Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)

Olje på eiketre, 83,8 x 65,4cm, The National Gallery, London.

Den nytestamentlige tekst som her illustreres, finner vi i Johannesevangeliets åttende kapitel, vers 2-11 (Dansk Bibel 1933)

Og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten. Og de sige til ham: “Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning. Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?” Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden. Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: “Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!” Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden. Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten. Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: “Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,” Men hun sagde: “Herre! ingen.” Da sagde Jesus: “Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!”

Litt mer informasjon om bildet finnes hos The National Gallery.

Som kjent mangler denne beretningen i det som i den svenske oversettelse av 1917 kaller de äldsta och viktigaste textkällorna – i.e Sinaiticus og Vaticanus – uten at man dermed kan konkludere med at den er mindre autentisk enn den øvrige teksten. Vi kan også finne denne beretningen tatt inn i noen få håndskrifter av Lukas-evangeliet.

Hvorom allting er, måten beretningen er satt inn i Johannesevangeliet på, gjør at et mulig poeng tildekkes. I kapitel 7, vers 52 blir Nikodemus spurt om Skriften sier at det kan komme profeter fra Galilea. Dette kan sees i sammenheng med at Jesus i neste kapitel, vers 12 sier:

“Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.”

Dette kan forstås som en henvisning til Esaias 9, 1-2:

Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds. Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.

Teksten det her (indirekte) henvises til, er etter alt å dømme den greske GT-oversettelse Septuaginta. SV17, som nøye følger den hebraiske (massoretiske) tekst har Dock, natt skall icke förbliva där nu ångest råder. I den förgångna tiden har har han låtit Sebulons och Naftalis land vara ringa aktat, men i framtiden skall han låta det komma till ära, trakten utmed Havsvägen, landet på andra sidan Jordan, hedningarnas område. Det folk som vandrar i mörkret skall se ett stort ljus; ja, över dem som bo i dödsskuggans land skall ett ljus skina klart.

Septuaginta har Γαλιλαία τῶν ἐθνῶν – Galilaia tón ethnón – folkeslagenes Galilea – den hebraiske tekst har (translitert) g’lil ha-gojim. Man skal være oppmerksom på at g’lil også kan bety område, og ikke utelukkende er et stedsnavn. Men det kan ikke være noen tvil om at det aktuelle området er det som kalles Galilea.