Bogen om Lars Vilks er et novum: To danske forfattere skriver om en svensk kunstner, og bogen udgives af en norsk forlægger. Det kan være begyndelsen på en nordisk synergi.

Hvad binder os sammen? Nødvendigheden.

Gennem historien har mennesker truffet svære valg. Fordi man nogle gange må.

Situationen i de vestlige lande er sådan, at friheden afhænger af nogle få.

Det er en indsigt som er forstærket efter læsningen av Helle Merete Brix’ bog: Gud og Profeten tilgiver ikke.

I fællesskab forsøger vi at forøge denne indsigt. Vi bygger sammen.

Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen var enige på et vesentlig punkt. Dan Uzan var uskyldig. Det samme var ofrene i Paris 13. november. Men de nævnte ikke Krudttønden. Det er en klar udmelding: De var selv om det. Går man op imod islam er man overladt til sig selv.

Da forlader politikerne sin post. Det er 9. april hver eneste dag.

Selvfølgelig er der mange anstendige mennesker der bliver på sin post, hver eneste dag. De er klar over hvordan samfundet hænger sammen. At det ikke bare afhænger av tillid, men at denne tillid forutsætter at sandhed praktiseres.

Men disse mennesker er afhængig af at det er nogle, der taler ret ud af posen. At sandheden kommer til udtryk. Her kommer Danmark ind. Kun Danmark har Trykkefrihedsselskabet, Tidehverv, Fri Debat, Lars Vilks Komiteen – som af princip og i praksis forsvarer ytringsfriheden. Der findes intet tilsvarende i Norge eller Sverige.

Danmark har derfor en lederrrolle i Norden.

Foto: Lars Vilks under presentationen af bogen om ham mandag. I baggrunden forfatterne Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen.

Vores viktigste allierede er islams kættere.

En af dem er egyptisk-tyske Hamed Abdel-Samad, der var Trykkefrihedsselskabets gæst under folkemødet på Bornholm. Abdel-Samad dekonstruerer islam fra indsiden.

Derfor er han ekstra farlig.

Han ankommer Bornholm med tyske livvagter der fik assistanse af danske. De leger ikke. Der  var andre på øen der også havde tungt bevæbnede vagter: Lars Hedegaard og Naser Khader.

Flere toppolitikere spaserede ubekymrede omkring. Udenrigsminister Kristian Jensen og socialdemokraternes forkvinde Mette Frederiksen kunne nyde luksusen ved at være privat.

Sandheden er at det officielle samfund har tilpasset sig islams trusler. Man beskytter de mest truede, men det er en defenciv strategi, ekstremt defensiv. De beskyttede lever under konstant belejring, som fanger. De kan overhodet ikke bevæge sig frit.

Under presentationen af bogen om Lars Vilks var der også tungt bevæpnet politi, og sikkerhedskontrol af alle gæster.

Prisen for at stå op for ytringsfriheden er høj. Men den bliver endnu højere når det officielle samfund lader som ingenting og tilpasser sig.

Jeg tror ikke islamisterne er det mindste i tvivl om, at det er de som har initiativet.

Vi befinder os principielt i samme situation som de intellektuelle i de lande hvor islamismen forsøger at erobre magten.

I Algerie gikk ordene fra forfatteren Tahar Djaout gjennom landet som ild i tørt gress. Folk følte hvordan skylappene falt. Han hadde rett. Ordene hans inngav mot.

Hva hadde han sagt?

Med sitt beskjedne smil sa han i et intervju: ”Tal, og du dør. Ti stille, og du dør også. Altså: Tal og dø.” En uke senere var han myrdet.

Disse ord indgav mod, fordi de var sandheden. Man må byde islamisterne modstand. Tilpasning undergraver ikke bare våre verdier, men også vores mod og værst af alt: Vår evne til at skelne hvad der er sandt og hvad der er løgn.

Jihadisterne forsøger med sine angreb at statuere eksempler. Det gjorde også Omar el-Hussein.

Lars Vilks har stået fast. Han har statueret et modeksempel.

Det er altid bedre at stå fast.

Vi har ingen tid at miste.

Bogen kan købes direkte her: Dafolo.dk