Det præsenteres som kendsgerninger, at nationalstaten er et rudiment, at en udmeldelse af EU og udtræden af diverse konventioner vil være katastrofal (og desuden er helt umuligt). Samtidig med, at man dygtigt og massivt tegner enhver politisk karakter, der ikke ønsker at følge den slagne vej, som en farlig »populist«. (…..)

Karl Popper kaldte sådanne slaver af et ideologisk skræddersyet fremskridt for »historicister«. Historicisme er, i den popper’ske version, tanken om, at historien bevæger sig med nødvendighed i en given retning. Eksempelvis at der er en lovmæssighed, der bestemmer, at »moderniteten« må lede os til opløsning af nationalstaterne. Fordi det nationale, ifølge historicisterne, ikke længere er »tidssvarende« og dermed utilstrækkeligt til fremtiden. Popper så marxismen som et skoleeksempel på historicisme og angreb i den forbindelse den totalitære kim i denne tænkemåde: Hvis man insisterer på at forudbestemme historien, må man slå ned på enhver dissens undervejs. Ikke noget behageligt perspektiv.

Eva Selsing i Berlingske: Anti-demokraterne tabte afstemningen