Jalal El Derbas har lavet en doktorafhandling om brugen av fremmedsprog på skoler med overvægt af indvandrere. Han finder, at arabisk bruges til mobning, chikane, racisme og seksuel forulempelse. Det kommer nok ikke som noget stort chok, mange af de afsløringer dagbladerne kommer med, har observante mennesker længe anet.

Men det som er chokerende, er at den her udvikling har pågået i flere tiår, og alligevel vil ikke skolene, lærerorganisationer og myndigheder revurdere sit syn på såkaldt modersmålsundervisning. I stedet for at afskaffe den, tror de det vil hjælpe hvis der bliver mere.

Det er det samme som at opdrage medlemmer af en fremmed magt til at skabe sig sit eget rum på dansk jord. Så er det ikke længere Danmark.

El Derbas, der selv er palæstinenser fra Libanon, og kom til Danmark i 2002, ville finde ud hvorfor så mange, særlig drenge med ikke-vestlig baggrund, gør det så dårligt på skolen. Han fandt svaret i modersmålet. Eleverne bruger det til at sabotere undervisningen, til verbale trakasserier, og til at undgå skolearbejde. Derved blir de ubønhørlig tabere, først på skolen, derefter i samfundet.

Arabisk bruges udelukkende destruktivt. Det sier noget om indstillingen til det samfund de er født ind i. Det siger også noget om de holdninger, de har med sig hjemmefra.

»Jeg kunne se, at eleverne brugte arabisk som en hemmelig kode, og de brugte kun sproget negativt til at forstyrre skolearbejdet. Hvis man som elev ikke ville lave sin skoleopgave, skiftede man bare til kodesprog og talte arabisk. Skolerne var meget fleksible og gav eleverne lov til at bruge arabisk både inde i klasseværelset og udenfor. Men denne frihed medførte bare, at eleverne skiftede fra dansk til arabisk, hvis de var ved at komme op at toppes, og hvis der var en lærer i nærheden, som ikke måtte forstå, hvad de sagde,« fortæller Jalal El Derbas.

Stikordet er: frihed. Modersmålet giver dem en frihed de ikke tåler. De flipper ud. De kan ture frem. Ingen har godt af sådan en frihed. Aller mindst arabiske drenge.

Retten til at tale arabisk på skolen og i timerne, er en opskrift på at gøre dem til tabere.

»Selv om man gennemgår elevernes indbyrdes kommunikation gennem en time og 20 minutter, kan man ikke finde ud af, hvilket fag de er i gang med – om det er engelsk, historie eller matematik, for de arbejder overhovedet ikke med deres faglige opgave. Fem minutter før de skal ind i klassen igen, finder de en kammerat, der har lavet opgaven, og kopierer kammeratens besvarelse,« forklarer Jalal El Derbas. Han tilføjer:

»Hvis de gør det dag efter dag, vil det selvfølgelig resultere i fiasko.«

Ikke bare tabere. De bliver også tilladt at dyrke racisme, trakassering og manglende respekt for danske autoriteter. De får frit udløb for holdninger som samfundet ellers holder for at være destruktive. Hvad slags holdning til integration er det at se gennem fingrene med, at man udklækker potentielle kriminelle eller ekstremister?

»Al mobning foregår på arabisk. Alle de grimme og onde ord bliver sagt på arabisk. De arabiske drenges hierarki skaber et meget voldeligt miljø. Jeg har videooptagelser af grov seksuel chikane mod arabiske piger, og jeg har filmet sekvenser, hvor arabiske drenge mobber en somalisk dreng på en virkelig ækel måde. Du kan se tårerne i hans øjne. De ødelægger ham. Det er meget voldsomt,« fortæller Jalal El Derbas.

Drengene får udfolde deres sekteriske supremacisme midt i skoletiden. Der tales meget om hvid supremacisme. Men er det så ok når den er arabisk?

Og lærerne? De forstod som regel ikke, hvad der blev sagt, som sekvensen i denne artikels indledning vidner om. Lærerne er også selv brikker i drengenes hierarki, som Jalal El Derbas beskriver som en sprængfarlig blanding af religiøse stridigheder og et produkt af de mange stridigheder i den arabiske verden. De sunnimuslimske arabiske drenge, der er i markant flertal på de pågældende skoler, ser ned på shiamuslimer og kalder for eksempel en lærer, der er shia, for »satan« eller »heks«. Sunnimuslimske lærere tiltales derimod venligt »onkel« eller »tante«. Danske lærere er de mindst respekterede og omtales i nedgørende og ydmygende vendinger.

