Roger L. Simon i pjmedia.com har en evne til at læse det politiske spil bedre end de fleste. Måske fordi han har blik for menneskene? Han har en glimrende analyse af Barack Obama, som han kalder “den største moralske narcissist nogensinde i Det hvide hus”.

Amerikanerne er ved at reflektere over hvem manden i Det hvide hus er. De har hørt ham forelæse nu i åtte år, men de har ikke kommet under hans hud. Efter Orlando docerede han igen for folket. Det er noget mærkelig kontrolleret over ham. Hvordan kan han være så skråsikker og alligevel virke så uvidende? Denne plet har vokset de senere år i tagt med Obamas vedvarende skråsikkerhed. Han ved fortsat bedst. Men nu er mange amerikanere ved at vide bedre.

I USA er det kun nogle få der taler om Obamas forhold til sin fars religion, der er den samme der skaber så mange problemer. Man skulle tro pressen ville dvele ved hans personlige connection til islam. Men de gør ikke det. Det er tabu.

Spørgsmålet har blevet mere og mere påtrængende, og lader sig nu ikke standse: Hvordan kan Obama fortsætte med at sige, at jihad er en perversion af islam, når det i virkeligheden er en central del? Helst undlader han at tage ordet “radikal islam” i sin mund.

No, Obama’s refusal to name radical Islam stems from two closely entwined factors—an enduring distaste for American power and deep personal shame (not that buried, but buried enough) of his own profound childhood connection to Islam. Not to get too psychoanalytic, to Obama, if there is something wrong with Islam, there is something wrong with him. Better to think there is something wrong with us.

Det lyder som den rene hybris og er det. Obama er meget arrogant i sin besserwissen-holdning.

Har Obama en svaghed for islam som han viser igen og igen ved ikke at ville tage et opgør.

This is especially true since lurking beneath the failure to name “radical Islam” is a slippery-slope problem — the distance to actual Islam. Obama certainly knows this. We all do. The elephant in the proverbial room is that Islam, as a religion and political ideology, has made only paltry attempts at reformation since the Middle Ages, the most notable exception being Kemal Ataturk — whose efforts have now been almost entirely erased by the president’s onetime buddy, the Islamist near-dictator Recep Erdogan. (Why would Obama have been attracted to such a person in the first place?)

Man må spørge om Obama har en arrogance som sorte mænd stundom har, og om den forstærkes af hans forsvar for farens religion. Han er bevidst sin ære, og den er forbundet med hans politiske korrekthed. Det bliver meget at forsvare, meget man ikke må røre ved.

Obama har doceret for det amerikanske folk i åtte år. De er ved at gå trætte af ham.

A remarkable article by David Hazony — “The Mind of the President” — in the new issue of The Tower takes this further, detailing how Obama indeed thinks he knows better than we do. (Hazony and I obviously think along similar lines, although Hazony, perhaps, gives more credit to Obama’s supposed rationality than I.)  In a section titled “It Must Be Hard to Know Everything,” Hazony writes:

Yet the failure to appreciate the human spirit in politics is not just a bug of Obama’s psychology; it’s a feature of his worldview. It is a flaw in the vision itself, a view of human history that has long been rendered foolish by history itself. This view sees an end to war that comes from overcoming underlying “real problems”—irrationality, tribalism, ignorance, pride, religion, attachment to the past—all of which will eventually be overridden through education and systems of governance based on international law, trade, and multilateralism. And since reason teaches that people should just get along, we don’t need antiquated concepts of the warrior spirit, bravery, loyalty, or the classic calculus of power, credibility, and deterrence.

Obama repræsenterer en politikertype, der tror at de kan overvinde historien. Det er det samme som at tro, at man kan forandre på menneskenaturen. Obamas ideologiske spændtrøje er ikke blevet mere moderat med årene. Den er tiltagende. Nu vil han skabe det virkelige Amerika, hvor minoriteter og religioner lever fredelig sammen. Selvfølgelig skal transkønede kunne benytte det toilet de føler er riktig for dem.

Køn eller IS, det er det samme. Obama ved bedst. Men nu kommer virkeligheden til at sænke ham og hans præsidenttid. Amerikanerne er ved at skrive et helt nyt kapitel.

https://pjmedia.com/diaryofamadvoter/2016/06/12/why-obama-still-refuses-to-name-radical-islam/?singlepage=true