Selvmordsbomberne på Atatürk-lufthavnen burde skræmme os, ikke bare for det de gjorde og hvem der sendte dem, men også fordi landets myndigheder har sluppet IS så tæt ind på sig.

Vesten har fremdeles ikke klaret at se Erdogan for hvem han er, og fordi det er jihadister der er værre, trøster man sig med at “vi nu står sammen” mot terror. Bare Erdogan sier de rette ord “dette kunne været Chicago, Bruxelles eller London” trykker vi ham til vort bryst.

Vesten hader at gi slip på sine illusioner og forsvarer dem med nebb og klør.

Den største trudsel er ikke IS, men vores egne illusioner. Så længe vi klynger os til dem, vil vi ikke kunde forsvare os. Vi vil vælge allierede der dermed får rum til at operere som de fjender de er.

Hvis Erdogan blev behandlet for den han er, en kollaboratør med jihadisterne, kunde han været presset. Men Vesten har ikke styrke til at se hvor mange fjender det har. Det foretrækker at kalde nogle af dem venner, enten det er Erdogan, Saudi-Arabia eller Iran.

Slik trækkes både USA og Europa dybere ind i Midtøstens blodige krig med sig selv.

Gambler

Erdogan er en gambler,   omtrent som en skikkelse i Fritz Langs Dr. Mabuse af Fritz Lang. Erdogan lægger ikke en gang skjul på at han bruker tyrkere i Europa som sine instrument. Nå skaffer seg han sig indflytelse i Tyskland og Østerrige via alle moskeerne som er underlagt det tyrkiske religiøse direktorat Diyanet. Imamerne er tyrkiske tjenestemænd, i Østerrige og Tyskland, betalt fra Ankara.

Hvordan kan et land tillade at en udenlandsk magt får ikke bare indlydelse, men bestæmmer over religiøse ledere på deres egen jord? Disse imamer spreder den type islam-nasjonalisme som Erdogan står for. Den er sjåvinistisk og aggresiv. At der nå læses fra Koranen i Hagia Sophia er ingen tilfældighed.

Men det er flere der kæmper om benet, dvs Vestens rikdommer. Saudi-Arabia slås med Tyrkiet om magten over moskeer og islamske centre i flere land. Dertil kommer Iran. Disse tre ambitiøse magter er med at eksportere den islamske verdens konflikter til Europa. Europa frygter IS og forstår ikke at denne rivaliseringen er mindst lige farlig.

Tyrkias dobbeltspil

Vesten vil ikke forstå at de islamiske ledere opererer ud fra helt andre premisser. Erdogan kan si han er mod IS, men han er enda mer mod PKK, YPG og kurderne generelt. Derfor har han set sig tjent med at ha IS og Nusra operativ.

Tyrkiet har endu ikke lukket grensen for IS. Det er som om USA og vestmagterne er flove på Erdogans vegne.

David Ignatius i Washington Post skriver at Obama for én måned siden stilte Erdogan overfor et ultimatum:

For more than two years, the Obama administration has been cajoling and pleading with Turkey to close a roughly 70-mile hole in its border with Syria, west of the Euphrates River, which has been a superhighway for extremist fighters, cash and supplies. The Turks have made counter-demands and complained about U.S. reliance on a Syrian Kurdish militia called the YPG, which the Turks claim (largely correctly) is an arm of the Kurdish nationalist group called the PKK that they claim is terrorist.

Just over a month ago, President Barack Obama delivered an ultimatum to Erdogan: If you don’t close the border, we will. And in late May, the United States did indeed launch an offensive by about 3,000 fighters from a coalition known as the Syrian Democratic Forces against what’s known as the “Manbij pocket,” south of the Turkish-Syrian border. This attack, directed by U.S. Special Forces advisers on the ground, featured a mixed assault force that included Syrian Kurds from the YPG and Syrian Arab forces, partially answering Turkish complaints.

Vestlige land har vidst at deres NATO-allierede var mer optaget af at bekæmpe kurderne end IS, i den grad at man så gennem fingrene med at IS benyttet tyrkisk territorium. Uden denne velvillighed ville ikke udenlandske frivillige ha kundet sluttet sig til IS. Fremdeles er 85 kilometer af grænsen åben!

Slik optrer en taber og Erdogan handler deretter.

Endgame?

IS har trolig slået til mot Atatürk-lufthavnen som straff for Manbij-angrebene. Amerikanerne hævder de har dræbt 1.000 IS-krigere.

Vesten tror måske de er ved slutspillet for IS. Kalifatet rakner. Det vil slå tilbage i desperation, men angrebene er et tegn på at det går mot slutten.. Men så enkelt er det ikke. IS har nærvær i 17 land, og rekrutteringen vil trolig fortsætte.

Jihad vil rulle videre, og for hver Vesten dræber vil der dukke op nyere. Hvis Vesten skal gøre noget med IS må det gøre noget med ideologien der driver jihad, og det vover ikke Vesten.

Vesten tør ikke ta i fat med jihadismen, men kalder det en perversion af islam. Alle muslimer hører svagheden der er gemt i disse ord.

Erdogan kan si at hans islamisme er den beste medisin mod IS. Så længe Vesten ikke tør udfordre denne opfatning vil islamismen fortsætte og spre sig i vores samfund.

Brandenburger Tor badet i det tyrkiske flag. Hvis tyskerne med sin historie forstod hvad Erdogan står for ville de aldri draperet byens stolteste monument i dette symbol. Erdogans islamo-nationalisme har anstrøg af den nationalsocialisme der for tyskerne af idag er anathema.