se ud som, at man gør det rigtige, om det så sker på bekostning af den egentlige målsætning: at opretholde lov og orden.
Den stærkt aktivistiske og politikritiske rettighedsorganisation ACLU har fået tilsyn med politiets stikprøvekontroller. De har pålagt politiet at udfylde et skema med 70 punkter for hver eneste stikprøvekontrol. Det tager omtrent en halv time at udfylde.
Resultatet er, at antallet af stikprøvekontroller er faldt drastisk. Det tager simpelthen for meget tid. Samtidig skal fordelingen være proportional med befolkningssammensætningen.
Politiet er “gone fetal”, siger man på amerikansk: De krøbet sammen i fosterstilling. Hvis de vover sig ud af deres biler, bliver de råbt ad og spottet. De kriminelle forstår at spille racismekortet overfor politiet. Hver gang, politiet er nødt til gribe ind, stiller folk sig klar med deres telefoner og filmer det hele.
Denne udvikling hører man intet om i europæiske/danske/norske/svenske medier. Her er det kun politiets racisme, det handler om.
Det gør, at politiet trænges i defensiven. Intet politi kan fungere, hvis det er under mistanke.
Den udvikling, som Heather Mac Donald beskriver i Chicago, er et mikrokosmos af, hvad der foregår i de vestlige lande: Den politiske elite lader aktivister tage monopol på retfærdigheden, og det er en anden retfærdighed end den, som Vesten er bygget på. Når denne process har fore foregået længe nok, er det selve lov og orden, der trues. Tilføj så 10.000-vis af ikke-vestlige hvert eneste år, og du har opskriften på socialt sammenbrud.
Politiet bliver nødt for at trække sig tilbage, og kriminaliteten eksploderer. Hvorfor skriver danske aviser ikke om denne udvikling? I stedet er de mere optaget af at interviewe akademikere, som som skal underbygger påstanden om, at problemet skyldes politiets racisme.
De har den samme holdning til kriminalitet herhjemme. I stedet for sorte kan man sætte muslimer. De politisk korrekte har ophøjet sig selv til deres forsvarere, og politiet er under mistanke. Det gør, at også her optræder politiet forsigtig. Man vil ikke risikere noget.
Muslimske miljøer har for længst opdaget denne svaghed og udnytter den efter sigende.
Det liberale samfund er i krise. Hvordan vil et multietnisk samfund uden politi se ud? Spørgsmålet ser ikke ud til at strejfe akademikerne og kommentatorerne, som aviserne og netmedierne citerer.
Nedskydningen af 12 politimænd i Dallas burde få alle alarmklokker til at ringe. Det er et resultat af det, som man i USA kalder “the war on cops”, krigen mod politiet. Det unikke er, at landets præsident er på samme side som de vrede mænd. Han deres raseri legitimitet. Og så hjælper det ikke, at han senere tilføjer, at alle liv er lige meget værd. Alle har hørt den indignation, som han er fyldt med, når han anklager politiet for strukturel racisme. Fordømmelsen af politidrabene er lyder pligtskyldit. Præsidenten udtrykker kondolencer, men det er halvhjertet. Hans engagement ligger hos de sorte, ikke landets politi.
Den amerikanske liberale venstrefløj er kommet til vejs ende. Obama markerer et slutpunkt. Et samfund, der forsøger at realisere en utopi uden politi, vil ende i en dystopi. USA er godt på vej.
Det står endda værre til i Europa. De sorte i USA har ikke 1,6 milliarder brødre og søstre rundt om i verden, som muslimerne har. Men politiken er den samme: Det handler om afvæbning mentalt og fysisk, fordi man ikke vil krænke, ikke fornærme, men være forstående og sympatisk.
Dallas og Orlando gør, at sikkerhed bliver hovedemne i valgkampen. Ikke den udenrigspolitiske sikkerhed som tidligere, da det gjaldt om at bruge penge, men den indenrigspolitiske. Truslen kommer indefra. Det er nyt, og det chokerer amerikanerne.
I Orlando som i San Bernardino var det mennesker med indvandrerbaggrund, der gik amok. Micah X. Johnson var en ægte amerikaner. Han havde været i den amerikanske hær. Så brugte han sine kundskaber til at dræbe landets politi. Det rejser alvorlige spørgsmål om loyaliteten og tilliden indad i det amerikanske samfund.
Søgelyset vil blive rettet mod præsidenten. Har han med sine udtalelser bidraget til løsninger, eller han har øget polariseringen? Dommen vil blive hård.
http://www.city-journal.org/html/chicago-brink-14605.html
(o.M.)