Her sås sekterisk splid fra tidlig alder, og danske lærere er lavest i hierarkiet! Det skal nok gå godt når disse elever skal ud i samfundet!

Undersøgelsen gør et andet viktig fund: El Derbas finder ingen tegn på diskriminering eller marginalisering. Drengene behandles med respekt. Måske for meget respekt?

»En del forskning fokuserer på, at tosprogede børn bliver diskrimineret i de danske skoler, der beskyldes for at marginalisere de tosprogede børn og derved indirekte tvinge dem til at vælge rollen som ballademagere. Men dette så jeg ingen spor af. Jeg har ikke kunnet finde noget som helst, der viser, at skolerne marginaliserer og diskriminerer de tosprogede elever,« siger han.

El Derbas vil gerne aktivere forældrene. Samtidig fortæller han at de er ikke-eksisterende for skolen. De møder ikke til samtaler og forældremøder. Hvordan tror El Derbas han skal få dem til at komme for at overvære timerne?

Derudover mener han også, det er nødvendigt at gøre meget mere for at få forældrene engageret i børnenes skolegang. I dag er de stort set fraværende og kommer ikke til forældremøder eller skole-hjem-samtaler.

»Mange af lærerne har opgivet at få forældrene aktiveret på nogen måde, men hvis dette skal ændres, skal det ske gennem forældrene. Måske ville det hjælpe, hvis forældrene skiftedes til at være til stede i klassen for at se, hvordan deres børn opfører sig. Hovedparten af dem er alligevel hverken i job eller under uddannelse. Jeg tror, at dette ville kunne føre til en forbedring. For ingen forældre vil acceptere, at deres børn opfører sig på den her måde,« mener Jalal El Derbas.

“Hovedparten af dem er alligevel hverken i job eller under uddannelse”. Hvordan harmonerer det med antagelsen om, at “ingen forældre vil acceptere, at deres børn opfører sig på den her måde”? Det lyder som ren ønsketænkning.

Døv

En af bedømmerne af afhandlingen, professor Anne Holmen ved København Universitet, lader til at være en del av problemet når hun sier:

Der er behov for mere lærerstyrede aktiviteter,« siger Anne Holmen, der også anbefaler regulær modersmålsundervisning, så børnene får ordentlige læsefærdigheder og får styrket deres ordforråd på deres modersmål.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener også, at man burde give de tosprogede elever modersmålsundervisning, så de kan bruge deres modersmål på en anden og bedre måde.

Man skal strukturere fødselen af en arabisk stat i det danske samfund. Er det en opgave for en professor ved universitet? Man ignorerer fuldstændig autoritetsproblemet: At drengene ikke anerkender danske autoriteter.

Det er talt meget om de røde lærere i Danmark. Anders Bonde lader til at være et eksemplar af sorten.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener også, at man burde give de tosprogede elever modersmålsundervisning, så de kan bruge deres modersmål på en anden og bedre måde.

Hvad skal en lærer gøre, hvis eleverne siger noget på et sprog, han ikke forstår?

»Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg bliver dig svar skyldig. Derfor har vi også så meget brug for denne type undersøgelser, der fortæller, hvad der sker i klasseværelserne mellem eleverne og mellem elev og lærer. Det er en utrolig værdifuld viden for os,« siger Anders Bondo.

Man skal være glad for en undersøgelse der fortæller at skolen bidrar til parallelsamfund. Og når man får det at vide, sier man bare: Hold kursen!

Artikelen illustrerer hvorfor parallelsamfunderne vokser lige så hurtig som generationerne vokser til. Det er børn født i Danmark der får udvikle deres anti-danske, anti-humane holdninger, i den danske skole.

Denne tilstand, for det er en tilstand, virker demoraliserende og nedbrydende på alle der kommer i befatning med den.

http://www.b.dk/nationalt/arabisk-bruges-til-mobning-ikke-skolearbejde

Når man leser om spillerummet arabiske drenge har på skolerne – også i timerne – kan man ikke blive overrasket over at de bliver medlemmer af bander som Brothas. Et samfund der godtager, at bandemedlemmer åbent går rundt med uniformer med maskingevær på ryggen, kan heller ikke blive overrasket når disse tas i brug, enten det er mod andre bander, politiet eller Krudttønden. Våbnene er et signal der sier: Vi er stærkere end jer.