En norsk-iransk advokat er afsløret for at have bestilt en kidnapping af et voldtægtsoffer, så at hans rumænske klient kunde undgå at blive dømt.
Torpedoen der fik opdraget så chancen til at få et overtag: Han tog lydoptagelse og pressede siden advokaten for penge.
Så langt er historien opsigtsvækkende, men heller ikke mere. Vi er blevet vant med lidt af hvert.
Det som gør den speciel er advokatens baggrund.
Amir Mirmotahari (38) har arbejdet som dommerfuldmægtig ved tingretten i Asker og Bærum. Han har skrevet bog om og forelest om menneskerettigheder.
Hans kone, Racha Maktabi (41) er arving til et ejendomsimperium. Ægteparret er god for over 100 millioner kroner.
De trængte altså ikke bekymre sig for udkommet. Alligevel opførte Mirmotahari sig som en kriminel. Han er langt farligere for samfundet end den torpedo han sendte ud for at smide folk ud af lejligheder. Han operer nemlig på insiden af systemet. Han har prestige, penger, anseelse, forbindelser, indflydelse, – alt som gør at han stiller i en anden division end vanlige mennesker. Når sådanne bliver kriminelle, dvs skyr ingen midler, ødelægger de samfundet indefra. Samfundet har svært ved at beskytte sig mod utro tjenere.
Tilliden synker i det flerkulturelle samfund. Det ved vi. Derfor er det endda vigtigere at de, der er betroet at forvalte institutionerne, opererer korrekt og er ærlige. Hvis korruptionen får indpas også indenfor systemet, forvitrer tilliden også til det, som skal opretholde et menneskevenligt samfund.
Man kan ikke underslå at det har med kultur at gøre. Man kan ikke underslå at det har med loyalitet. Ikke-vestlige kommer fra samfund med andre normer.
Det er samfund uden demokrati. Demokrati beskytter enkeltmennesket. I korrupte samfund er alle midler tilladt for at komme sig op og frem. Man har patronage, klientforhold, nepotisme, kickbacks som en selvfølgelighed. Derfor bliver vestlige selskaber stadig involveret i korruption i udlandet. Det er “sådan vi gør det her”.
Tricket som får korruptionen til at blomstre, er at det mobiliserer menneskets overlevelsesinstinkt. I demokratier er de brutale drifter tæmmet. I de korrupte samfund får de frit udløb.
Når vi importerer hundredtusinder af mennesker fra den korrupte verden tager de deres normer med. De savner den demokratiske kultur som gør dem immune imod korruption. De har venner set til det. De ambitiøse iblandt dem ser pludselig nye muligheder i samfund som er sårbare.
Disse mennesker kan gøre ekstra stor skade når de kommer på insiden af samfundet, såsom de to advokater.